Den anden mand

Et digt om den anden person. Du kender ham måske.

0Likes
0Kommentarer
33Visninger

1. Den anden mand


Jeg sidder i en båd
gyngende 
kvalmende 
På usikre bølger
Foran mig i båden sidder en person jeg ikke kan lide
Han er vred
Vred på mig
Vred på den verden der omgiver ham 
Han bebrejder verdenen for de høje bølger
For den utætte båd
og hans dårlige plads
Ingen af os kan huske hvornår vi sidst har været i land 
og mangel på fast grund slider på båden
og det slider på ham 
Jeg betragter ham i hans selvdestruktive 
selvhadende
og smålige eksistens 
som en tæge er for et menneske
er han ligegyldig 
en belastning
og intet andet end en plage for hans omverden 
og for mig
Jeg er tættest på ham
og jeg må sidde i den båd han sætter mig i
Jeg må gå igennem de samme katastrofer han går igennem
og som han forvolder sig selv forvolder mig
Han er stor
fed og klam
og gennemgår en evig forrådnelse 
Han tynger vores båd
og han skygger for solen selv på den varmeste dag
Ofte sker det at jeg glemmer han er der
han har altid siddet i båden 
og er blevet en indgroet del af båden 
Hans tung krop klamre sig til båden som en parasit
selv samme båd som han foragter 
Jeg glemmer at der findes land
Glemmer at andre både vil hjælpe os
Glemmer fyrtårne 
Glemmer den sol der desperat prøver at lyse farvandet op 
Glemmer jeg er anerledes
Glemmer at han ikke er mig
Glemmer at jeg ikke er ham

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...