Tænker du ligesom mig?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 sep. 2016
  • Opdateret: 17 sep. 2016
  • Status: Igang
Tanker og ting der falder mig ind.

2Likes
0Kommentarer
111Visninger
AA

5. Opmærksomhed

Engang var der en pige. Hun var som alle andre. Hun var helt og aldeles normal. Hun havde brunt hår. Blå øjne. Skinende hvide tænder. Hun gik på en skole som alle andre. Hun gik der bare. Hun ville være læge. Hun ville kunne redde andre menneskeliv. Det var hendes store drøm, men en del af det lå nok også under tanken over at hendes forældre også er læger. Hvorfor ikke bare selv blive det så?

En dag skete der endelig noget. Da hun sad derhjemme en torsdag aften, begyndte hun at høre nogle stemmer. Ikke stemmer nogle steder fra, bare nogle man kunne høre som om det rent faktisk kom helt inde fra hjernen. De sagde ikke noget bestemt, men de talte. Uden ord. Hun fattede simpelthen ikke en brik. Hun vidste ikke hvad hun rigtig skulle gøre, andet end sidde at holde sig for ørerne og græde lige så stille. Det virkede som om det hjalp.

Pigen gik ud af sin hoveddør på vej til skole. Ligesom alle de andre dage. Stemmerne var væk. Ligeså var alle træerne. Ligeså var alle skyerne. Ligeså var månen og det blå på himlen. Himlen fik sig i stedet en orange farve blandet med grå. Hun forstod intet af hvad der skete, og konkluderede bare at hun var blevet sindssyg og gik derefter bare videre. Hun prøvede at finde en logisk forklaring på hvorfor visse ting pludselig bare havde forsvundet. Der var ingen svar. Hun prøvede at regne det ud, og hun tænkte så på om de stemmer havde noget med det at gøre, men der var stadig ingen sammenhæng. Men efterhånden blev hun mere og mere ligeglad.

Universet. Universet ville bare gerne blive lagt mærke til, og det var sådan set det eneste universet kunne gøre. Alle detaljerne. Alt sammen var lavet for at blive lagt mærke til. Det er en smule synd. Vi går rundt her og lever, og tænker slet ikke på at der faktisk er en grund. Faktisk nogle der har haft et formål. Faktisk nogle der havde tænkt sig at skabe dig. Skabe sig selv. Det var universet. Jeg er ked af det... Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden. Tak fordi jeg er mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...