Legenden om Havets Moder

En ældgammel inuit-legende, som er mere aktuel i dag end nogensinde før.

0Likes
0Kommentarer
30Visninger
AA

1. Legenden om Havets Moder


Sedna var en ung pige, som endnu var ugift. Hendes far ville gerne have hende gift, og tog mange unge jægere med hjem til hende, i håb om, at hun kunne lide en af dem. Men hun afviste dem alle.

"Hvad skal man da gøre for at være god nok til dig?!", udbrød faren vredt. "De var bare ikke den rigtige", svarede Sedna. "Men nogen skal jage for dig!", blev faren ved. "Jeg kan selv jage", sagde hun.

Dengang fandtes der ingen havdyr, kun landdyr. Så Sedna tog en harpun og gik udover isen for at jage sneharer og ryper. Hun havde rensdyr-pelstøj på. Håret havde hun sat i en knold ovenpå hovedet, så det ikke blæste ind foran ansigtet.

Hun så en snehare, og gemte sig bag en isblok.
Der lå hun stille og ventede, til den hoppede nærmere.
Da den var tæt nok på, kastede hun harpunen, og den ramte. Hun gik hen og samlede haren op, og gik  hjem og kogte den i en skindpose over bålet.

Folk hviskede om hende, for normalt var det kun mænd, der jagede. Men hun ignorerede det. Da haren var kogt, spiste hun lidt af den og gemte resten til en anden dag. Hun gravede et hul i jorden og lagde kødet der, og lagde store sten over hullet.

Men selvom Sedna selv kunne jage, blev faren ved med at prøve at finde en mand til hende.
Og hun blev ved med at afvise dem hver gang.

Sedna lavede sit eget skindtelt og boede der alene. Og folk sagde, at hun var en underlig pige. Alle andre unge piger boede hos deres forældre, eller deres mand. Men Sedna gjorde, hvad hun ville.

Men en dag, da Sedna var på rype-jagt, så hun en stor ånd, i fugle-form, komme flyvende hen imod hende. "Jeg har set på dig oppefra nordlyset", råbte ånden.
"Jeg har set dig afvise mand på mand. Og jeg har set din skønhed, og er blevet forelsket!"

Sedna skreg, og svingede efter ånden med harpunen. "Du afviser menneske-mænd, men en ånd er vel god nok til dig!", sagde ånden, og fløj rundt om hende.

"Forsvind!", hvæsede Sedna, og fægtede vildt med harpunen. "Hvad?!", udbrød ånden. "Er ikke engang en ånd god nok til dig?!"
"Mennesker skal giftes med mennesker!", svarede hun.

"Jeg skal lære dig at tro, at du er så meget bedre end alle andre!", råbte ånden, og hakkede på hende med næbbet. Sedna slog efter ånden, og løb sin vej. Hun løb ned til havet og sprang ud i det iskolde vand. Men hun var nødt til at komme hurtigt op, for ikke at fryse ihjel. Så så hun sin far komme sejlende i kajak.

Sedna svømmede hen til sin fars kajak, med ånden efter sig. "Far, hjælp mig!", græd hun. "Jag ånden væk!" "Hvad laver du i vandet?!", udbrød faren.
"Og hvorfor er der en ånd efter dig?"

"Din datter afviste mit frieri!", skræppede ånden. "Hvad gjorde du?!", udbrød faren.
"Selv en ånd var ikke god nok til dig?!" "Far, jeg elsker ham ikke!", græd Sedna. "Hjælp mig!" Og hun greb fat i kajakken. "Far, hiv mig op!"

Men faren stirrede vredt på hende. "Du er selv ude om det, med din indbildskhed!", sagde han. "Og nu må du betale prisen!" Så hev han en ulu-kniv frem! Og rakte den ned imod Sedna's fingre ....!

Sedna skreg af smerte, da fingrene røg af, og hun sank hjælpeløst ned i det isnende vand.
Hun kæmpede og sprællede for at komme op til overfladen, men hun kunne ikke. Hendes tøj var alt for tungt af det kolde vand.

Det prikkede og dunkede af smerte i hænderne. Men nu mærkede Sedna også noget kilde ved hånd-kanten. Og hun så nogle små, sølv-farvede dyr svømme ud fra hendes manglende fingre – de første fisk.

Hun mærkede også, at hun godt kunne trække vejret under vandet, og at vandet føltes lunere. Og så huskede hun noget, den gamle shaman havde fortalt engang.
"Naturen er styret af ånderne", havde han sagt. "De bor i nordlyset, og de styrer årstidernes skiften og livets gang. Og hvis nogen bliver uretfærdigt behandlet, og stadig er ædel i hjertet, vil ånderne redde dem!"

Det var ånderne, der reddede hende. Sedna mærkede hendes lunger ændre sig til gæller, og sårene på hendes hænder voksede sammen, og holdt op med at gøre ondt.

Stille og roligt landede hun på havbunden, og nu smuttede der igen fisk ud af hænderne. Hendes hår-knold var forlængst blevet rykket ud, og håret bredte sig ud i vandet, og vippede blødt og og ned.

Og nu så hun fisk komme ud fra håret. Hun havde aldrig set fisk før – det havde ingen – så hun så måbende efter dem. Og lidt efter kom de første sæler ud af håret.
Så kom hvalrosserne og narhvalerne, og de rigtige hvaler, og polar-hajer og rejer. Sedma måbede.
Og havet blev fyldt med liv. Dyrene svømmede ud på jagt efter føde og bosteder, og vrimlede overalt.

Oppe på land opdagede menneskene snart alle de nye havdyr, og begyndte at jage dem. De fandt ud af, at det var endnu bedre at jage havdyr end landdyr, og at sælpels var endnu bedre end rensdyr-pels. De fandt også ud af at bruge sæl-spæk til lamper.

Nu havde menneskene meget mere kød end før, og de sultede næsten aldrig. Men det gjorde, at mange glemte at tænke sig om, og bare jagede helt ekstremt dag og nat, og fangede meget mere, end de behøvede.

Når de jagede mere, end de havde brug for, blev Sednas hår filtret sammen, så dyrene ikke kunne komme ud. Så var der ingen havdyr, og en shaman måtte gå i trance og rejse ned på havbunden og frisere Sednas hår. Menneskene kaldte Sedna for Havets Moder, og de lærte deres børn at have respekt for hende, og ikke jage for meget. Men af og til blev jægerne lidt for ivrige.

Det var jo rart at have lidt ekstra kød, eller at få et nyt og flottere sæl-skind til et par nye kamikker. Eller bare at kunne sige, at man havde fanget mest.
Men det gik altid galt, når de gjorde det.

Hver gang, det skete, filtrede Sednas hår sig sammen, og havdyrene kom ikke. Så måtte menneskene sulte som straf for, at de ikke havde respekteret naturen. Og en shaman måtte frisere Sedna, med en magisk ben-kam, så havdyrene igen kunne svømme ud.

Kampen om at respektere naturen, glemme respekten for den, og huske den igen, når det gik galt, fortsatte i årtusinder – og den fortsætter den dag idag. Og vi har stadig brug for at lære noget af Havets Moder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...