Cold water - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2016
  • Opdateret: 20 nov. 2016
  • Status: Igang
Justin Bieber har aldrig været mere kendt end han er netop lige nu. Justin er begyndt at genskabe One Less Lonely Girl - ligesom fra 2013. Da Justin skal spille i LA, byen hvor alt sker. Bliver der som sædvanlig udvalgt en One Less Lonely Girl. Denne gang bliver det Eja Smith, som bestemt ikke har det nemt for tiden. Med mobning, hendes forældre der ikke ønsker hende og en bror der bor på den anden side af jorden, er hun i hvert fald ensom. Efter koncerten udvikler de hurtigt kontakt, og Justin ved med det samme der er noget specielt over Eja. Dette er bare starten på en lang rejse der må resultere i koldt vand, blod, sved og tåre. En ting er sikkert Ejas liv bliver aldrig som det var før, ligeledes med Justin.

114Likes
61Kommentarer
14670Visninger
AA

6. → Kapitel 5

Justin Bieber

3/9-16

Jeg vidste virkelig ikke hvad der gik af mig. Hvorfor ville jeg gå så langt for Eja? Jeg har aldrig følt mig så tiltrukket af en pige før, udover Selena. Men jeg har aldrig nogensinde været tiltrukket af en fan. Er der noget galt med mig?

Jeg stoppede bilen brat op, da jeg kom til parken. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke var nervøs. For det var jeg virkelig jeg skulle møde Eja om lidt. Hun skulle endda med mig hjem. Jeg kiggede mig en sidste gang i bakspejlet.

Jeg sukkede let, og gik ud af bilen. Jeg slukkede bilen, og gik ind mod parken. Herinde ville Eja befinde sig, og herinde skal vi mødes for anden gang. Eja skal med mig hjem og sove, og jeg vil vildt gerne lære hende bedre at kende. Måske er hun en idiot når man først lærer hende at kende - men det tror jeg næppe.

Jeg gik ind af parken og spottede en bænk, hvor jeg så en person ligge. Det kunne nemt være Eja. Jeg gik over til person og ruskede blidt i personen. Personen havde hovedet ned ad, så jeg vidste ikke om det var Eja eller ej.

Personen vendte sig hurtigt og irriteret om. En ældre dame på de tredive år mødte mit syn. “Undskyld,” hviskede jeg, og skulle til at gå væk fra hende. Men jeg kom i tanke om noget. Jeg kunne jo give hende nogle penge til mad i morgen, for at beklage, at jeg vækkede hende.

“Er du hjemløs?” spurgte jeg om, damen vendte hovedet mod mig igen og nikkede irriteret. Jeg kunne da godt forstå, at hun var irriteret, fordi jeg havde jo lige vækket hende fra hendes søvn. Jeg fandt min pung frem, og så den øverste seddel der lå  var hundrede dollars, jeg tog den hurtigt ud.

“Her,” sagde jeg og gav hende sedlen, hun kiggede et øjeblik på mig, mens hun rystede på hovedet. “Det kan jeg ikke,” hviskede hun til mig, jeg rystede hurtigt på hovedet. Jeg forstår hende godt, hvis hun er hjemløs kender hun mig jo ikke. Det lyder meget arrogant, men det er jo sandheden, hun ved jo ikke jeg er stinkende rig.

“Jeg forstår dig. Men tag den, jeg har mange penge. Jeg er kendt, og tjener mange penge hver dag. Jeg vil gerne hjælpe dig,” damen tænkte i endnu et kort øjeblik, og tog imod sedlen. Jeg sendte hende et smil, og skulle til at gå, men hun sagde nogle få ord inden.

“Tusind tak,” jeg kiggede tilbage til hende og sendte hende endnu et smil, inden jeg gik videre i parken. Da jeg kom til endnu en bænk, så jeg endnu en person ligge. Denne park må åbenbart være for hjemløse.

Jeg gik med faste skridt over mod bænken. Denne gang kunne jeg dog nogenlunde skimte at det var en pige. Personen havde langt brunt hår, og hun kunne sagtens ligne Eja. Da jeg kom over til bænken ruskede jeg til personen ligesom jeg gjorde med den anden dame.

Person vendte sig om, og overhovedet ikke irriteret. Da jeg fik øje på personens øjne var jeg ikke i tvivl. Dette var Eja. “Eja,” hviskede jeg, Eja sendte mig et kæmpe smil og rejste sig fra bænken.

“Kom,” sagde jeg. Vi begyndte begge at krydse parken, for at komme hen til min bil. Jeg havde millioner af tanker lige nu. Jeg havde selvfølgelig ikke tænkt mig, at nu skulle Eja og jeg være kærester. Jeg mener vi kender overhovedet ikke hinanden. Plus det er allerede rigeligt for mig, at jeg har taget en fremmed med hjem.   

Alle flashbackene fra tv udsendelsen dukkede pludselig op i mit hoved. Hvordan Ejas ansigt var plastret fast på skærmen, og i mit hoved. Hvad fik hende dog til at stikke af? Grunden til jeg kontaktede hende, var fordi jeg bekymrede mig for hende, og ville virkelig hjælpe hende med hvad end der nu var galt.

Jeg tændte for mit tv, jeg havde alligevel ikke andet at lave. Min tour var lige nu på pause, i to måneder. To måneder er lang tid, men det er fint nok for mig. Jeg havde virkelig også brug for en pause fra alle skrigende fans. Hvis alle fans var som Eja, ville jeg aldrig blive sur over, at de råbte eller noget.  

Det lød som om, at de i tv’et sagde Eja, så jeg drejede hurtigt mit hoved over mod tv’et. Jeg blinkede et par gange, var det Eja? Det lignede hende virkelig meget, så jeg kunne virkelig godt forestille mig, at det var hende.

“Eja Smith forsvandt pludselig tidligere i dag, da hendes forældre var oppe i en diskussion. Derfor søger vi alle, der har set noget til Eja. Eja er enogtyve år gammel, hundrede femogtres en halv centimeter højt. Hendes hår er brunt og går hende til under brystet. Her er et billede af Eja,” jeg kunne ikke tro det med mine egne øjne, Eja er stukket af hjemmefra.

Jeg greb hurtigt min telefon, nu vidste jeg godt hvad jeg skulle gøre. Jeg fandt hurtigt Ejas nummer frem, og jeg havde da kodet det ind. Jeg tænkte og tænkte i hvad føltes som tusinde år, hvad jeg skulle skrive til hende.

Justin: Eja er det dig der er forsvundet? Hvor er du?

Jeg sad uroligt og ventede på svar fra Eja. Jeg ville virkelig gerne vide om der ligger mere bag det end hendes forældres diskussion. For det tror jeg virkelig der gør, det er ikke normalt bare at stikke af på grund af kun hendes forældres diskussion. Jeg ville virkelig gerne hjælpe Eja, tage hende med her hjem. Give hende følelsen af at være tryg. Jeg bliver nødt til at gøre det, selvom vi kun har mødt hinanden en gang. Enten ville dette være det største lort jeg har lavet i mit liv, eller det bedste valg jeg nogensinde har taget.

Min telefon sagde en lyd, jeg tog den hurtigt op, det var Eja. Jeg turde næsten ikke engang at åbne den, så nervøs var jeg. Det var forfærdeligt. Hvorfor skulle det være sådan? Hvorfor kunne jeg ikke bare lade hver med at være nervøs? Hun var jo trods alt et menneske, ligesom mig.

Eja: Ja.. Jeg er ved en park, og vil virkelig ikke hjem

De ord gjorde virkelig ondt. Hvis hun ikke ville hjem, hvorfor tog jeg hende så bare ikke med hjem til mig? Så kommer hun heller ikke hjem, men er i stedet hjemme ved mig. Så får jeg også lært pigen bedre at kende i stedet for, at jeg skal gå at tænke på hende hver eneste dag.

Jeg konkluderede hurtigt med mig selv, at jeg blev nødt til at ringe til hende, og fortælle hende, at jeg har tænkt og tænkt og konkluderede at jeg gerne vil have hende med hjem. Også selvom, at vi næsten ikke har mødt hinanden. Dette er jo ikke værre end et one night stand, at man tager en fremmede med hjem.

Der gik heldigvis ikke lang tid før hun tog den, jeg sank en klump og sagde hendes navn. Hun sagde få sekunder mit navn efterfølgende med et snøft. Græd hun? Hvis hun gjorde, ville jeg vildt gerne hjælpe hende, hun er en belieber, og så er hun pisse skøn.

“Hvor er du?” spurgte jeg vildt bekymret, mens jeg kiggede rundt i min stue. Jeg vidste at dette ville enten være en fantastisk ide, eller en ren ud sagt en lorte ide. Der gik få sekunder før Eja svarede; “Grand park.” Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle formulere næste sætning, men jeg blev nødt til at prøve.

“Jeg kommer nu. Jeg er ligeglad om vi næsten aldrig har mødt hinanden, men jeg kan ikke lade dig overnatte resten af natten herude,” sagde jeg, mens jeg hurtigt lagde på så Eja ikke kunne nå, at stritte imod.

Nu vidste jeg godt hvad jeg skulle.

“Vi er her,” sagde jeg og låste bilen op. Jeg fulgte Eja over i passagersædet, og spændte hende fast. Måske var det lidt for meget af mig, at jeg spændte hende fast, men jeg havde sådan et behov for at hjælpe hende.

Jeg gik over til førersædet, og spændte mig fast. Jeg startede hurtigt bilen op, og bakkede ud fra parkeringspladsen. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle begynde med at spørge om. Der var så meget jeg ville spørge Eja om, men så meget jeg ikke kunne få mig selv til at spørge hende om.

Der var en virkelig akavet stemning over os, fordi ingen af os ville sige noget til nogen. Min hjerne arbejde virkelig for at finde på noget at sige, men jeg kunne ikke finde på noget. Det var som om min hjerne var gået i stå. Der var absolut ingenting jeg kunne sige. Jeg er ellers typen der normalt snakker en hel del, og er ikke bange for at sige en skid.

“Tak,” jeg kiggede over på Eja. Det havde jeg ikke regnet med, at hun skulle starte samtalen op, men hun kiggede hurtigt ud af vinduet igen. Det var som om hun prøvede at undgå øjenkontakt med mig, og det kunne jeg da godt forstå. Jeg mener hun må jo på en eller anden måde være lidt flov.

“For hvad?” jeg havde ikke helt forstået, hvorfor hun sagde tak. Hun kiggede over på mig med en gnist i hendes øjne. Det var som om den var kommet, for den var der ikke til koncerten. Hun trak en smule på smilebåndet, og jeg kunne da heller ikke lade hver, da jeg så hendes fantastiske smil.

“Fordi du ville hente mig,” hviskede Eja ned i hendes ben, mens en tåre forlod hendes kind. Jeg kunne mærke på alt, at jeg ikke skulle spørge hende om, hvorfor hun græd. Der var mere end bare hendes forældres diskussion i vejen, det kunne jeg mærke. Men jeg vidste bare ikke hvad der eller var galt. Det måtte tid kun vise.

“Jeg bor ikke så langt her fra, vi er der cirka om fem minutter,” jeg kiggede over på Eja, som ihærdigt tørrede hendes tårer væk. Det gjorde mig ikke noget, for hun var ikke engang grim selvom hun græd. Alle mine gamle kærester, var virkelig ikke særlig kønne når de græd. Nu var det jo heller ikke lige sådan, at Eja og jeg var kærester. Langt fra. Vi har jo næsten lige mødt hinanden.

Stemningen blev lidt akavet, så jeg besluttede mig for at tænde for radioen, så stemningen ikke blev lige så akavet. Der kom en random sang på, som jeg ikke kendte. Nu hører jeg heller ikke så tit musik, det eneste jeg sådan virkelig hører er det der er på toppen, og så mig selv når jeg optræder. Men det er ikke sådan at jeg hører min egen musik når jeg er derhjemme, det ville bare være underligt.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, men jeg ville vildt gerne snakke med hende. Men lige nu  måtte jeg dog vente med at snakke med hende. For det første skulle hun føle sig tryg i mit selskab, og for det andet skal vi også opbygge et venskab.

Mit hus var stort nok, til et ekstra værelse til Eja. Jeg måtte bare på en eller anden måde sørge for at hun også skulle hjem på et tidspunkt. Det er jo egentlig ulovligt det jeg gør, jeg burde aflevere hende til politiet med det samme. Hvis politiet fandt ud af at jeg havde taget Eja, ville jeg komme i fængsel, og min karriere ville være fuldstændig slut.

Da vi kørte igennem sikkerhedskontrollen, for at komme ind til mit kvarter, viste jeg mit ID. Manden nikkede hurtigt og kørte bommene op, så jeg kunne køre ind til mit kvarter. Der var mange kendte der boede her, Selena boede endda her.

Jeg drejede bilen ind af min indkørsel. Okay, nej. Det tog kortere tid end fem minutter, men det er vel okay. Jeg kiggede over på Eja som havde lukket øjne, jeg tror ikke hun sov - men hun hvilede sig nok bare.

“Vi er her,” sagde jeg stille, jeg vidste stadig ikke hvordan jeg skulle takle det. Det var svært for mig, at se om Eja overhovedet gad mig. Jeg kunne godt forstå, hvis hun ikke ville. Jeg havde lavet så mange fejl i hele mit liv, at det gjorde ondt. Selv nogle af mine beliebers var begyndt at hade mig. Det gjorde utroligt ondt.

Eja åbnede øjne og kiggede på mig, med den samme gnist som før. Hendes øjne til koncerten så trætte ud, hun lignede en der ikke gad mere. Jeg gik ud af bilen, og gik over til Eja for at åbne døren for hende. Eja steg ud af bilen og kiggede på det store hus med måbende øjne. Jeg kiggede lidt på Eja og så op på huset.

“Velkommen til mit hus,” grinte jeg, jeg gik op til hoveddøren med Eja som efterfølger. Jeg låste hoveddøren op, og mit lys tændte automatisk. Det var noget jeg havde selv havde installeret. Jeg var ikke så meget for, at alle mulige fremmede gjorde det. Jeg var mere til at jeg selv gjorde ting i mit eget hjem - som at gøre rent. Der er faktisk mange der tror jeg er et arrogant røvhul, men jeg kan faktisk bedst lide at gøre ting selv. Ikke fordi, jeg ikke stoler på andre - for det gør jeg. Men fordi de penge kunne bruges på noget andet, jeg mangler altså heller ikke penge. Men de penge jeg kunne have brugt på rengøring donere jeg gerne væk, det er noget jeg gør en gang om måneden. Der er bare så mange der ikke ved jeg gør det, jeg har heller ikke brug for at fortælle det til andre. Jeg har blandt andet derfor kreerede et cover up navn; Hans Andersson.

Jeg kiggede over på Eja, som havde taget skoene af, Eja havde sin jakke i hånden fordi hun ikke vidste hvor hun skulle gøre af den. Jeg tog hendes jakke ud af hånden på hende mens jeg smilede til hende. Jeg hang hendes jakke op på en knage.

“Kom,” sagde jeg og gik i gennem stuen og kom til gangen. Eja var lige bag ved mig, jeg ville uddele hende hendes værelse så hun kunne få noget søvn, det regnede jeg da med hun havde brug for efter sådan en lang dag.

Da vi kom til det værelse Eja kunne få lånt de næste par dage - altså indtil hun skal hjem - stoppede jeg op foran døren. “Det her værelse kan du låne så længe du er her. Jeg viser dig rundt i morgen i mit hus, men lige nu tror jeg du har brug for at hvile,” jeg åbnede døren op så Eja kunne gå ind.

“Plus der er et toilet med bad og det hele, jeg har stadig noget af Selenas tøj som du kan låne. Det er noget hun har glemt eller ikke ville have tilbage,” jeg skulle til at gå, men inden da stoppede Eja mig. Et smil blev plastret på mine læber, inden jeg vendte mig om til at se Eja.

“Mange tak,” hviskede hun, jeg nikkede som om det var ingenting. Det var det egentlig også for mig, det føltes som ingenting, eller det var ingenting. “Det var så lidt,” jeg vendte mig om og skulle til at gå igen, men Eja stoppede mig, igen.

“Kan jeg måske få et kram?” jeg vendte mig hurtigt om med et kæmpe smil og nikkede så “Selvfølgelig.” Jeg gik over til Eja og gav hende et kæmpe kram det føltes bare så rigtigt. Dette kram var det bedste kram jeg havde fået længe. Da krammet desværre kom til en ende gik jeg min vej, men inden da sagde jeg; “Godnat Eja.”

Jeg kunne svagt høre, at Eja sagde; Godnat Justin.” Jeg gik ind ved siden af på mit værelse, for at tænke. Tænk på at jeg havde Eja i mit hus. Det var mega ulovligt, men jeg var pisse lige glad, hvad gør man ikke for at hjælpe andre?

Jeg tog hurtigt mit tøj af, og gik ud på toilettet. Jeg børstede mine tænder, hurtigt. Jeg magtede ikke at børste dem grundigt, ikke i dag. Da jeg havde børstet mine tænder kiggede jeg mig hurtigt i spejlet, og hviskede; “Du gjorde det rigtige.”

Jeg gik ud fra toilettet og ind i min seng, hvor jeg lagde mig under dynen for at sove. Tid måtte vise om det var det hele hver, at have Eja. Det skulle man næsten tro, ikke?


 

Hej alle sammen

Så fik de endelig mødt hinanden (igen), jay. Jeg vil gerne sige tusinde tak, lige nu ligger vi nummer fire over de mest populære, jeg er super glad lige nu. Tusind tak skal I have. Der går ikke lang tid inden vi ses igen, elsker jer alle sammen. 

Knus Fie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...