Broken | L.H.

Hazel Grace West. Navnet på den nye mystiske pige i byen. Ingen kender noget til hende, og alligevel løber rygterne rundt om hende. Det støder hende ikke. Hazel Grace er ligeglad. Iskold. Men solen kan tø isen op, hvilket langsomt sker den dag, hvor en helt bestemt fyr kommer væltende ind i hendes kludrede liv. Men hvad sker der når det bliver mørkt, og solen ikke længere kan tø isen op?

2Likes
0Kommentarer
190Visninger
AA

2. Kapitel 2 ∆ What are you doing?

Broken

Hazel Grace West

____________________________________________________________________

Oh boy, stop trying.

I'm not like you think.

____________________________________________________________________

"Jeg mener det! Du ser fantastisk ud," Hold nu op Harry. Jeg tændte min smøg og indhalerede. "Jeg er pissegrim," Harry sukkede opgivende. "Du burde stoppe med at ryge og få dig en masse selvtillid," "-Og du burde blande dig udenom," Ubevidst snerrede jeg lidt af stakkels Harry. Det var frikvarter, jeg var overdrevet træt, og jeg havde slet ikke lyst til at tilbringe et eneste sekund her. "Hazel," Det løb mig koldt ned af ryggen. Jeg vendte mig irriteret rundt. "Jason," Snerrede jeg irriteret. "Stor røv," "-Stor idiot," Svarede jeg hårdt tilbage. Harry stod som forstenet i baggrunden. Stakkels ham. "Altid så rapkæftet," "-Altid så uønsket," Hvornår fattede Jason, at han skulle lade mig være i fred? Han nærmede sig langsomt. "Hvordan er det lige du taler til mig Hazel?" Var drengen dum? "Som du fortjener det. Fra dag et af har du behandlet mig sådan her," Jeg forstod i min vildeste fantasi virkelig ikke, hvad det var den dreng ikke forstod. Han troede at han kunne sno alle pigerne om sin lillefinger, og at jeg ikk gav en millimeter efter, pissede ham mildesttalt af. Komisk. Hans ånde ramte min pande. Jeg havde ikke opfanget, at han havde nærmet sig yderligere. "Jason, forsvind," "-Aldrig i livet," Han greb hårdt fat i min underarm. "Jason slip hende," Sødt Harry. "Bland dig udenom," Råbte Jason surt tilbage til stakkels Harry, som bare prøvede at hjælpe mig. Jeg slap min smøg. Jeg ville ha' slået fra mig, men jeg var læst. Han greb min anden arm. Jeg kiggede irriteret på ham. Han var så dum. "Slip mig så!" Jeg blev utålmodig. Jeg brød mig langt fra om, at folk tog magten fra mig, for det havde Jason bestemt gjort i dette tilfælde. Desværre.

 

Den måde han i flere minutter studerede mig nært. Ad siger jeg altså bare. Ubehageligt. "Jason slip hende," Jeg kiggede forbavset bag Jason, hvor ham duden fra i går kom gående. Jeg blev halvt sluppet. "Jason," Og så var jeg fri. Jeg løb alt hvad jeg kunne. Hvorfor løb jeg egentlig? Jeg var ikke den løbende person på nogen måde. Jeg burde mere ha' forsvaret mig selv. Men det hele blev simpelthen bare for meget for migJeg stoppede lidt ude fra skolen. Jeg hev lidt efter vejret. Jeg hvinede og fik et ordentligt chok, da en hånd lagde sig på min skulder. Hans ånde lå i min nakke. Jeg vendte mig om, og slog næsten hovedet ind i hans. Vi stod så tæt. Det var en blandet følelse ag behag og ubehag. Jeg gik et skridt tilbage. "Hvorfor hjalp du mig?" "-Hvorfor skulle jeg ikke Hazel?" Den dreng irriterede mig grænseløst. Han vidste tydeligvis hvem jeg var, men jeg vidste intet om ham. Jeg hørte ikke andet end, at han var farlig for mig, og jeg skulle holde mig langt væk fra ham. Spændende. "Jason er en for stor mundfuld for alle pigerne på skolen. Du er den første som siger fra. Han stopper ikke før han sejrer. Jeg er en af de eneste, som kan stoppe ham, så derfor hjalp jeg dig," Sikke en halvindviklet forklaring. "Jeg har ikke brug for din hjælp," Jeg følte mig magtesløs igen. Han rakte sine hænder overgivende op. Han gik sin vej. Var det nu jeg burde løbe efter ham og undskylde samt takke? Jeg burde. Nej egentlig ikke.

 

Jeg ville ha' taget en smøg, men min pakke var irriterende nok væk. "Mangler du noget?" Tumpen rakte min pakke smøger op i luften og grinede. Det havde han fandme bare ikke gjort. Og hvornår havde han fået fat i den? Sikkert da vi stod alt for tæt. Damn it. Jeg satte irriteret i løb. Gæt lige en gang. Det gjorde tumpen også. Urgh. Jeg løb alt hvad min dårlige kondi kunne følge med. Han var så tæt på. Jeg satte irriteret farten op.Jeg indhentede ham, men det var langt fra gennemtænkt gjort af mig. Overhovet. Han havde for meget fart på til at stoppe, så han væltede ind i mig. Så der lå jeg med ham halvt indenover mig. "Flyt dig," Snerrede jeg irriteret. "Hmmmm, nej," "-Øhm jo Tumpe," Han grinede igen på den der skønne måde. Gisp. "Jeg foretrækker Luke, men okay Hazel," Luke, så var vi da på navn med hinanden. Men igen, han havde hele tiden virket lidt bekendt. Hmmm. "Nå men såkaldte Luke... Flyt dig så," "-Du er så skøn, når du er sur," Han grinede igen. Af hvad sagde han lige? Men han flyttede sig lidt efter og hjalp mig pænt op, men det manglede da også bare. Ærligt. "Smøgerne tak," Jeg rakte irriteret hånden ud. Heldigvis var mine smøger ikke blevet knust i faldet. Jeg sukkede lettet.

 

Ω…Ω

 

Jeg havde endelig fri. Jeg havde siddet i 2 lektioner og hørt på religion og historie. Suk. Lignede jeg måske en der gav en fuck for religion? Svaret er et stort rungende nej. Historie var vel okay. Jeg gik i mine egne tanker, da jeg kom til at gå ind i en. Jeg tabte alt jeg havde i hænderne. Smukt. Bøger og papir lå udover hele gulvet. "Se dig lige for en ga....." Jeg kiggede op og fik øje på Luke, som så lige så overrasket ud som jeg sikkert selv gjorde. "Undskyld," fik jeg fremstammet, før jeg gik igang med at samle mine ting op. "Nejnej, det er okay," "-Ja det kunne jeg hører," Jeg sukkede opgivende. "Nu skal jeg," Sødt af Luke at hjælpe mig med at samle alle tingene op. "Her," Han afleverede pænt tingene til mig. Han greb hurtigt min hånd. Jeg kiggede mærkeligt på ham. Jeg nåede ikke at opfange hvad der skete, før han slap min hånd og gik. Wtf dreng? Det var da mærkeligt og mystisk gjort af ham.

 

Jeg fik øje på Emely ude foran skolen. Hun skyndte sig hen til mig. "Hvad laver du?" "-Hvad mener du?" Jeg var mere end forvirret. "Harry fortalte mig om det med Luke & Jason," Jeg havde fanget hendes hentydning nu. "Luke hjalp mig jo bare," "Hjalp dig bare? Så han hjalp dig også med at løbe efter ham ude foran skolen, samt at følge dig til time bagefter?" Var hun seriøs? "Stalker du mig?" Jeg tændte en smøg og indhalerede. "Nej, Harry så jer bare. Jeg prøver bare at passe på dig," Jeg rystede grinende på hovedet af hende. Jeg tog et hvæs til. "Jeg kan godt klarer mig selv, ellers tak Emely," Hun kiggede noget forundret på mig. Det havde hun vidst ikke lige regnet med, at jeg ville svarer. "Det må du selv om-" "-Jadet må jeg nemlig," Afbrød jeg hende. Og så var jeg ellers den der var smuttet. Bye bitch, bye.

 

Jeg gik og røg færdigt. Hvorfor var det hele så meget imod mig? Ja jeg lignede nok ikke en dans på røde roser. Ja jeg røg.

Ja jeg indrettede mig ikke ind efter folk dømmende meninger. Men jeg var oprigtig ligeglad. Hvorfor bruge al sin tid på, at tænke over hvad andre tænker om en. Midt i mine tanker kom jeg til at føle i min jakkelomme. Hvor fanden kom det papir fra? Jeg tog det forvirret op af lommen. Det var godt sammenfoldet. Jeg foldede det skeptisk ud. Hvornår fanden havde han fået sedlen sneget ned i min lomme? "Ring til mig Hazel," Stod der skrevet med en lidt for flot håndskrift hvis man tænkte over, at en dreng havde skrevet det.

 

 Ω…Ω

 

Halløj

Jeg er tilbage efter en desværre lang pause, beeklager freinds! xx

 

- Narry-Larry <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...