Cold water - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 sep. 2016
  • Opdateret: 20 nov. 2016
  • Status: Igang
Justin Bieber har aldrig været mere kendt end han er netop lige nu. Justin er begyndt at genskabe One Less Lonely Girl - ligesom fra 2013. Da Justin skal spille i LA, byen hvor alt sker. Bliver der som sædvanlig udvalgt en One Less Lonely Girl. Denne gang bliver det Eja Smith, som bestemt ikke har det nemt for tiden. Med mobning, hendes forældre der ikke ønsker hende og en bror der bor på den anden side af jorden, er hun i hvert fald ensom. Efter koncerten udvikler de hurtigt kontakt, og Justin ved med det samme der er noget specielt over Eja. Dette er bare starten på en lang rejse der må resultere i koldt vand, blod, sved og tåre. En ting er sikkert Ejas liv bliver aldrig som det var før, ligeledes med Justin.

114Likes
61Kommentarer
14670Visninger
AA

3. → Kapitel 2

Eja Smith

1/9-16

Jeg gik ud om bag scenen, igen. Mit liv er netop nu fuldendt. Justin Drew Bieber har givet mig blomster, og sunget mig direkte op i hovedet. Jeg satte mig over på den tomme sofa, som hurtigt blev fyldt af min efterhånden tynde krop.

Jeg har mere eller mindre været en spiseforstyrrelse igennem, lægerne siger det var noget - mine ‘venner’ siger det ikke var noget. Det har derfor været svært for mig, om hvorvidt jeg skal tro på det. Jeg vælger dog, at stole på lægerne, selvom det er hårdt når en hel gruppe af teenagere kalder dig fed.

Jeg har aldrig taget mobningen til mig, men uanset hvor lidt jeg vil erkende det, så tager det ret hårdt på mig lige nu. Men det er okay. Jeg mener, nogle skal det jo gå ud over, og det blev valgt til at være mig. Det har aldrig ligget til min natur, at cutte - selvom jeg må indrømme de senere år har jeg virkelig overvejet det. Men igen, cutting er ikke en udvej.

Jeg gik nervøst ud på den store scene, da Justins dansere fulgte mig derud. Jeg satte mig op på en sort stol, mens jeg beundrede Justin. En tåre sneg sig ud af øjenkrogen, men jeg tørrede den hurtigt væk. Jeg vidste at skolens mobbere ville være her, og dette ville være et perfekt element for dem, at mobbe mig med.

“How many "I told you's" and "start over's" and shoulders have you cried on before?” kom Justin syngende over mod mig, et kæmpe smil blev plantet på mine læber. Justin fór rundt om den stol, jeg sad på. Han var virkelig, virkelig. Han var endda meget smukkere i virkeligheden, end på nettet.

Justin forlod stolen, midt i omkvædet. Jeg kiggede ud på det store publikum, og smilte endnu engang, mens endnu en tåre forlod min kind. Det var så smukt. Alle holdte deres telefoner oppe, med lommelygten. Tænkt at dette syn næsten strejfer Justin hver eneste dag. Utroligt.

Jeg kiggede til højre, hvor Justin kom gående med en buket blomster. Mine øjne blev våde igen, og denne gang kom der flere tårer end bare en. Justin gav mig blomsterne i hånden, og kyssede mig på kinden. Endnu flere tårer slørede mit syn.

Justin sang resten af sangen rundt om mig. Da sangen desværre kom til en ende fulgte Justin mig ud af scenen. Jeg sendte Justin et taknemmeligt smil. Men Justin derimod gjorde klar til et kram, og derpå krammede vi.

Minderne fik mig til at smile ned på de blomster jeg fik. Jeg havde holdt blomsterne lige siden Justin gav mig dem. Jeg var virkelig taknemmelig overfor, at jeg blev valgt som One Less Lonely Girl. Dette var min 2013 drøm, og 2010 drøm.

Tænk engang, hvor meget han har ændret sig over tiden. Jeg mener man kan vist sige, at han har gjort nogle ting han fortryder. Men igen, det hører bare med til at være teenager. Alle drenge gør det, men det er bare synd for Justin de dømmer ham så hårdt. Det er præcis også noget af det hans album Purpose handler om. (Køb det på iTunes, lol)

Justin var i gang med han sidste sang Sorry. Jeg vidste at dette var sidste sang, fordi at jeg har hørt tyske beliebers snakke om det. En belieber kommunikere ofte med andre beliebers, sådan er det bare. De er min familie. Jeg har dog ikke mødt dem alle, men jeg ved vi er en stor og stærk familie der står sammen i tykt og tyndt.

Jeg tog min telefon op af lommen, og gik ind på messenger. Jeg havde fået en besked af en af mine beliebers veninder. Selma hed hun. Jeg har altid ønsket, at møde hende, men tid og sted har aldrig været til det.

Lidt vidste jeg dog om Selma. Selma bliver også mobbet, så derfor står vi sammen. Der er bare det, at Selma desværre bor i Indien - og det er langt væk. Hvis jeg en dag fik mange penge, ville jeg rejse over til Selma og besøge hende. Selma er egentlig ikke indisk, hendes familie besluttede bare at de skulle bo der over. De har også haft mange problemer i deres familie, derfor gad de ikke, at leve i problemer mere. Ellers kommer hun oprindeligt fra Sverige - men havde lært at snakke flydende indisk på grund af hendes daværende bedste veninde.

I stedet for at skrive lange beskeder til Selma om, hvor fantastisk det var, besluttede jeg mig for at ringe til hende. Selma vidste dog ikke, at jeg har været One Less Lonely Girl. Derfor ville det være en sjov overraskelse for hende. Jeg ringede Selma op, og der gik ikke lang tid før hun svarede. Hun vidste jo godt, at jeg skulle til Justin Bieber koncert.

“Hej Eja!” Selmas glade stemme, fyldte hele mit ene øre. Et smil skød automatisk over mine læber. Det var det fantastiske ved Selma, hun kunne altid få mig til at smile, uden at vide det.

“Selma du gætter aldrig hvad der lige er sket,” hviskede jeg ind i telefonen, mens mit smil blev større og større. Mine hænder begyndte, at ryste igen, ved tanken om det hele. Det føltes stadig ikke en gang ægte for mig. Det føltes som en drøm, de drømme jeg havde hver nat i 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013.

“Du kom i pit?” jeg sukkede stille. Jeg havde ‘kun’ Golden Circle, pit var desværre alt for dyrt. “Nej, desværre ikke..” sagde jeg ind i telefonen. Men spørgsmålet var om, det var desværre. For, hvis jeg aldrig havde fået Golden Circle havde jeg aldrig været blevet One Less Lonely Girl.

“Jeg ved det ikke,” sagde Selma opgivende, men dog stadig med et smil på læben. Ikke, at jeg kunne se hende, men jeg kunne mærke det. Det var bare noget jeg kunne, plus så har jeg aldrig oplevet Selma sur, eller irriteret - og vi har snakket sammen siden 2009.

“Jeg blev valgt som One Less Lonely Girl!” hviskede jeg, dog mens jeg skreg ind i telefonen. En tåre røg ned af min kind, jeg tørrede den hurtigt væk igen. Jeg kiggede mig omkring, og hørte at alt støj var væk. Så jeg ville gætte på, at Justin var færdig med at optræde.

“Selma jeg bliver nødt til at smutte. Vi snakkes ved,” sagde jeg, og skulle til at ligge på, men inden da havde Selma noget at sige. “Jeg er super glad på dine vegne, og vi snakkes selvfølgelig ved.”

Jeg lagde min telefon forsigtigt ned i min lomme, og rejste mig fra sofaen. Jeg skulle til at gå, men jeg vidste dog ikke hvilken vej jeg skulle gå. Jeg gik forsigtigt over til en vagt, som stod og holdte vagt for, at alle mulige piger ikke skulle komme ind.

“Undskyld, ved du hvi..” jeg nåede ikke at sige mere, før jeg hørte en velkendt stemme kalde på mig. Jeg vendte mig hurtigt om, og så Justin gå med den buket blomster som jeg havde glemt i sofaen. Mine kinder blev hurtigt til en rosenrød farve. Hvorfor skulle jeg også glemme dem?

“Mange tak,” hviskede jeg, da han kom med blomsterne. Jeg tog dem stille ud af hans hånd, mens endnu en tåre dannede sig vej ned af min kind. Jeg tørrede hurtigt tåren væk, med min håndflade og fokuserede så på Justin igen.

“Kan jeg få et kram?” da de ord røg ud af Justins mund faldt flere tåre ned af mine kinder. Jeg nikkede med det samme. Justin gjorde klar til et kram, og det samme gjorde jeg. Krammede som kun føltes som to sekunder var desværre allerede slut.

“Når du skal ud skal du bare denne vej,” Justin pegede vejen ud, jeg nikkede stille og sendte ham et taknemmeligt smil. “Tak,” hviskede jeg og begyndte at gå den rute Justin havde fulgt mig ud på.

Tænk på, at min drøm endelig gik i opfyldelse. Det hele følte bare så surrealistisk, jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet at jeg skulle få lov til at røre Justin Bieber, og endda blive hans One Less Lonely Girl.

På mandag vidste jeg dog godt, at jeg ville blive mobbet. Jeg er endda allerede forberedt på det. De vil hade mig endnu mere, fordi at deres drøm skete for mig. Men som det ser ud lige nu, fortryder jeg intet, jeg fortryder ikke, at jeg gjorde det.

Jeg har lovet mig selv, at jeg ikke ville lade mig farve af de andre. Det måtte jeg ikke, de måtte ikke ødelægge sådan en god aften som jeg har lige nu. Jeg burde virkelig stoppe med at tænke på dem, og tænke på at jeg har snakket med Justin. Alene dette fik løftet mit humør en hel del, og fik mig til at lyse op i et kæmpe smil.

Da jeg kom udenfor blæste vinden mig lige op i hovedet. Jeg gik få meter da jeg så en taxa der ikke så ud til at have nogle kunder. Jeg åbnede forsigtigt døren, og en dyster mand kom til syne. Jeg kunne ikke bare lukke døren igen, jeg blev nødt til at køre med ham. Der var dog heller ikke så langt hjem til mig, men lidt for langt til at gå.

“Kan jeg hjælpe?” jeg nikkede stille, og satte mig om bag i. “Kan du køre mig 8555 Beverly Boulevard, Los Angeles?” manden nikkede stille og begyndte at køre. Hvis jeg sagde, at jeg ikke havde nerver på, ville jeg lyve. Selvfølgelig havde jeg nerver på, og især nu hvor jeg er så paranoid.

Jeg mærkede mine lommer igennem for at se om jeg havde nogle kontanter jeg kunne betale taxa chaufføren med. Jeg fandt en lille seddel frem, som jeg skulle mene jeg ikke selv havde lagt der. Der stod et telefonnummer på sedlen, og en tekst.

Ring til mig. Hilsen Justin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...