Hvor drømme begynder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 sep. 2016
  • Opdateret: 24 sep. 2016
  • Status: Færdig
Ghita er fotograf, hun drømmer om at arbejde for er stort modeblad, men hendes forlovede Hjalte drømmer om børn og roligt familie liv. Tre måneder før deres bryllup rejser Ghita to måneder til London for at hjælpe sin veninde som fotograf på hendes blad Laces. En af hendes første opgaver er at fotografere og interviewe skuespilleren Tom Hiddleston og Ghita får hurtigt svært ved at afvise den tiltrækning han har på hende. Men er hun klar til at ødelægge sit forhold gennem 10 år for noget der meget vel kun er en kort affære ? Og er Tom den gentleman og romantiker han fremstilles som ? Eller den uforbederlige flirt og trussetyv som rygterne siger ? Og hvad med Ghitas bryllup ?

4Likes
0Kommentarer
4271Visninger
AA

18. "Til vi ses i morgen smukke"


 "Ghita tager du premieren i morgen, please ?" Sophia stak hovedet ind på hendes kontor og så spørgende på hende.
 Ghita så op fra de billeder hun var ved at redigere. "Ja det skal jeg nok, men du skylder mig en så".
 "Tak søde, jeg ved du hader sådan noget, men vi er nød til at dække det og med billeder". Sophia smilte og smuttede ud igen.
 Hun hadede at tage billeder til premiere, det var så kedeligt bare at stå der og knipse løs mod celebrities der gik forbi, der var ingen udfordring i det.
 Der var sket så meget de sidste næsten 5 måneder, siden hun rejste hjem til Danmark for at gifte sig med Hjalte.
 Det havde ikke taget dem langt tid at finde ud af at de faktisk var vokset fra hinanden og ingen af dem ønskede at gifte sig, de gik fra hinanden som venner.
 Hun brugte knapt to måneder i Danmark på at få styr på det hele, ordne sine ting til flytningen og aflyse bryllup.
 Det var nu snart tre måneder siden hun ankom til London igen, nu som fast ansat og hun elskede sit job.
 Judy var blevet fyret, det viste sig at det var hende der havde solgt den historie om Tom og nuppet et af Ghitas billeder.
 Ghita havde ikke set Tom igen, hun regnede ikke med at han ville se hende og så vidt hun vidste var han et sted i syd amerika på optagelser og havde været det siden hun kom tilbage.
 Hun fortrød hun var rejst, især fordi der intet var at vende hjem til, det havde været svært at få Tom ud af hovedet, og hun ville ønske hun havde haft mulighed for at se om der faktisk var noget, mere end en flirt, men nu var det for sent.
 Den næste dag tog hun, afsted for at dække premieren, hun var i cowboybukser, en tyk trøje og en varm jakke, det var slutningen af februar og temmeligt køligt, men heldigvis var sneen væk.
 En fordel for hende til sådan nogle ting var at hun var lille i forhold til de fleste andre fotografer og en kvinde, så oftest var det let for hende at komme til at stå foran.
 Hun kedede sig grueligt, men knipsede løs, det her hørte også med til hendes job, selv om hun langt hellere ville tage personlige billeder af folk, hun havde lige taget en serie af Benedict Cumberbatch og Martin Freeman i forbindelse med at der snart kom en ny sæson af Sherlock.
 Ghita var optaget af at tage billeder, men pludselig følte hun en velkendte fornæmmelse af ikke at kunne bevæge sig og da det lykkedes hende at dreje hovedet var han der, Tom stod et par meter væk og stirrede på hende med store øjne.
 Hun løftede forsigtigt hånden til at lille vink, klar over at folk begyndte at dreje hovederne for at se hvad eller hvem der havde Toms opmærksomhed på den måde.
 Ghita prøvede at signalere at han skulle stoppe med at stirre på hende, hun brød sig ikke om den opærksomhed det gav og endeligt så han ud til at forstå det.
 Tom var næsten kun lige nået indendørs før hendes telefon vibrerede med en besked. > Jeg er glad for at se at din mand alligevel lader dig følge din drøm <
 Hun sukkede og svarede tilbage. > Har ingen mand til at forbyde mig det, vi aflyste brylluppet, vi skiltes som venner <
 Ghita havde ventet et eller andet svar tilbage, men ikke det hun fik, der stod kun > Vent <
 Lige nu kunne hun alligevel ikke gå, Tom havde været en af de sidste til at ankomme og fotograferne var begyndt at trække væk, men hun stod forrest og måtte vente på at de andre flyttede sig.
 Selv da hun kunne gå blev hun stående, og pludseligt blev døren slået op og Tom kom små løbende ud.
 Han fik øje på hende og kom over, han løftede afspærrings båndet og tog hendes hånd. "Kom med, jeg tror vi skal snakke, min bil venter".
 "Men Tom filmen er ikke engang startet endnu og her er stadig fyldt med fotografer". Hun var fuldt ud klar over at de blev iagtaget et par stykker havde også fundet kameraerne frem igen.
 Hans øjne låste sig i hendes. "Og jeg er ligeglad, kom med mig Ghita, please ?"
 Hun fulgte med ham, tilbage af den røde løber og ind i den ventende Limousine, fulgt af fotografernes blitz lys.
 Han slap ikke hendes hånd, heller ikke i bilen, ikke før de var hjemme hos ham, da han trak en stol ud for hende i køkkenet.
 Hun var ved at blive usikker, fordi han ikke sagde noget, han tog sin jakke og slipset af, åbnede de tre øverste knapper i skjorten og lavede dem hver en kop te.
 "Okay Ghita, fortæl så hvad der er sket de sidste mange måneder". Tom så afventende på hende over koppen, heldigvis virkede han ikke sur.
 Og da hun ikke kunne se grund til andet, så fortalte hun ham sandheden, hvordan hun var taget hjem og de havde snakket og var blevet enige om at ingen af dem ønskede at genoptage forholdet.
 Hvordan hun havde brugt tid på at få alt i orden, for derefter at rejse tilbage til London, for at blive.
 "Hvorfor kontaktede du mig ikke da du kom tilbage ?" Han så spørgende på hende hans øjne triste.
 Hun så ned i sin kop. "Jeg regnede med at du var sur på mig, at du aldrig ville se mig igen og jeg regnede med du var kommet videre".
 "Ghita, jeg er ikke sur på dig, jeg blev såret ja, men jeg forstår godt hvorfor du gjorde det og jeg er ikke kommet videre, jeg har tænkt på dig konstant". Hans øjne fangede hendes.
 Det føltes som om hendes åndedræt sad fast i halsen, det havde hun ikke forventet. "Åh, jeg... Hvad så nu ?"
 "Måske du vil lade mig invitere dig ud ? På en rigtig date, ligesom starte forfra". Han greb hendes hænder over bordet, hans øjne stadig låst i hendes.
 Hun mærkede varmen i sine kinder og sommerfuglene i maven. "Det vil jeg gerne Tom, meget gerne".
 "Hvad siger du til i morgen aften ?" Han så på hende med et blændende smil og hun kunne ikke lade være med at smile tilbage.
 Kunne det passe ? Var han virkeligt reelt interesseret i hende ? "I morgen er fint Tom".
 "Så henter jeg dig kl 18, bor du stadig i samme lejlighed ?" Han så spørgend hende og hun nikkede.
 Han ringede efter en taxi og da han fulgte hende ud til den tog han hendes hånd, kyssede blidt hendes håndflade og lukkede hendes fingre om kysset. "Til vi ses i morgen smukke".
 
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...