Hvor drømme begynder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 sep. 2016
  • Opdateret: 24 sep. 2016
  • Status: Færdig
Ghita er fotograf, hun drømmer om at arbejde for er stort modeblad, men hendes forlovede Hjalte drømmer om børn og roligt familie liv. Tre måneder før deres bryllup rejser Ghita to måneder til London for at hjælpe sin veninde som fotograf på hendes blad Laces. En af hendes første opgaver er at fotografere og interviewe skuespilleren Tom Hiddleston og Ghita får hurtigt svært ved at afvise den tiltrækning han har på hende. Men er hun klar til at ødelægge sit forhold gennem 10 år for noget der meget vel kun er en kort affære ? Og er Tom den gentleman og romantiker han fremstilles som ? Eller den uforbederlige flirt og trussetyv som rygterne siger ? Og hvad med Ghitas bryllup ?

4Likes
0Kommentarer
4256Visninger
AA

34. "Den eneste jeg vil have"


 Ghita ømmede sig, hun ville bare i seng og sove, hendes arm og hoved gjorde ondt efter sammenstødet med cyklen, men det skulle bare soves væk, det var hun sikker på.
 Cyklisten var heldigvis ikke kommet til skade og hun havde undskyldt mange gange for at træde ud foran ham.
 Hun havde taget en taxi hjem til sin lejlighed, chaufføren havde spurgt om han ikke skulle køre hende på skadestuen, men hun havde afvist det, hun ville bare hjem.
 Tænk at hun havde været så dum, hun havde faktisk været klar til at tilgive Tom, i drømme hun ikke kunne undvære ham længere, og så havde han en anden kvinde der, måske rygterne alligevel var sande.
 Pludseligt hørte hun en bil der klodsede bremserne undefor og efter kort tid bankede det hårdt på døren, det var Toms stemme. "Ghita vær sød at åbne, lad mig forklare".
 "Gå Tom, det er fint, du er kommet videre, det er du i din gode ret til". Hun bed sig så hårdt i læben at hun smagte blod, han skulle ikke høre hende bryde sammen.
 Toms stemme var blid, men meget bestemt. "Ghita, nu åbner du den døre og du lader mig forklare, ellers så lover jeg at jeg slår den dør ind".
 Hun sukkede, hun var ikke sikker på at Tom kunne slå døren ind, men hun ønskede ikke at han skadede sig selv i et forsøg på at gøre det og hun var ikke i tvivl om at han ville forsøge.
 "Hvad Tom ? Der er ingen grund til at forklare noget". Hun åbnede døren og så på ham.
 Han skubbede hende med sig ind og han gav et klynk fra sig, det gjorde ondt i hendes skulder. "Åh shit Ghita hvad er der sket".
 "En cykel, jeg glemte at se mig for og gik ud foran en cykel, det er ikke noget Tom, jeg skal bare sove". Hun ville bare have fred.
 Tom så bekymret på hende. "Du skal på skadestuen skat, og jeg vil ikke høre noget brok, men først skal vi lige stoppe den blødning på dit lår".
 Inden hun kunne protestere, og bede ham om ikke at kalde hende skat, havde han løfte hende op i sine arme, han satte hende på køkkenbordet. "Har du en førstehjælps kasse ?"
 "Nederste skuffe". Hun så ned i gulvet og prøvede at undgå at se på ham, hvorfor skulle han komme her og bekymre sig om hende.
 Han tog kassen frem og fandt en rense serviet, så greb han fat om hendes ben. "Jeg er ked af det skat, men det her gør nok lidt ondt, prøv at sidde stille".
 "Tom lad være med at kalde... Av". Det var nok godt han havde et fast tag i hendes ben, hun så ned og fik det dårligt, der var en ret stor rift i hendes lår hun slet ikke havde opdaget.
 Han rensese forsigtigt såret og lagde en midlertidig forbinding på den, så tog han noget vat og gjorde vådt, og vaskede blodet af hendes ben med bløde strøg, der sendte kuldegysninger gennem hende.
 "Hvor har du ellers slået dig ? Ud over hudafskrabningen på kinden, den er grim, men den tror jeg vi lader en læge rense". Han så spørgende på hende.
 Hun sukkede. "Jeg slog min skulder, men ikke noget særligt og vist også mit hovedet, men jeg er okay, du kan gå Tom".
 "Løft armen, bevis det ikke er noget særligt". Han så udfordrende på hende hans blik en blanding af irriteret og bekymret.
 Hun løftede armen, men måtte opgive at løfte den mere end 5 cencimeter, det var simpelthen ikke fysisk muligt.
 "Jeg køre dig på skadestuen, jeg tror du har skadet senen skat, det skal tjekkes og benet skal syes". Tom så bestemt på hende.
 Hun stirrede stædigt tilbage. "Tom jeg klare mig, jeg kan tage en taxi, jeg tror din kæreste foretrækker du kommer hjem og at du ikke kalder mig skat".
 "Min kæreste ? Mener du Sarah ?" Han så ud som om han var ved at grine og hun blev irriteret på ham.
 Hun hoppede ned fra bordet og han greb hende, hvilket var godt da hun ellers var faldet. "Jeg er ligeglad med hendes navn Tom eller om hun bare er et engangs knald".
 "Hun er min søster, min storesøster, hvilket jeg kunne have fortalt dig i mit hus hvis du havde ladet mig". Han stirrede på ham med armene krydset på brystet.
 Hun følte sig som en idiot, hun vidste jo godt han havde en søster mere og selv om hun ikke lignede ham så meget som Emma, kunne hun godt se ligheden nu. "Åh.. Jeg troede..".
 "Ja du konkluderede at jeg var en idiot der ikke kan holde fingrene fra enhver kvinde ikke ? Ghita hvornår forstår du at du er den eneste kvinde i verden for mig ? Den eneste jeg vil have ?" Hans øjne borede sig ind i hendes.
 Hun mærkede hvordan alt vreden og alt mistroen smeltede væk under hans blik og hun hviskede. "Tom ?"
 "Hvad er der skat ?" Han så blidt på hende, og hun var ikke længere i tvivl om at hun kunne stole fuldt og helt på ham.
 "Kys mig". Han blinkede overrasket, så var hans læber på hendes, blidt men krævende og hun følte hvordan hans kys ligesom gjorde alting godt igen.
 Han slap hende og så på hende, hans øjne mistænkeligt blanke. "Kom så, lad os få dig på skadestuen smukke".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...