Hvor drømme begynder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 sep. 2016
  • Opdateret: 24 sep. 2016
  • Status: Færdig
Ghita er fotograf, hun drømmer om at arbejde for er stort modeblad, men hendes forlovede Hjalte drømmer om børn og roligt familie liv. Tre måneder før deres bryllup rejser Ghita to måneder til London for at hjælpe sin veninde som fotograf på hendes blad Laces. En af hendes første opgaver er at fotografere og interviewe skuespilleren Tom Hiddleston og Ghita får hurtigt svært ved at afvise den tiltrækning han har på hende. Men er hun klar til at ødelægge sit forhold gennem 10 år for noget der meget vel kun er en kort affære ? Og er Tom den gentleman og romantiker han fremstilles som ? Eller den uforbederlige flirt og trussetyv som rygterne siger ? Og hvad med Ghitas bryllup ?

4Likes
0Kommentarer
4271Visninger
AA

1. "Jeg kommer til at savne dig skat"


 Ghita kyssede Hjalte farvel, det var ved at være tid til at gå gennem sikkerheds tjekket.
 "Jeg kommer til at savne dig skat". Han strøg hendes hår om bag hendes øre og så på hende med sine meget mørke øjne.
 Hun smilte til ham og kyssede ham en sidste gang. "Jeg kommer også til at savne dig skat, men jeg er hjemme igen inden brylluppet".
 "Og så er du færdig med at fare rundt på den måde ikke ? Det kan du jo ikke når vi skal til at tænke på barn vel ?" Sagde han sødt.
 Hun sukkede, hun orkede ikke den diskution lige inden hun rejste. "Vi snakker om det efter brylluppet, ikke skat, så vi er sikre på vi er klar til børn".
 "Ja ja som altid så venter vi til du er klar til at snakke". Han tone var en smule spids.
 Ghita trak vejret dybt. "Please Hjalte, kan vi ikke godt undgå at skændes lige før jeg skal væk i to måneder ?"
 "Og hvem vælger at være væk i to måneder ? Det gør du, for din karriere". Han så skuffet ud, som om hun gjorde det for at genere ham.
 Hun tog sin kuffert, hun hadede når han blev sådan. "Hjalte, du har altid vidst at min karriere betød meget for mig og Sophia har brug for mig, det er kun to måneder".
 "Undskyld skat, jeg kommer bare til at savne dig så forfærdeligt meget, selvfølgelig skal du tage afsted, det er en stor mulighed". Han trak hende ind til sig og kyssede hende blidt.
 Hun gik hen imod sikkerheds kontrollen og kaldte tilbage til ham. "Jeg ringer til dig når jeg er fremme".
 Kort tid efter var hun på vej ombord på flyet, hun skulle til London i to måneder og hjælpe sin veninde Sophia der havde sit eget meget hippe blad, med mode, artikler og gode råd til kvinder.
 Ghita var lige fyldt 29 år og hun var uddannet fotograf, hun drømte om at arbejde for et stort mode magasin, indtil nu havde hun haft nogle freelance opgaver, men de krævede hun rejste og det var Hjalte ikke glad for.
 Hun havde været sammen med Hjalte siden hun var 19 år og gik på gymnasiet og de skulle giftes om 3 måneder.
 De havde et godt forhold, de skændtes sjældent, altså ud over hendes lyst til en karriere og rejser, Hjalte var mere et hjemme menneske og han mente at hun bare kunne åbne et lille studie og tage baby og bryllups billeder.
 Han var også begyndt at snakke om børn, men hun følte sig bare ikke klar, men hun følte heller ikke hun kunne bede ham vente for evigt og hun ville jo gerne have børn, bare ikke lige nu.
 Hun sank ned i sit sædet, hendigvis var det kun en kort flyvetur, hun var ikke så vild med at flyve.
 Ghita glædede sig til at se hvilke opgaver Sophia havde til hende mens hun var der, hun plejede at være ret åben over for hendes til tider sjove ideer så hun glædede sig.
 Og selv om hun ikke ville sige det, så glædede hun sig til at komme lidt væk, alt det der bryllups planlægning var bare lidt for meget og hun havde svært ved rigtig at finde glæden ved det.
 Endeligt lettede flyet og hun fandt sin bog frem og begyndte at læse, så hun kunne fokusere på det frem for flyveturen.
 Da flyet landede lod hun de andre stige af før hun rejste sig og tog sin taske, der var ingen grund til at skynde sig, hun ville alligevel komme til atnstå og vente på sin kuffert.
 Da hun kom ud ventede Sophia på hende, Sophia var et par år ældre end Ghita, og de havde mødt hinanden tilbage da Ghita var et halvt år i London som udvækslings student da hun var 17 år.
 "Hej søde, hvor er det godt at se dig og endnu engang tak fordi du gider". Sophia var som altid perfekt at se på, hun kunne let virke snoppet, men hun var i virkeligheden mægtig sød.
 Ghita gengældte omfavnelsen. "Tak, det er skønt at være tilbage og det er min glæde, måske det giver mig nye muligheder bagefter".
 "Jeg har forresten lejet dig en lille lejlighed af en bekendt der er afsted med læger uden grænser, så du slipper for hotel, jeg håber det er okay". Sophia tog hendes arm.
 Ghita fulgte efter hende ud af lufthavnen. "Det lyder fuldstændigt perfekt, tusind tak".
 
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...