Muligvis for sent (Ami bog 3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2016
  • Opdateret: 14 sep. 2016
  • Status: Færdig
(Bog 3 om Ami, læs bog 1 Bare et øjeblik og bog 2 måske for evigt først) Ami er stukket af til Danmark da hendes ex afpresser hende, hun vil ikke blande Zachary ind i det og derfor har hun forladt ham. Men en uventet helt dukker op og redder dagen, så hun igen kan vende tilbage til sin karriere og Zachary, men kan han tilgive at hun igen forlod ham ? Og hvad når katastrofen rammer film byen ? Er de alle okay og får de nogensinde lov at være lykkelige ?

3Likes
0Kommentarer
3156Visninger
AA

3. "Lige meget hvad der sker så bliver jeg her"


 Da de landede i lufthavnen 9 timer senere takkede hun piloten mange gange og skyndte sig gennem sikkerheds checket.
 Det var altid en langsommelig proces at komme ind i USA, men denne gang syntes hun de var langsommere end normalt og hun var ved at miste tålmodigheden.
 Da hun endelig kom ud fra lufthavnen tog hun en taxi ud til studiet, Zachary ville være på settet på det her tidspunkt, men tæt på at være færdig regnede hun med.
 Hun stillede sin kuffert i hans trailer, den var som altid ulåst, hun fortalte ham tit at han stolede for meget på folk, men det var en af de ting hun elskede ved ham.
 Amelia listede ned til settet, hun ville ikke have han så hende midt i en optagelse, så hun holdt sig skjult, men hvor hun kunne se ham.
 Hendes første tanke var at Zachary så ud til at have det fint, han var overbevisende i sin rolle, måske ville det være bedre for ham hvis hun blev væk ?
 Men så råbte instruktøren cut og det var som om alt energi og gnist forsvandt fra ham, han sank sammen på en kasse og gemte ansigtet i hænderne.
 Hun kunne ikke lade være at være imponeret over hans talent og arbejdsmoral, at han kunne se så upåvirket ud mens kameraet var tændt, når han tydeligvis næsten ikke kunne holde sig sammen.
 Det gjorde ondt i hendes bryst at vide at at det var på grund af hende han var så ulykkelig at se på, så knust og hun lovede sig selv at hun uanset hvad aldrig ville såre ham igen.
 "Zac". Hun næsten hviskede hans navn, men hun gik hen imod ham, hun var stadig usikker på hans reaktion, var han sur på hende ?
 Han så forvirret op, som om han troede han hørte syner, så fik han øje på hende og han gispede overrasket. "Ami ? Du kom tilbage, du kom faktisk tilbage".
 Han fløj op og var henne ved hende i et par lange skridt, hans arme om hende og hans læber på hendes, så hurtigt at hun helt mistede vejret.
 "Åh Gud skat, jeg troede jeg havde mistet dig". Han hulkede og hun kunne mærke tårerne gøre hendes skulder våd.
 Hun strøg ham blidt over ryggen og kyssede hans tårer væk. "Undskyld Zac, jeg er så ked af at jeg var nød til at forlade dig og jeg forstår godt hvis du er vred på mig".
 "Jeg er ikke vred, det vigtigste er at du kom tilbage Ami, at du er her nu og at du bliver her, for du bliver da her, gør du ikke ?" Han så bedende på hende.
 Hun nikkede og strøg ham blidt over kinden. "Jo Zac jeg bliver, lige meget hvad der sker så bliver jeg her".
 "Det er jeg glad for at høre skat, jeg elsker dig så højt". Han kyssede hendes blidt og varmt og hun mærkede sit ben poppe op af sig selv, det gjorde det altid når han kyssede hende sådan.
 "Jeg elsker også dig, og desuden ville jeg bare få ballade med Tom hvis jeg ikke blev". Sagde hun drillende.
 "Øh Tom ? Hvad har han nu lavet ?" Han så forvirret og en smule nyskerrigt på hende.
 Hun grinede lavt. "Kunne vi tage hjem ? Så skal jeg nok forklare alt, det er en temmelig lang historie, men du bør kende sandheden".
 "Jo gerne, jeg er færdig her for idag og jeg glæder mig til at høre hvor Tom passer ind i det hele". Han tog hendes hånd og flettede sine fingre ind i hendes.
 Hun kiggede op på ham og blinkede. "Som æres brudepige til vores bryllup selvfølgelig".
 "Øh hvad for noget ? Hvad har i to gang i ?" Han kiggede mærkeligt på hende.
 Men hun grinede bare og trak ham med ned til hans trailer, hun ventede mens han hurtigt skiftede til sit eget tøj.
 Han bar hendes kuffert ud til hans bil og holdt døren for hende, så hoppede han ind og spurgte. "Hjem til mig eller dig ?"
 "Kan vi tage hjem til dig, der er mest hyggeligt". Hun så bedende på ham og han nikkede glad og startede bilen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...