Hvor drømme begynder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 sep. 2016
  • Opdateret: 24 sep. 2016
  • Status: Færdig
Ghita er fotograf, hun drømmer om at arbejde for er stort modeblad, men hendes forlovede Hjalte drømmer om børn og roligt familie liv. Tre måneder før deres bryllup rejser Ghita to måneder til London for at hjælpe sin veninde som fotograf på hendes blad Laces. En af hendes første opgaver er at fotografere og interviewe skuespilleren Tom Hiddleston og Ghita får hurtigt svært ved at afvise den tiltrækning han har på hende. Men er hun klar til at ødelægge sit forhold gennem 10 år for noget der meget vel kun er en kort affære ? Og er Tom den gentleman og romantiker han fremstilles som ? Eller den uforbederlige flirt og trussetyv som rygterne siger ? Og hvad med Ghitas bryllup ?

4Likes
0Kommentarer
4299Visninger
AA

33. "Vent Ghita, det er ikke hvad du tror"


 "Hej Ghita, det er Emma, længe siden". Ghita var overrasket over at hører Toms søsters stemme i telefonen, de havde ikke snakket siden alt det med Tom.
 Hun sukkede, hende og Emma var kommet godt ud af det sammen, kunne man være venner med sin ex søster ? "Hej Emma, ja det er det, har du det godt ?"
 "Jeps, jeg håber du også er okay, sorry men min bror er den største idiot ever, hvilket jeg allerede har fortalt ham tæt på en million gange". Sagde Emma med et lille grin.
 Det var næsten 7 uger siden Ghita havde været hjemme hos Tom den eftermiddag, og hun havde ikke set ham siden, han var vist i spanien og filme.
 "Jeg har det bedre i hvert fald og ja han dummede sig godt og grundigt, var der en speciel grund til at du ringede ?" Ghita var nyskerrig.
 Der var en lille pause. "Jeg tænkte om du havde lyst til at spise middag med mig i aften ? Jeg er i London og har aftenen fri".
 "Bare det ikke er for at snakke om Tom ". Hun så på telelfonen, Tom havde ikke bedt hende om det vel ? Nej han var nok kommet videre nu.
 Emmas stemme var let og smilende. "Jeg lover ikke at tale om min bror, med mindre du selv bringer ham på banen".
 "Det gør jeg ikke, men så jo, hvor og hvornår ?" Hun ville gerne se Emma igen, selv om det ville minde hende om Tom.
 Emma nævnte en rolig italiensk restaurent hun udemærket kendte og de aftalte at mødes 18 inden de sagde farvel.
 Ghita havde ingen planer om at snakke om Tom overhovedet, det hold cirka fem minutter efter de havde hilst på hinanden og sat sig til bordt.
 "Hvordan har Tom det egentligt Emma ? Han så skidt ud sidst jeg så ham". Ghita så på Emma, ikke sikker på hvilket svar hun havde lyst til at høre.
 Emma tog en tår af sin vin. "Han er lige kommet hjem fra spanien igår, jeg spiste frokost med ham og helt ærligt ? Han er knust og temmeligt ynkelig, han savner dig forfærdeligt".
 "Åh jeg troede han ville være kommet vider". Ghita af at høre at han stadig var ked af det.
 Emma rystede på hovedet. "Han elsker dig, jeg kender min bror og han er hårdt ramt, mere end jeg nogensinde har set ham før, det er ikke noget han sådan lige kommer videre fra".
 "Jeg ville sådan ønske det aldrig var sket, det er ikke engang kysset der er værst, det kunne jeg havde tilgivet, det er forsøget på at skjule det, at han ikke havde tænkt sig at sige det". Ghita tog endnu en tår af sin vin.
 Emma nikkede. "Indrømmet, han håndterede det temmeligt dum, jeg tror han gik i panik, men fortalte du din forlovede om dit kys med Tom den første dag ? Eller jeres weekend sammen inden du tog hjem ?"
 "Nej, jeg syntes ikke der var grund til at såre ham, åh.." Det ramte hende som en lussing, hun havde selv gjort nøjagtig det sammen imod Hjalte, som Tom havde gjort.
 Emma så på hende. "Og på noget tidspunkt da i snakkede, smed Tom så det tilbage i hovedet på dig ?"
 "Nej, selvfølgelig ikke, det ville Tom aldrig gøre". Hun så ned i sit glas, nej Tom havde ikke vendt det imod hende, han vidste han havde handlet forkert og det ville ikke blive bedre af at udpege at hun også havde gjort det.
 Emma nævnte ikke Tom mere, men de snakkede længe om løst og fast, Ghitas blev dog ved at glide tilbage til Tom.
 Da de tog afsked, krammede Emma hende og sagde lavt. "Jeg siger ikke du skal tilgive ham, men det er okay at gøre det, måske du bare skulle snakke med ham"
 "Jeg vil tænke over det Emma, vi ses snart igen ikke ?" Hun smilte glad til Emma, der hoppede ind i en taxi.
 Hun ville gå hen og tage toget hjem, hun kunne mærke hun havde fået lidt for meget vin.
 Hun tænkte at det med at tilgive egentligt var noget sært noget, det var som om der var et pres på kvinder for at vippe manden ud ved den mindste fejl, det var svagt at tilgive fejltrin.
 Men hvem sagde at det var det rigtige, bare fordi det blev presset på en ? Burde man ikke følge sit hjerte ?
 Uden at hun havde opdaget det, stod hun pludseligt ude foran Toms dør, hun overvejede at vænne sig og gå, men det måtte være hendes underbevisthed.
 Hun stirrede op mod hans vinduer, der var lys, så han var hjemme, savnet var en fysisk smerte, hun længtes efter ham, noget så skrækkeligt, men kunne hun tilgive ham.
 Ghita ringede på og der gik lidt, så åbnede Tom døren, han så meget overrasket ud. "Ghita ? Hvad laver du her".
 "Jeg tænkte vi måske kunne tale Tom". Hun så på ham, han havde tabt sig og han så træt ud, han var i pæne bukser og skjorte og havde et glas i hånden.
 Han så forvirret på hende og så sig så over skulderen, så sukkede han. "Okay, så kom ind".
 "Er det et dårligt tidspunkt Tom". Hun var gået ind, men stoppede nu og så på ham, han virkede usikker og beklemt.
 Han så ned i gulvet og nikkede. "måske lidt ja, men det er helt okay, nu er du her jo".
 "Hvem er det Tom ?" Lød en kvindestemme fra stuen og en smuk kvinde i en aftenkjole kom til syne i døren, hun havde et glas vin i hånden.
 Ghita så hurtigt fra Tom til kvinden og så tilbage igen. "Åh undskyld, jeg skulle ikke være kommet".
 "Vent Ghita, det er ikke hvad du tror". Hun hørte godt Toms stemme, men hun fortsatte med at små løbe væk, hun følte sig så ufatteligt dum, selvfølgelig var han kommet videre.
 Hun ville bare væk, væk fra ham og vær fra smerten, og for sent opdagede hun at hun ikke havde set sig for inden hun trådte ud på vejen, hun mærkede et bump og alt blev sort.
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...