Broken | Luke Hemmings

Hazel Grace West. Navnet på den nye mystiske pige i byen. Ingen kender noget til hende, og alligevel løber rygterne rundt om hende. Det støder hende ikke. Hazel Grace er ligeglad. Iskold. Men solen kan tø isen op, hvilket langsomt sker den dag, hvor en helt bestemt fyr kommer væltende ind i hendes kludrede liv. Men hvad sker der når det bliver mørkt, og solen ikke længere kan tø isen op?

8Likes
0Kommentarer
766Visninger
AA

1. Kapitel 1 ∆ You sounds like a crazy stalker

 

Broken

Hazel Grace West

__________________________________________________________________

"I'm the bad girl from the dark,

And you're the good guy from the light.

You can't fix my broken soul,"

__________________________________________________________________

Jeg tændte en smøg. Indhalerede. Jeg følte mig så skide fri. Tænk hvad en enkel smøg faktisk kunne  gøre. Jeg havde lyst til en mere, men måtte stoppe mig selv. Pengene hang ikke på træerne, og det gjorde smøgerne heller ikke. Pakken skulle helst holde mere end en dag jo. Ingen millionær her. Jeg gik og røg færdigt på vej til skole. Ad skole, fml. Og den her by's ungdom , puha. Alle så på mig, som om jeg var et rumvæsen fra den fjerneste planet. Ingen hej, ingen smil, ingen øjenkontakt. Var jeg så farlig? Måske lignede jeg ikke lige en, der var så skide rar at støde ind i på det forkerte tidspunkt, men helt ærligt altså peepz. En smøg i kæften, læderjakke,  en tilfældig T-shirt, stramme sorte hullede jeans, sorte sko og mørkt hår. Var det så forbudt i den her by altså? Nu når jeg tænkte over det, kunne det også godt være mine ar, smøgerne og selve mit blik der skræmte folk væk. idk. Idc, this is my life peepz. I don't give a shit. Jeg er så bedøvende ligeglad med alting. Folks meninger om mig, kan de stikke skråt op, idc. Er så iskold, at det næsten er lidt skræmmende. Men hvis folk kendte mig, hvilket stort set ingen i dette fordømte univers gjorde, ville de vide hvorfor jeg er, som jeg er.

 

Snobberne stod som altid og gloede dømmende på mig, da jeg kom gående op mod hovedindgangen med smøgen i munden. Jeg indhalerede en sidste gang, før jeg slukkede den og gik ind. Alle gloede som altid på mig. Jeg lod dem glo, for de havde åbenbart intet vigtigere at tage sig til. Mit liv var tydeligvis vigtigere end deres, siden de havde så travlt med hver evig eneste lille bitte ting jeg foretog mig her i livet. Fedt nok egentlig. Er vigtig uden en dybere grund. 

 

"Hey, har du en smøg jeg kan få?" Jeg kiggede op og mødte de flotteste isblå øjne nogensinde. "Hvorfor skulle jeg give dig en smøg? Har du ikke dine egne, eller er det her bare endnu et latterligt forsøg på at pranke mig, eller gøre mig til grin. Det lykkedes ikke," Iskold, i know. "Nej undskyld, sådan er jeg ikke. Jeg skal bare fremlægge lige om lidt, og jeg er så stresset. Jeg stressryger en gang imellem, så har ingen smøger selv," Jeg kiggede tænkende på ham. "Men hvorfor spørger du så lige præcis mig om en? Jeg er den dystre pige, som ingen kan fordrage på den her fordømte skole," "-Fordi jeg ved at du ryger," Og der kom det. "Ja selvfølgelig ved du det. Det er jo så slemt ifølge alle åbenbart," Jeg var ærligt en anelse pissed. Spild af min tid. "Nej, undskyld. Det var ikke sådan ment," Jeg kunne ikke finde ud af ham. Fakede han, eller mente han det rent faktisk. Noget ved ham fandt jeg interessant. Jeg kunne bare ikke finde ud af hvad. Han virkede så mystisk og indelukket. Lidt ligesom et mysterium faktisk. "Please, jeg har virkelig travlt," Hans intense blik fangede mig, og inden jeg nåede at få set mig om, havde jeg rakt ham en smøg og min lighter. "Tusind tak. Jeg skylder dig big time for det her," Hvorfor var han så venlig, når alle andre behandlede mig så dårligt? Jeg vidste at jeg havde set ham før, men hvornår og hvor havde jeg ikke den fjerneste anelse om.

 

Jeg havde kun 2 venner på skolen. Harry og Emely. "Hvorfor snakkede du med ham?" En hånd lagde sig blidt på min skulder. Harry. "Hvad mener du?" Jeg vendte mig rundt. "Ved du slet ikke hvem han er?" "-Harry jeg har kun gået her i ca. 2 måneder måske lidt mere. Jeg ved bare, at alle hader mig. Folk jeg ikke engang kender eller har mødt før. Jeg er kun venner med dig og Emely," Jeg mærkede en stikken i brystet. "Jeg går lige udenfor og trækker noget frisk luft," Før Harry nåede at protestere, var jeg allerede smuttet. Jeg greb hurtigt en smøg. Lort, ham fyren havde jo min lighter. Trist. "Hey, mangler du den her?" Han trådte lidt ud fra hjørnet af bygningen, og viftede let med min lighter. Jeg nikkede og gik stille og roligt der ned af. Jeg tog imod min lighter, og fik tændt min smøg. Jeg åndede lettet ud. "Fast ryger?" "-Ja," Svarede jeg kort og indhalerede lidt mere. "Hvor længe?" Hvorfor så nysgerrig? Han ville sikkert bare bruge det imod mig i sidste ende. "Hvorfor så nysgerrig?" "-Hvorfor så spændende?" Okay, det svar havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at nogen ville stille mig. "Jeg er ikke spændende. Jeg er kedelig og ligegyldig," "-Stop dog. Sådan ser jeg dig slet ikke," Af hvad gjorde han ikke? "Hvad skal det betyde? Du kender mig ikke. Jeg har gået her i ca. 2 måneder," Jeg indhalerede lidt mere. Den frigørende følelse var så ubeskrivelig fantastisk og rar. Jeg følte mig så fri. "Jeg ved hvem alle på skolen er," Jeg løftede forvirret mit bryn. "Du lyder som en eller anden vanvittig stalker," Han grinede. Hans grin lød som englesang. Så sødt og en anelse kluntet. Det var slet ikke kontrolleret. Men nøj hvor var det hæst. Gisp. "Jeg er ingen stalker søde," Han blinkede og slukkede sit skod. Søde? "Hmm. Nå, skulle du ikke nå noget? Du havde jo så travlt før," Han grinede kort. "Jeg kan godt fornemme, at du gerne vil have mig til at gå Hazel," Han smilede så hans skinnende hvide tænder kom til syne. Hvordan kunne hans tænder dog være så hvide? Hey, vent et øjeblik, hva. Hvor fanden vidste han fra, at jeg hed Hazel? Skræmmende. Meget skræmmende. "Hvor kender du mit navn fra?" Han fniste kort. "Vi ses Hazel," Var han seriøs? Og så gik han selvfølgelig bare. Tard.

 

Ω…Ω

 

Endelig fri fra skole. Fedest. Jeg gik og snakkede med Emely, da mit navn lød bag mig. Den stemme tilhørte ikke Harry. Jeg vendte mig rundt. Det var ham tarden fra tidligere. Hvad hed han overhovedet. Folk kiggede underligt på mig, før de fandt vejen hjemad. "Hvad vil du nu?" Is på hvor lød jeg muggen. "Undskyld," Hvorfor fanden undskyldte han? Jeg lignede sikkert et stort blankt spørgsmålstegn. "Du har tabt din lighter," Forsigtigt rakte han sin hånd hen imod mig. Jeg tog imod min lighter og proppede den ned i lommen. Han kløede sig akavet i håret. Emely kiggede mærkeligt frem og tilbage mellem mig og den dude. Jeg burde egentlig finde ud af, hvad han hedder. Senere. Emely så så akavet ud. Hun kiggede bare rundt som om, at hun ikke vidste hvad hun skulle stille op. "Men vi ses vel. Hej," Også var han ellers den der var smuttet.

 

"Hold dig væk fra ham," Hun kiggede gravalvorligt på mig. "Hvorfor? Han behandler mig jo godt," Jeg kunne virkelig ikke se, hvad folks problem var med ham. Han var bare en dude, som ikke behandlet mig som ligegyldigt skrald. "Han er ikke god for dig. Han er ikke som du tror han er," Alvorende lyste ud af hende. Jeg måtte vel tage hendes ord til mig, selvom jeg ikke fandt dem troværdige. Hvad ondt kunne der dog være i ham?

 

"Jeg skal lige ryge. Så kan vi gøre hvad end det var du ville," Jeg grinede, og rodede efter mine smøger og min lighter i lommen. "Åh Hazel dog. Du ryger seriøst alt for meget," Sukkende kiggede hun opgivende på mig. "Hvad fanden?" Nåede jeg at udbryde, før jeg indhalerede igen. "Hvad nu?" Hun kiggede spørgende på mig. "Se, han har fandme indtegnet sit nummer med en tusch på min lighter," Jeg rakte forundret min lighter hen imod Emely. "Det tegner ikke godt Hazel," Hun bed sig nervøst i læben. Det tegnede ikke godt? Hvad fanden skulle det dog betyde?

 

Ω…Ω

 

Halløj ((:

 

VELKOMMEN TIL MIN SPLINTERNYE MOVELLA, hurra!

 

Håber i vil tage smaddergodt imod den, heya

 

Lots of love

 

- Narry-Larry <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...