Muligvis for sent (Ami bog 3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2016
  • Opdateret: 14 sep. 2016
  • Status: Færdig
(Bog 3 om Ami, læs bog 1 Bare et øjeblik og bog 2 måske for evigt først) Ami er stukket af til Danmark da hendes ex afpresser hende, hun vil ikke blande Zachary ind i det og derfor har hun forladt ham. Men en uventet helt dukker op og redder dagen, så hun igen kan vende tilbage til sin karriere og Zachary, men kan han tilgive at hun igen forlod ham ? Og hvad når katastrofen rammer film byen ? Er de alle okay og får de nogensinde lov at være lykkelige ?

3Likes
0Kommentarer
3138Visninger
AA

25. "Så du var ikke bare skæv af smertestillende"


 Hun vidste allerede hvad det var før hun hev den op ad lommen, hun vendte sig og så forvirret på Zachary. "Det er ikke din telefon".
 "Næh det er det vist ikke, kommer du her over ?" Han så spørgende og lidt nervøst på hende.
 Hun gik langsomt over til ham og rakte ham den lille æske. "Så du var ikke bare skæv af smertestillende ?"
 "Sødeste jeg var måske en smule dopet, men jeg husker fint hvad jeg sagde, og jeg har ikke tænkt mig at spilde mere af mit liv". Han så alvorligt på hende.
 Hun mærkede sit hjerte banke vildt og han fortsatte. "Jeg er ked af at jeg ikke kan falde på knæ for dig, men jeg elsker dig Ami, jeg har elsket dig fra det første øjeblik jeg så dig".
 "Det har ikke altid været nemt, men jeg ønsker intet andet end at være sammen med dig resten af mit liv, vil du gøre mig den ære at gifte dig med mig ?" Han havde taget ringen ud af æsken.
 Hun mærkede tårerne presse på. "Ja Zac, selvfølgelig, der er intet i verden jeg hellere vil".
 "Tak". Sagde han blidt og satte ringen på hendes finger, den passede perfekt, han løftede hendes hånd op til sin mund og kyssede den blidt.
 Hun så beudrende på den, det var en smal guld ring med en hjerteformet rød diamant omgivet af små klare diamanter. "Den er smuk Zac, er det en rød diamant ?"
 "Ja, jeg ved ikke, jeg syntes bare den passede til dig, vi kan bytte den hvis du hellere vil have en klar". Han bed sig usikkert i læben.
 Hun rystede på hovedet. "Absolut ikke, den er helt perfekt og du har ret, den passer lige til mig".
 Luke kom ind af døren og han så fra den ene til den anden, så så han hendes ring og det var tæt på at hans underkæbe ramte gulvet. "Jamen tillykke, hvor er jeg glad på jeres vegne".
 "Tak Luke". De sagde det i munden på hinanden og begyndte så at grine og Amelia kunne ikke dy sig for at kysse ham hurtigt.
 Luke kom over og gav dem hver et kram, han tog hendes hånd og studerede ringen, så løftede han det ene øjenbryn. "Jamen dog der er en der virkeligt har flottet sig der Zac, hvis jeg ikke tager meget fejl er det en ægte rød diamant".
 "Tjah man skal vel gøre det ordentligt når det nu er". Zachary smilte lidt forlegent og bed sig i læben, Amelia så lidt forvirret ud, hun vidste ikke det store om diamanter.
 Luke så imponeret ud, så hviskede han halv højt til Amelia. "De røde diamanter er de mest sjældne, især en ren en som den der, jeg tør slet ikke gætte på prisen, men vi snakker millioner som i flertal".
 Hun gispede og så forskrækket på ringen, Luke kunne ikke være seriøs ? Zachary sendte ham et irriteret blik og smilte så fåret til Amelia.
 "Zac seriøst ? Og du har bare gået rundt med den i lommen ? Jeg tør jo næsten ikke gå med den hvis det er sandt". Hun så på ham, hun havde ikke forventet noget i den retning.
 Han så kærligt på hende. "Betyder det noget . Jeg så den og vidste det var den rigtige og ja jeg har haft den i lommen et stykke tid, jeg ventede på det rette tidspunkt".
 "Jeg elsker dig Zac, selv om du ind imellem ikke er rigtig klog". Hun lænede sig ned og kyssede ham varmt.
 Han så hende dybt i øjnene og svarede med et lille smil. "Jeg tror mere du elsker mig fordi jeg ind imellem ikke er rigtig klog, men jeg elsker også dig".
 "Nå i to, inden jeg får det helt dårligt, Tom er vågen og han spørger efter jer". Luke så på dem.
 Zachary bed sig irriteret i læben, han så på Amelia. "Gå du ned og se til ham og sig jeg kommer så snart jeg ikke er spændt fast til sengen".
 "Det gør jeg skat, jeg kommer hurtigt tilbage ikke, måske Luke kan blive her". Hun så spørgende på Luke og han nikkede.
 Så skyndte hun sig ud af døren og ned til Toms stue, det var utroligt han allerede var vågen.
 
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...