Den Ustoppelige

Handler om en dreng der har cancer, som også har en mor med en sygdom. Han for at vide en dag, af sin mor at han og andre mennesker på hospitalet ikke er ligesom andre mennesker.

0Likes
0Kommentarer
55Visninger
AA

1. Prolog

Jeg løb ude i skolegården, han løb efter mig. Jeg spurtede, blodet dunkede i tindeningen og sandet fløj bagud hver gang jeg tog et skridt. Hånden fra min efterfølger snittede mit hår. Mit hjerte bankede hurtigere. Han var tæt på nu. Jeg turde ikke kigge tilbage, jeg ville bare have mistet fart. Så jeg opdagede slet ikke han var stoppet, nu var jeg over fem meter væk fra ham, men det var selvfølgelig ligemeget eftersom jeg faldt på næsen lige efter. En skikkelse stod lige  ved siden af mig og grinede. Han bukkede sig og lagde en hånd på min skulder og sagde: "Taget, du er den", og så løb han igen. "Den værste gang fange leg nogensinde", mumlede jeg og løftede hovede så jeg kunne mærke hudafskrabningen på min næse. Jeg rejste mig og løb efter ham. Jeg så ham henne i enden af sandkassen og rakte tunge. En stemme kaldte på mig, den var bekendt, men alligevel ikke den var svag. Styrtende løb jeg hen til min mor. Hun var blegere end normalt, opdagede jeg, da jeg stod forpustet foran hende. Hun nikkede sigende med sit hovede, at jeg skulle sige farvel til min ven, og tage mine ting så vi kunne komme hjem. Jeg gik ned til ham, vinkede og sagde: "Vi ses imorgen Thomas", han vinkede tilbage og satte sig ned og legede i sandet.

Jeg tog mine ting, og gik ud til bilen, hvor min mor allerede sad. Mens vi kørte sad hun og lignede en der grublede over noget, som hun ikke vidste hvordan hun skulle forklare. Efter ti minutters stilhed sagde hun endelig noget. "Jeg er syg, Marv", sagde hun lige ud, "Jeg skal på hospitalet imorgen og få tjekket min hjerne igen". En tåre gled stille ned af hendes kind. Jeg vidste selvfølgelig ikke hvad der skete dengang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...