Ravne Skæbner

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2016
  • Opdateret: 17 sep. 2016
  • Status: Igang
Den kommende Ravnehersker må slå sig sammen med Ulvekoblets alfahan. En alliance der kan betyde død eller overlevelse.

3Likes
3Kommentarer
408Visninger
AA

4. IV.

 

IV. 

______________________

Jeepen laver hjulspind da jeg suser op af indkørslen til palæet. Der har ikke lydt et eneste ulvehyl på hele turen, men mine nerver sidder på tøjet og jeg springe mod det stille hus. Der er ingen voksen ravne i hele underetagen, og jeg tager trappen to trin ad gangen for at nå op til de andre. Jeg ånder lettet op, da jeg kan høre deres bekymrede mumlen inde bag døren til tv rummet.

”Ingen pizza? ” Lucke ser forskrækket ud da jeg træder ind, og de to piger farer sammen. Jeg ignorer spørgsmålet, og skynder mig ind bag lukkede døre.

”Hørte i det? ” gisper jeg, en smule forpustet. De nikker alle med alvorlige mine, og det går op for mig de ved noget. Jeg ser afventende på dem, og Martinez rømmer sig usikkert.

”Det er ulvene, de vælger alfaer, ” hun lyder trist, og jeg kan ikke lader være med at føle det samme. Hylet, det var en døende ulv. Jeg bider mig hårdt i læben, og ser Nat for mig, sønderrevet af den enorme ulv Cremer. For satan, det er egoistisk, men jeg kan kun tænke på hvor forfærdeligt det bliver at have ham som medalfa.

Jeg sætter mig træt ned ved siden af Lucke. Ingen af os nævner noget om mad resten af aftenen, og jeg kan knap lukke et øje da vi endelig går i seng.

 

Der er ingen ulve ved bordet i skolen, og jeg kan ikke bedømme hvad det skal betyde. Hverken Morris, Adea eller nogen andre ravne har kontakt os, hellere ikke Tayli Dany, hvilket på en måde er endnu mere foruroligende. En uge, sagde hun, vi er oppe på præcis det, og ulvekoblerne har alligevel altid været kendt for at være meget præcise.

”Hvem tror i det blev? ” Lucke kigger uroligt hen mod det tomme bord, ligesom resten af skolens elever. Alle, selv menneskene, ved det ikke er godt. Jeg svarer ikke på Luckes spørgsmål, men han ser hellere ikke ud til at forvente svar, da han igen koncentrer sig om sin madpakke.

Døren går op ved kantines indgang, og alles blikke vender sig. Jeg stirrer som koblet bevæger sig langsomt hen mod vores bord. De er fem, det er tydeligt at se hvem der mangler. Den ene rødhårede pige og Cremer.

Nat dumper ned ved siden af mig uden et ord, de andre finder hurtigt et par stole og trækker hen til os. Ingen siger noget, den tilbageværende rødhårede pige ser ud som hun er ved at græde. Min flok kigger spørgende på mig, som om de forventer jeg bryder isen, men jeg aner ikke hvad jeg skal sige. Jeg stirrer bare på Nat, der stadig ligner sit ranglede jeg, men med et sort udtryk i de blå øjne.

”Mit navn er jo som sagt Nat, Nat Dany, ” siger han pludselig, og jeg er nær ved kløjes i min sodavand. Han fortsætte som om intet er unormalt, men jeg kan ikke lade være med at forestille mig Tayli for mit blik. Er hun hans mor?

Han nikker hen mod sine kobbelmedlemmer, og den rødhårede pige præsenterer sig først. Hun har fået styr på sin stemme og ser ikke længere grædefærdig ud.

”Bel, ” siger hun stolt, og møder hårdt vores blikke. Den næste er en lille, spinkel pige, hun kan ikke være ældre end Vika. ”Milla. ”

Jeg nikker til hende og flokken følger min imødekommende hed, og Vika præsenterer sig hurtigt efter Milla. De to sidste kobbelmedlemmer, er Vins, en stor stærk dreng med kort blond hår og et markeret ansigt, og Haley, der minder lidt om de rødhårede med fregner, mens hun er mere robust og har brunt hår som Nat.

Lucke og Martinez introducerer sig med et forsigtig smil, og så er det min tur.

”Avan Tatius, ” siger jeg og holde mit blik fast i Nats. Jeg husker min forudanelse, dette kommer ikke til at gå, og jeg kan ikke finde ud af om jeg stadig har ret.

”Morris’ søn, ” mumler Nat og nikker. Han fortsætter så, som om der intet mærkeligt er i at vi sidder ved samme bord, og at han pludselig er alfaen af en flok der virkede meget modvillig dagene forinden.

”Tayli har talt med Ravneherskerne, han vil overdrage sin magt til dig ved Ceremonien der skal forbinde vores kobler, og så er det bare at samarbejde, ” han får det til at lyde let, men vi ved stadig ikke hvorfor det overhovedet er nødvendigt? Mit blik møder Vikas og hun slår det hurtigt ned inden jeg kan nå at smile beroligende.

”Hvornår er ceremonien? ” spørger Haley. Jeg kigger afventende på Nat, men han trækker træt på skulderen. Han ved det altså ikke, konstaterer jeg, og må indrømme en nagende frygt vokser i mit bryst. Der er simpelthen noget helt forkert her, Ravne og Ulve har aldrig arbejdet sammen. Vi har tolereret hinanden, og det er det. Hvad sker der når vi bliver slået sammen? Og, går det pludselig op for mig, skal der være to leder eller bliver det alfaulven der tager magten? Jeg skæver til Nat, og kan ikke finde ud af om jeg skal føle mig taknemmelig for det ikke er Cremer. Klokken ringer til time og vi rejser os alle. Nat griber fat i min arm og holder mig tilbage, hvilket giver akkurat samme situation som da jeg gjorde det med ham. Alle Ravnen ser rasende på ham, og man kan ane kløerne på Martinez som hun betragter ham.

”Kan jeg snakke med Avan alene? ”beder han, og jeg nikker hurtigt for at undgå et slagsmål. Alle ulvene står på spring.

Med et suk forlader de alle kantinen, og Nat fører mig hen mod den modsatte dør, ud mod gårdspladsen bag skolen. Så snart vi når derud, synker han sammen op ad muren, og gemmer ansigtet i sine hænder. Jeg ser overrasket på, i tvivl om hvorvidt det er et svaghedstegn eller et trick.

”Jeg er ked af det, ” mumler han mellem hænderne, og jeg glipper overrasket med øjnene.

”Undskyld hvad? ”

Han fjerner armene fra ansigtet og ser trist på mig.

”Jeg er ked af det, ” gentager han. ”Når ceremonien er over vil jeg lade dig lede koblet flokken eller hvad vi skal kalde det. ”

Han smiler prøvende, men jeg ser bare forvirret på ham. Hvad sker der lige? Opgiver han sin alfamagt som han lige har kæmpet for?

Som om han kan se spørgsmålet i mit blik, begynder han at forklarer.

”Jeg burde ikke være alfa, jeg vil ikke være alfa, ” han ser på mig som om han tigger mig om at forstå. Men jeg kender ikke nok til ulvene til at følge ham, jeg troede selv de valgte at kæmpe om magten.

”Jeg forstår ikke? ”Jeg begynder at blive urolig, og det går op for mig at jeg kort sekund mærker et stik af raseri. Det er for helvede ikke kun mig der skal lede et kobbel ulve, Ravnene ja, men han må selv styrer sine.

Nat sukker og lukker øjnene et øjeblik.

”Lov mig, at du vil passe på Ulvene, led dem lige så godt som dine Ravne, ” han ser indtrængende på mig, og min vrede fordufter. Jeg forstår ganske vist intet, men han lyder desperat. Jeg nikker, men det er ikke godt nok.

”Lov mig det. ”

”Det lover jeg. ”

 

Hvor mærkelig min samtale med Nat end var, er det intet mod hvad jeg føler da jeg står foran døren til Vika og Martinez værelse. Lucke skubber sig forbi mig, ikke klar over hvad min tøven går ud på. Jeg beder til at Vika ikke har fortalt noget til Martinez, eller at hun ikke selv har regnet den ud. Selvfølgelig har hun det, snerrer en stemme i mit baghoved. Hun er jo ikke dum.

”Hvad ville han, alfaen? ” spørger Lucke da vi alle har fundet et sted at sidde på vores sædvanlige pladser. Jeg ligger i sækkestolen i hjørnet på deres værelse, og føler mig alt andet end tilpas.

”Ikke noget særligt, ” mumler jeg ukoncentreret. Jeg gransker Martinez men hun ser ikke på mig. Hun ved det sikkert, panikken trykker om mit bryst. Stop det, har jeg lyst til at råbe af dem. Jeg har ikke valgt en mage endnu fordi jeg ikke vil, så fat det dog. Men jeg forbliver stille da de snakker videre om skolens opgaver, selvom de nu og da sender mig mistroiske blikke. De ved jeg skjule noget, men jeg orker ikke forklare den mærkelig episode med Nat. Desuden har jeg ikke afgjort hvordan jeg selv skal have det med den endnu. Jeg har på fornemmelsen at han også holder noget skjult, men jeg er ikke sikker på om det er min plads at presse ham til at dele det. Alle vil jo åbenbart have den her ceremoni skal fungerer, og jeg ønsker ikke at udfordre Nat. Specielt ikke når hans forældre er det tidligere alfapar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...