Hvor drømme begynder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 sep. 2016
  • Opdateret: 24 sep. 2016
  • Status: Færdig
Ghita er fotograf, hun drømmer om at arbejde for er stort modeblad, men hendes forlovede Hjalte drømmer om børn og roligt familie liv. Tre måneder før deres bryllup rejser Ghita to måneder til London for at hjælpe sin veninde som fotograf på hendes blad Laces. En af hendes første opgaver er at fotografere og interviewe skuespilleren Tom Hiddleston og Ghita får hurtigt svært ved at afvise den tiltrækning han har på hende. Men er hun klar til at ødelægge sit forhold gennem 10 år for noget der meget vel kun er en kort affære ? Og er Tom den gentleman og romantiker han fremstilles som ? Eller den uforbederlige flirt og trussetyv som rygterne siger ? Og hvad med Ghitas bryllup ?

4Likes
0Kommentarer
4266Visninger
AA

8. "Men hvad med hvad du vil Ghita ?"


 "Undskyld det tog lidt længere tid, jeg var lidt anspændt, så det varme vand gjorde godt". Han kom ind iført et par grå joggingbukser der kun lige hang på hans smalle hofter og en hvid T-shirt.
 Hun smilede svagt, hendes hjerne var ved at sprænges, åh det tør siges Tom tænkte hun, men hun sagde bare. "Det er helt i orden".
 "Lad mig tænde op i kaminen det er så rart og varmt". Han vendte sig om og begyndte at rode i den gammeldags kamin, selv i joggingbukser så hans røv godt ud.
 Ghita prøvede at få samling på sig selv, det nyttede ikke at det eneste hun kunne tænke på var Tom nøgen, Sophia havde sent hende afsted fordi hun var den fornuftige næsten gifte kvinde der aldrig ville falde for hans charme, jo tak.
 "Nu skal jeg hente noget mad, bare slap af imens". Tom smilede og forsvandt ud i køkkenet og hun lod sig synke tilbage i sofaen.
 Hun vågnede med et spjæt da Tom blidt rørte hendes skulder. "Ghita, vågn op, der er mad".
 "Åh undskyld, jeg døsede vist, det må være den tidlige morgen kombinerede med varmen herinde". Og så min afslappede krop efter en vild orgasme, tænkte hun.
 Hans øjne fangede hendes, hans blik var blidt og varmt, men det sugede hende stadig ind. "Kom her, du må være sulten".
 Hun var lige ved at hyle forskrækket op da Tom lod sine lange arme glide ind under hende og løftede hende op i sine arme, i refleks greb hun fat om hans nakke.
 Han grinede let af hendes forskrækkede udtryk, han bar hende hen og satte hende ned på et tæppe foran pejsen, der var dækket op til den helt store brunch med champagne og det hele.
 "Seriøst Tom, det havde du altså ikke behøvet". Hun smilte til ham, og hun følte et lille stik i hjertet, var det her overhoved okay ? Det var ikke ligefrem sådan et normalt interview foregik var det ?
 Han trak let på skuldrene og satte sig ned over for hende, han skænkede et glas champagne til hende. "Vær så god, og tak for en indtil videre fantastisk dag".
 "Selv tak". Hun kunne ikke undgå at rødme lidt, hun havde fået en del mere end han vidste.
 De spiste lidt i stilhed, så så hun forundret op på ham. "Har du seriøst lavet alt det her selv ? Jeg er imponeret, jeg vidste ikke du også kunne lave mad".
 "Jeg har mange skjulte talenter, bare vent". Sagde han med et lille grin, der fik hende til at tænke i forbudte baner.
 De sad længe og snakkede foran pejsen, det var ikke et normalt interview, de snakkede egentligt bare som venner, om løst og fast og efter hun begyndte at slappe af, så var han faktisk nem at snakke med.
 "Så du skal giftes lige om lidt ? Så skal du vel også til at have babyer snart". Han så spørgende på hende.
 Hans ansigt fortalte hende at hun var kommet til at lave et upassende ansigt og skyndte sig at sige. "Altså ikke at jeg ikke vil have børn, jeg ville bare gerne være lidt mere fasttømret i min karriere først".
 "Men det forstår din forlovede vel også godt ? Han vil vel gerne have at du når dine mål og drømme". Han så nærmest forvirret på hende.
 Hun sukkede, det var lidt svært at forklare. "Ikke helt, han vil gerne have børn nu, ja han ville gerne have børn for fem år siden, han mener børn og familie burde være nok for mig".
 "Hvad med ham ? Har en ikke en karriere ? En drøm ?". Han så på hende, han nå næsten ud som om han havde ondt af hende.
 Hun havde lidt svært ved at finde ud af hvordan hun skulle formulere sig. "Han arbejder i en bank, han er godt tilfreds med det han laver og har ingen ønske om mere, hans drøm er familie og hjemlig hygge".
 "Med frygt for at lyde som om jeg blander mig i noget der selvfølgeligt ikke vedkommer mig, så lyder det som om i ikke er helt på samme side omkring hvad i vil". Hans stemme blid.
 Hun kunne jo godt se hvad han mente, hvordan det så ud for andre, men så simpelt var det jo ikke. "Vi har været sammen i 10 år, han elsker mig, han vil bare gerne være sammen med mig".
 "Men hvad med hvad du vil Ghita ? Tænker han på det ?" De øjne der, de borede sig ind i hendes og hun mistede alt kontakt til sin hjerne.
 Hun rystede let på hovedet for at klare tankerne. "Det her skulle jo ikke handle om mig Tom, hvad med dit kærligheds liv ? Officielt er du single, men du er vel næppe altid alene ?"
 "Åh nej søde, en gentleman fortælle ikke om sådan noget, hvis du vil finde ud af det kræver det at du invitere mig ud og køber en flaske whiskey og drikker mig temmeligt fuld". Sagde han med et lille grin.
 Hun havde heller ikke regnet med et direkte svar. "Men hvad så sådan helt objektivt ? Leder du efter den eneste ene ? Er det i dine planer med kone og børn ?"
 "Nå så kom journalisten op i dig, men ja, det tror jeg alle ønsker, en familie, men lige nu, hvor min karriere er hvor den er, der ville det ikke være fair for nogle". Han legede uroligt med sine hænder.
 Hun nikkede, hun forstod ham faktisk udemærket. "Så du leder heller ikke efter et fast forhold, du foretrækker at holde det let og ukompliseret ?"
 "Jeg kan godt høre du prøver at fange mig, jeg vil ikke sige jeg leder, men jeg er heller ikke afvisende, hvis den rette kvinde dukkede op. En der tændte mig både fysisk og psykisk og som jeg ikke kunne holde tankerne eller hænderne fra". Han stemme fik hendes puls til at stige.
 De snakkede videre længe, og det slog hende at han virkeligt var intelligent og velformuleret, det var ikke bare noget han lod som om, han var også ærlig, sjov og lidt af en flirt.
 Hun så på klokken, den var 17, de havde snakket hele dagen. "Gud, jeg må vist hellere se at komme hjem".
 "Jeg ville invitere dig ud og spise, hvis jeg troede du ville sige ja". Han rejste sig samtidigt med hende.
 Hun så overraket op på ham, vel bare af venlighed, måske endda som en ven, men hans øjne sagde noget andet og hun tabte pusten. "Det er nok ikke nogen god ide Tom".
 Han nikkede, men hans øjne var låst i hendes og det virkede lige så umuligt for ham at løsrive sig som det var for hende, hendes vejrtrækning blev hurtigere.
 Da hun så hans øjne skifte farve som himlen på en uvejrs dag, vidste hun han han ville kysse hende og hun gjorde intet for at stoppe ham, han trådte et skridt frem, og hans arme gled rundt om hende liv.
 Hans mund så tæt på hendes at hun kunne føle hans varme søde ånde imod sine læber, men så var det som om han tøvede, til sidts kunne hun ikke mere og hun greb ham om nakken og trak ham det sidste stykke ind i et passioneret kys.
 Hun stønnede mod hans mund, hans læber og hans kys føltes nøjagtigt som hun havde forestillet sig, og hun følte sig svimmel.
 Ghita havde mest lyst til at bede ham om at tage hende med i seng, hele hendes krop skreg efter ham, men så slog hendes hjerne til og hun skubbede ham blidt væk. "Undskyld Tom, jeg kan ikke det her".
 "Jeg forstår godt, men jeg kan ikke lyve, jeg ville ønske du kunne se bort fra den ring, at jeg kunne". Han bed sig i læben og sukkede, hans hånd løb gennem håret og bragte det i uorden.
 Hun rystede på hovedet. "Men det kan jeg ikke Tom, jeg er allerede gået langt over grænsen, typisk jeg fik opgaven fordi Sophia stolede på jeg ikke ville falde i".
 "Ikke falde i ? Jeg tror ikke helt jeg forstår". Han så forvirret på hende, faktisk så han en anelse såret ud.
 Hun havde sagt mere end hun burde og sukkede opgivende. "At jeg er i et godt stabilt forhold, så jeg burde kunne forblive professionel og ikke falde for din charme, du har jo et vist rygte".
 "Ah så det har jeg, ja så må det jo være sandt". Han virkede pludseligt distanseret og en smule kold.
 Hun frugtede at hun havde såret ham, men måske det var bedst, de kunne jo alligevel aldrig ses igen, hun stolede ikke på sig selv. "Det var ikke noget Tom, men jeg giver besked når billederne er klar til godkendelse".
 "Ja tak, har du brug for et lift hjem ?" Han så på hende, men hans øjne så på noget andet.
 Hun rystede på hovedet og gik langsomt hen til døren. "Det er intet problem, jeg kan sagtens komme hjem selv".
 Han nikkede bare og hun gik ud og lukkede døren bag sig, hvad helvede skete der lige der ?
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...