Muligvis for sent (Ami bog 3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2016
  • Opdateret: 14 sep. 2016
  • Status: Færdig
(Bog 3 om Ami, læs bog 1 Bare et øjeblik og bog 2 måske for evigt først) Ami er stukket af til Danmark da hendes ex afpresser hende, hun vil ikke blande Zachary ind i det og derfor har hun forladt ham. Men en uventet helt dukker op og redder dagen, så hun igen kan vende tilbage til sin karriere og Zachary, men kan han tilgive at hun igen forlod ham ? Og hvad når katastrofen rammer film byen ? Er de alle okay og får de nogensinde lov at være lykkelige ?

3Likes
0Kommentarer
3177Visninger
AA

19. "Tom kan du høre mig ?"


 Amelia var døset hen, hun vågnede ved at hun hørte nogen rumstere rundt, hun ville råbe på hjælp, men hendes stemme virkede ikke, der kom kun en svag pibende lyd ud.
 Hun var sikker på hun hallusinerede nu, det lød som Toms stemme, men det kunne jo ikke passe, Tom kunne ikke være her.
 Men så hørte hun en stemme hun aldrig ville tage fejl af, det var Zachary, han var kommet efter hende, han var okay og han var her.
 "Zac". Hendes stemme var svag og rå, den var næppe hørlig mere end en meter fra hendes mund, hun samlede alt sin energi og kaldte igen. "Zac, her".
 Der lød larm, fødder der bevægede sig hurtigt og så hørte hun tydeligt hans stemme, den var bekymret men han lød også lettet. "Jeg er her skat, hvor er du ? Er du okay ?"
 "Jeg er okay Zac, men jeg kan ikke komme ud, jeg er under bordet". Hun strakte sin arm, hun kunne lige få fingrene op gennem hullet.
 Flere løbende fødder og så lød Toms stemme og nu var hun ikke i tvivl om at det var ham. "Zac her, jeg kan se hendes hånd".
 "Tom ? Hvad laver du her ?" Hun var glad for at han var der, for at Zachary ikke havde skullet gå gennem det her alene.
 Hun kunne høre Tom grine let mens de undersøgte hvordan de skulle få hende ud. "Ami, du kender mig da, er jeg der ikke altid når du har brug for hjælp".
 "Jo Tom, det er du vist". Svarede hun, der var dog noget ved hans stemme der gjorde hende urolig, han lød ikke som sig selv.
 De snakkede lavt sammen, så mærkede hun Zacharys hånd gribe hendes. "Skat vi prøver at få løftet bordet nok til at du kan komme ud, er du klar ?"
 "Okay, pas nu på ikke ? Jeg ved ikke hvor godt mine ben virker, de sover, men jeg prøver". Hun var bange for om de kunne og hvad der ville ske når de løftede.
 Der var noget larm og hun kunne se bordet bevægede sig, så løftede det sig langsomt, der var et hul nede ved gulvet nu, lige stort nok til at hun kunne komme ud.
 Men problemet var at hun ikke kunne, hendes ben sov og hun kunne ikke bevæge sig, hendes stemme halvt panisk. "Jeg kan ikke, mine ben vil ikke reagere".
 "Tom kan du nå hende, jeg holder bordet". Hun kunne hører på Zachary at han allerede var hårdt presset.
 Toms stemme var bekymret og lød plaget. "Men Zac, din skulder, du kan da ikke .."
 "Jo, jeg kan Tom, bare få hende ud, jeg klare det så længe". Zachary lød meget bestemt.
 Hun kunne se bordet gynge lidt, og hun kunne høre smerten i Zacharys stemme. "Fuck, please skynd dig Tom, jeg ved ikke hvor længe jeg kan".
 Amelia følte hænder om sine skuldre og hun prøvede at sparke fra med benene for at hjælpe ham.
 Tom havde kun lige fået hevet hende ud da Zachary måtte opgive at holde bordet mere og det knaldede ned i gulvet med et brag.
 "Åh Gud Ami, er du okay ?" Zachary var ved hende med det samme og hun rakte op og trak sig ind til ham, aldrig havde noget føltes så godt som at se ham.
 Da hendes øjne havde vænnet sig til lyset så hun på ham, han så herrens ud, han var møg beskidt, hans T-shirt hang i laser og han havde et par grimme rifter.
 Så bemærkede hun hans højre arm, den hang slapt ned i en lidt sær vinkel og han havde en beskidt slynge om halsen. "Zac, din arm ? Hvad har du lavet ?".
 "Jeg har været lidt uheldig med min skulder, det er ikke noget særligt, Det er Tom vi skal bekymre os om". Han vendte ansigtet for at sige til Tom at Luke var på vej, men stivnede.
 "Fuck Tom, Tom kan du høre mig ?" Han slap hende og kravlede over mod Tom. Amelia så forskrækket på Tom, han sad lænet op ad væggen, lig bleg, hans øjne fraværende og hans læber begyndte at blive blålige.
 Amelia fik gang i sin krop, og de kom over til Tom næsten samtidigt, han trak vejret, men det lød ikke godt, hun så ulykkeligt på ham. "Tom hvad sker der ?"
 "Zac havde vist ret, jeg skulle nok have stoppet, jeg kan ikke helt få luft, det trykker sådan og gør ondt". Han kæmpede voldsomt for at få vejret og hans øjne rullede bagover.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...