Ravnekrigen

Ravnene forsvinder fra Tower of London. Mørke kryber over 1700-tallets London. Død og råd følger den, og horn, haler og røde øjne lurer i skyggerne. En tyv, en nonne og en prostitueret er tre umage helte, der må redde ikke bare England, men hele verdenen, fra underverdenens vrede, og alle har de deres egne grunde til at kæmpe. Kun Guds Tåre kan sende djævlene tilbage til det Helvede, de kom fra, men det er ikke så nemt at finde dette relikvie. Vores helte må ofre alt for at overvinde prøvelserne på deres vej. Men kan prisen for verdenens frelse være for høj?

12Likes
2Kommentarer
815Visninger
AA

4. Drengen med lagnet

En mand sprang forskrækket væk fra sengen og rettede på sine bukser. En kvinde peb og trak tæp-pet op for sig. Maria drejede omkring. ”No! Jeg venter herude señor List!”
    List himlede med øjnene og lukkede døren efter sig.
    ”Hvad laver De her?” spurgte manden og knappede sine bukser.
    List fnøs. ”Skrid. Jeg skal tale med miss Willow.”
    ”Jeg har betalt!” knurrede manden.
    ”Jeg er ligeglad,” snerrede List og hævede en dolk.
    Al farven løb ud ad mandens ansigt. Han skulede. ”Jeg klager!”
    List trak på skuldrene. ”Så gør det. Men så skyder min veninde på gangen Dem.”
    En knurren nåede List. Men manden forlod rummet uden problemer.
    Da manden gik, stak List hovedet ud og så på Maria. ”Jeg taler med miss Willow alene.”
    ”Gør nu ikke noget dumt señor…”
    ”Selvfølgelig ikke,” afbrød han. Han smækkede døren i hovedet på nonnen og så på kvinden i sengen.
    Hun holdt det hvide tæppe op for sit ansigt, så kun hendes klare, bange, blå øjne kunne ses. Hen-des lange, blonde hår faldt ned over hendes skuldre. Hendes arme var bare og blege. Hun var utrolig smuk…
    ”Miss Willow…” List kom nærmere, Willow så væk fra ham. Hun skælvede. ”De er nød til at komme med mig.” Han prøvede at gøre sin stemme så mild som muligt, men det var ikke en disci-plin, han var særlig vant i. ”Det er af yderste vigtighed – Jordens skæbne afhænger af det.”
    Hun hævede skeptisk et øjenbryn.
    List himlede med øjnene. ”Hvad, er De for fin til en lus som jeg? Vil De ikke engang tale til mig?” List kom hen til hende og skubbede hende ned på sengen. Han satte sig over skrævs på hendes ma-ve og strøg hendes genstridige hår. ”Måske skulle jeg give dem en lærestreg?” Han var på tomands-hånd med den mest kendte prostituerede i London. Han skulle være godt dum, hvis han ikke tog chancen.
    Han greb fat om hendes skuldre, lænede sig ned mod hende og kyssede hende hårdt på munden. Hun slog vildt for sig og ramte ham klokkerent på siden af hovedet, samtidig med, at hendes knæ fløj op mellem hans ben.
    List peb skingert. Willow rullede til siden og rejste sig. ”Har De ingen ære?” snerrede hun.
    List spærrede øjnene op, samtidig med, at han faldt på alle fire. ”Du er… du er…” Han drejede hovedet og så på hende.
    Som hun stod der med kun et lagen omkring sig, kunne hun næsten være tiltrækkende. Den blege hud vidnede om sundhed, de slanke lemmer var lange og ville have været for tynde for en kvinde.
    Men da List så kvinden som helhed, slog det ham, at det var den ideelle kropsform for den unge mand, der betragtede ham med åh så kolde øjne.
    ”Du… du…”
    Døren gik op. Maria kom ind. Hun så på List og skyndte sig hen til ham. ”Señor List, jeg hørte postyr. Hvad skete der?” Willow lukkede døren efter hende. Nonnen så sig over skulderen og spær-rede øjnene op. Willow holdt døren forsvarligt lukket. ”Puto!” hun slog hænderne for munden. ”Åh, tilgiv mig!”
    ”Det er okay,” mumlede Willow. ”Jeg taler ikke spansk.”
    List kom så småt på benene. Hans indre dirrede af afsky. Han havde kysset en mand…
    Nej, en dreng.
    Willow kunne ikke være mere end 16. Han var kun lidt højere end Maria, og List kunne sagtens se, hvordan han kunne forklæde sig som en kvinde. Det stod pludselig klart for ham, hvorfor Nighting-ale Nest var så populær – de solgte varer for enhver smag.
    Den unge mand trak sit hår over den ene skulder og sørgede for at skjule sin krop med tæppet. List så tvivlrådigt på Maria. Den unge sukkede. ”Hvis I vil slå mig ihjel, så gør det hurtigt,” sagde han næsten kedsommeligt. ”Jeg får besøg af en fornem herre omkring midnat, og jeg tåler ikke end-nu en nat med det beskidte svin.”
    List rynkede panden. Han rejste sig forsigtigt op, holdt sig for maven. Willow holdt hans blik fast.
    ”Vi vil ikke slå Dem ihjel,” sagde Maria forsigtigt. Hun bukkede. ”Mit navn er Maria Campo. Det-te er señor List. Vi er kommet for at bede om Deres hjælp.” Hun så bedende på Willow. ”Vi behø-ver Deres hjælp for at standse el diablo.”
    Willow lagde armene over kors og fnøs. Han så væk. ”Ingen behøver min hjælp. De er bedre for-uden.”
    ”No,” sagde Maria. ”Ravnene i Tower of London flygter – hvis alle forsvinder, bliver det den ver-dens undergang.”
    Drengen lo gøende. ”Virkelig?” Han lænede sig frem mod Maria. ”Verdenen kan brænde op for min skyld!”
    Maria holdt en hånd for brystet og så chokeret på List. Han betragtede den unge mand med stor nysgerrighed.
    Ansigtet var podet med uskyld, men øjnene glødede af et dybt, rodfæstet had til alt han så på. Musklerne var spændte, klar på at kæmpe, hvis det blev nødvendigt.
    ”Jeg kan høre hans hjerte hamre,” hviskede Maria til List. ”Han er bange.”
    List nikkede.
    ”Hvad snakker I om?” bed Willow.
    ”At De er bange, mister Willow.” List lavede en gestus mod Maria. ”Min følgesvend hører alt. De mennesker, der snakker omkring os, de djævle, der går blandt os, og Deres rædselsslagne puls. Jeg, derimod, ser alt. Hadet i Deres øjne. Deres skælvende knæ og den kniv De har gemt under puden dér.”
    Willow så mod den pude, List nikkede mod, og sank en klump. ”Og hvad så? Det beviser ikke noget.”
    Maria trådte et skridt frem. Hun rynkede panden og så undersøgende på Willow. Hun kom nær-mere, han rykkede væk, indtil hans ryg ramte væggen. Han gjorde klar til at slå hende, men Maria tog hænderne om bag nakken og løsnede det kors, der hang om hendes hals. ”Mine søstre gav mig dette,” sagde hun, ”da jeg begyndte at høre ånderne. Jeg tjente de, der havde brug for at tale med deres kære afdøde.” Hun lukkede halskæden om Willows hals og lagde en hånd på hans kind. ”Niño… Jeg lå vågen om natten, når jeg hørte deres stemmer. Sølvet bandt mig til vores verden…”
    Halskæden sagde et lille klik, da låsen låste.
    Willow gispede og begyndte at skælve. Hans ben brød sammen under ham, og han faldt gispende ned ad væggen. Han spjættede og rystede. 
List så forskrækket på Maria. ”Heks! Hvad har du gjort?!”
    Maria så på ham med et dræberblik. ”Vov ikke at kalde mig en bruja! Bær drengen i seng!”
    Selvom det var List imod, så gik han alligevel hen og samlede Willow op. Drengen vred sig og gispede, kæmpede for at slippe fri. Maria skubbede en kommode for døren, så ingen kunne komme ind.
    Willow fik fråde om munden og snerrede, fægtede vildt omkring sig som var han besat. Men da han lå med hovedet på puden, flød hans ansigt over i mere afslappede folder. Kroppen slappede af, og lemmerne blev slappe.
    Maria satte sig ved hans side. ”Señor Willow, kan De høre mig?”
    ”Ja…” mumlede Willow afkræftet.
    ”Fortæl os – drømmer De?”
    List så på nonnen, hvis blik var fokuseret på den prostituerede mellem dem. Der gik lidt tid, før Willow svarede. ”Ja…”
    ”Fortæl os, hvad De drømmer om.”
    Willow tog en dyb indånding. Så begyndte han langsomt at tale i søvne. ”Der er… et slot… En kvinde smiler til mig… Hun er ung… Hun… forkaster mig… Slottets flag regner… ned fra him-len… En dronning… beder om tilgivelse…”
    Willow satte sig op med et hæst gisp. Han så pustende frem for sig, øjnene var vilde og forskræk-kede, sveden piblede ned ad ham. Han holdt en hånd for brystet, rev Marias halskæde af og skub-bede hende ned på gulvet. ”Heks!” råbte han. Han greb kniven under puden og skulle til at stikke den ind i hendes bryst, men List greb fat om drengens arm og tvang ham ned.
    Maria kom rystende på benene. Hun glattede sin kjole og så beklageligt på drengen. ”De ser, hvad der vil komme, men De forstår det ikke. Vi kan hjælpe Dem. Bliv en del af la Trinidad og lær at forstå Deres evner. Hjælp med at redde verdenen.”
    Willow så på hende med ild i blikket. Han spyttede hende i ansigtet, hun veg forskrækket væk. ”Hvornår har verdenen sidst reddet mig?!”
    List hjalp Maria på benene. Han så køligt på Willow. ”Jeg vil også hellere holde mig til mit. Men du er nød til at gøre din pligt, knægt!”
    Willows øjne blev smalle. ”Vær venlige at gå. Hvis I ikke betaler for min tid, vil jeg gerne klædes på nu.”
    Maria så bedende på Willow. ”Señor, jeg beder dem… Tænk på de uskyldige mennesker, der vil omkomme, på…”
    Willow rejste sig og gik hen til sit tøj, der var blevet smidt på gulvet. Han bøjede sig ned og sam-lede det op. Han opretholdt et værdigt ansigt og sendte de ubudne gæster et hårdt blik. ”Gå, inden jeg tilkalder vagterne.”
    Maria så tøvende på ham. Så sænkede hun hovedet og samlede halskæden op. Hun trippede ulyk-keligt mod udgangen. List så skuffet på Willow. ”Du har en chance for at være mere end en prosti-tueret. Tag den.”
    Willow fnøs. ”Jeg har ikke andet valg end at blive her.”
    ”Jeg ved, hvordan det føles,” sagde List. ”Men det her kan ændre dit – vores liv! Det…”
    ”Tre år.” Willow så List direkte i øjnene. ”Hvis jeg arbejder lige så hårdt som nu, kan jeg købe mig fri om tre år. Jeg er en slave – jeg har ikke noget valg.” Han sukkede. ”Gå. Nu.”

Udenfor stod List og Maria i den kølige natteluft. Maria knugede korset i sin hånd og så med våde øjne ned i jorden.
    List lagde en hånd på hendes skulder. ”Maria…”
    Hun slog hans hånd væk og så på ham med raseri i blikket. ”Det er din skyld!” snerrede hun. ”Du fik mig til at klæde mig sømmeligt, du, du…”
    ”Jeg fandt ud af, hvor han var henne!” svarede List. Han greb hendes hånd og trak hende nærme-re. ”Du trak mig ind i det her. Hvis du skal bebrejde mig, fordi Will…” List rømmede sig og så sig omkring. Whitechapel var fuld af liv i nattetimerne, og at nævnte én af de mest eftertragtede prosti-tuerede var nok ikke en god idé… Han sænkede sin stemme. ”Hvis du vil bebrejde mig, at Willow ikke vil med os, så kan du klare det selv!”
    Han slap hende, drejede rundt og travede væk. Maria råbte efter ham, løb mod ham, men han tog sidegaderne og mistede hende snart.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...