på fræmed grund

Max er speciel. ikke som alle andre troldmands drenge. nej han er anderledes. men han ved det ikke. han ved ikke at han bliver ledt efter. han kænder ikke den anden verden. han kender ikke magien. men en ting er sikker. de bliver nødt til at finde ham. denne historie er med i kongruensen "fantastiske skabninger og hvor de findes" valgmulighed nummer 2

1Likes
3Kommentarer
170Visninger
AA

2. et uhæld

Madam piles børnehjem 13-9-2016

Max stirrede på sig selv, i det knuste spejl. De andre drengene hade, tidligere i dag drillede ham med at de var hans fjæs der fik spejlet til at revne. Men det var en jork der gik igen. I dag var den faldet på Max, i morgen ville det vare en anden. Den rigtige historie var at det bare en dag gik i stygger. Alle drengene vågnede og så var det i stykker. Men ingen ville tilstå. Det sjove var, at den nat hade Max drømt at han stod forend spejlet, han hade rakt en hånd frem, og uden at han rørte det, gik det i stykker.

Der var nogle der bankede på døren, og madam piles troet ind. ”Max, hvorfor står du stædig her? Jeg bad dig om at taje tøj på og komme ned, der kommer en mand fra kommunen”

”men madam, var han ikke os her for 2 dage siden”

Madam piles Grip fat i Maxs hård. ”det skal du slet ikke bryde til lille hove med, du skal bare se at komme i tøjet” så slap hu og gik.

Max gik over til sin seng. Han trak i et pa lusede tre kvarte bukser, og en uld trøje. Så slaskede han sig nedenunder, og ind i spisesalen.

”undskyld jeg kommer for sendt mam” hun vinkede han væk med hånden, og han satte sig på sin plads, mellem 2 på hans ejn alder. Max tog får sig af æggene, og brødet. Han kunne lugte bacon ude fra køkkenet, men viste at det ikke var til dem.

En høj muskelløs mand troet ind af spisesalen. Max noteret at han var kommet ind i huset uden at have bankede på. Han smilede til madam piles, som hade rejst sig og var gåde hent til ham.

”åå madam Piles, du ser vidunderlig ud”

”lad dog vær John. Bare kald min Nana” smile hun.

Madam Piles trek han ind i køkkenet, hvor han fik serveret morgenmad. Drengen ved siden af Max leende sig over til ham.

”hvor ulykker har man lov til at vær, jeg bør give ham en åndelig omgang”

Max rullede med øjerne ”har du stædig ikke set hans muskler. Desuden siger du det vær gang han er her”

Da alle drengene var færdig, sad de og ventede. Stolene var alt andet end behalige og de mindste var begyndt at blive utålmodige. En af de store drenge, lindede sg id over boret. Han smile lumsk.

”hvem af jer små drenge tør, gå ind og sige at madam brak, bør tage sig af os, istedent får at fløte med ham mister ulæger”

Max viste godt at det var en fælde, men han rejste sig op og gik over til døren. han skumpede den op uden at banke på. Der lyd overraskede mummlen ude i spisestuen, da han gik ind. Det første han fik øje på var baconet. Så fik han øje på Madam piles og John der snagede.

Max stirede forfærdede, på cenden der udspilede sig forend ham. Så gjorde han stor øjne, og nåde lige at dukke sig inden, et halvspist stygge brød med æg, fløj genemmen døren og lige ind i øjet på John.

Max vendte sig surt om.  Drengene stirede forbløffede på ham. ”du stod jo med ryggen til” sagde en af dem.

Max bliv grebet ved håret. Han vendte sig om mod madam piles. John gik over til han og stak han en flad lussing.

Der var stille længe, så ruskede madam piles ham. ”så siger man undskyld” knurrede hun.

”men mam, det var ikke mig der gjorde det” han bliv ruskede igen.

”sig undskyld”

Max stirede på John. Han stirede ham lige ind i øjerne. Og langsomt knyttede Max hænderne.

Pludselig gispede John efter luft. Han tog sig til halsen, som om han var ved at blive kvalt. Madam piles slap max, som overraskede åbnede hånden. Han vendte sig om og spurtede tilbage op ad trappen.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...