Hvor drømme begynder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 sep. 2016
  • Opdateret: 24 sep. 2016
  • Status: Færdig
Ghita er fotograf, hun drømmer om at arbejde for er stort modeblad, men hendes forlovede Hjalte drømmer om børn og roligt familie liv. Tre måneder før deres bryllup rejser Ghita to måneder til London for at hjælpe sin veninde som fotograf på hendes blad Laces. En af hendes første opgaver er at fotografere og interviewe skuespilleren Tom Hiddleston og Ghita får hurtigt svært ved at afvise den tiltrækning han har på hende. Men er hun klar til at ødelægge sit forhold gennem 10 år for noget der meget vel kun er en kort affære ? Og er Tom den gentleman og romantiker han fremstilles som ? Eller den uforbederlige flirt og trussetyv som rygterne siger ? Og hvad med Ghitas bryllup ?

4Likes
0Kommentarer
4298Visninger
AA

32. "Det vil blive bedre med tiden"


 Da hun kommer hjem er hun først bange for at Tom måske er der, men heldigvis er lejligheden tom, til gengæld føler hun at hun kan lugte ham alle steder.
 I et hysterisk anfald gør hun hovedrent, hun kan ikke klare at kunne lugte ham konstant.
 Tre timer sener smider Ghita sig hulkende på sengen, hvordan kunne han gøre det ? Hvordan kunne han kysse en anden når han sagde at han elskede hende ?
 Til sidst falder hun i en udmattet søvn og næste morgen vågner hun med hævede øjne, og hænder der er rå og hudløse efter rengøringen, men i det mindste dufter lejligheden ikke længere af Tom og det giver hende en ny tude tur.
 Sophia prøver at få hende til at holde dagen fri, men hun nægter, det er bedre at arbejde, gør det nemmere at komme igennem det.
 Efter en uge er hun ved at falde fra hinanden, hun sover kun når hun er udmattet af at græde og hun spiser næsten intet, hun savner Tom forfærdeligt men hun er stadig usigeligt vred på ham.
 Nogle gange ville hun ønske det var lykkedes Luke at fjerne det billede, at hun aldrig havde fundet ud af det, så hun kunne fortsætte i lykkelig uvidenhed.
 Men på den anden side, hun ved jo ikke om han har kneppet alt med en puls mens han var væk, ville hun så stadig ønske ikke at vide det ? Man kan jo ikke tillade ham at være en nar ude, bare fordi han er fantastisk når man er sammen.
 Hun vidste at hun var nød til at snakke med ham, hun var nød til at kende sandheden.
 Men da hun havde slettet og blokeret hans nummer, måtte hun bede Sophia om at få det, hun vidste hun havde det fra dengang de lavede foto shooted.
 "Er det nu en god ide Ghita ? Du har ikke tænkt dig at tilgive ham vel ?" Sophia så spørgende på hende.
 Ghita sukkede. "Nej, det tror jeg aldrig jeg kan, jeg tror aldrig ville ville kunne stole på ham igen, men jeg har brug for at stille ham nogle spørgsmål, for at få det hele på plads".
 "Okay så giver jeg dig det". Sophia bladrede i sin lille bog hvor hun havde telefon numre på der var arbejds relateret.
 Ghita tastede det ind i sin telefon. "Tak Sophia, så håber jeg at han i det mindste er ærlig nu".
 Hun sendte en besked til Tom. > Hej Tom, jeg har brug for at kende sandheden, kan jeg komme forbi når du har tid ?<
 Der gik ikke ret langt tid så ringede telefonen, det var Tom og hun tog den. "Ja Tom, du behøvede ikke ringe".
 "Ghita, hvis du vidste hvor godt det er at høre din stemme, jeg er hjemme resten af dagen, du kan komme forbi det passer dig". Hans stemme lød træt.
 Hun nikkede for sig selv, hun brød sig ikke om hvor trist han lød. "Okay Tom, jeg er der om en halv times tid, vi ses".
 Hun pakkede sine ting sammen og gav Sophia besked, så tog hun hjem til Tom, da hun stod uden for hans dør havde hun mest lyst til at løbe væk, men i stedet ringede hun på.
 Tom åbnede døren, hans øjne var røde og han lignede en der ikke havde sovet i en uge. "Hej Ghita , kom ind".
 Hun fulgte ham ind i stuen, han havde sat kopper frem og skænkede hende en kop te, hun satte sig i sofaen.
 "Jeg savner dig skat, jeg kan ikke sove kan ikke fokusere på noget, jeg er så ked af det, undskyld". Han så ulykkeligt på hende, tårer i hans øjne.
 Hun undgik hans blik, ville ikke lade ham suge hende ind. "Tom, jeg har brug for at vide sandheden, hele sandheden okay ?"
 "Ja selvfølgelig, hvad vil du vide". Han snøftede og tog en stor tår af sin te, han så afventende på hende.
 Hun trak vejret ind og koncentrerede sig, hun var nød til at se ham i øjnene for at vide om han løj. "Tom den kvinde på billederne, hvem var hun og hvad skete der ?"
 "Hun arbejdede i make-up afdelingen, jeg havde godt bemærket at hun flirtede en del med mig, men jeg slog det hen, til festen snakkede vi, faktisk om hvor meget jeg savnede dig og ønskede du var der, jeg blev for fuld, og hun kyssede mig". Han så på hende.
 Hun bed sig i læben. "Gik du i seng med hende Tom ? Jeg kan se på billedet at det ikke var et envejs kys, så det vil jeg ikke engang spørge om".
 "Nej det var kun det ene kys, hun overraskede mig og ja jeg kyssede igen, i måske 10 sekunder, jeg kan ikke forklare hvorfor, jeg ved det ikke, jeg var en idiot". Han så ulykkeligt på hende.
 Hun så kun ærlighed og sorg i hans blik. "Og rygterne Tom ? Hvorfor siger hun det ? Har der været andre ?"
 "Nej jeg sværger, jeg har ikke så meget som set forkert på en anden kvinde siden jeg mødte dig, du må tro mig, jeg tror det er hævn fordi jeg afviste hende, hun blev temmeligt vred". Han tog en tår af sin te.
 Hun troede på ham, men det fjernede ikke kysset, løgnen og mistroen. "Bare en ting til Tom, ville du have fortalt mig noget, hvis Luke havde fået fjernet billedet i tide, ville dum,have sagt noget ?"
 "Nej, jeg ville ikke såre dig, jeg tænkte det var bedre at jeg led under skyldfølelsen end at du blev såret, det betød intet og det ville aldrig ske igen, jeg havde det så skidt og det har jeg stadig". Og han så temmeligt skidt ud.
 Hun rejste sig. "Tak fordi du var ærlig Tom, men jeg er ked af det, jeg kan ikke stole på dig, jeg ville ikke kunne klare det her igen, så det her er farvel Tom, jeg håber du får et godt liv".
 "Ghita please, jeg elsker dig, jeg kan ikke leve uden dig". Han så komplet knust ud, tårene løbene ned af kinderne.
 Det gjorde fysisk ondt på hende at se ham sådan. "Bare roligt Tom, det vil blive bedre med tiden".
 Hun gik sin vej, og håbede hun kunne holde sammen på sig selv indtil hun nåede hjem hvor hun kunne tude i fred.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...