Muligvis for sent (Ami bog 3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2016
  • Opdateret: 14 sep. 2016
  • Status: Færdig
(Bog 3 om Ami, læs bog 1 Bare et øjeblik og bog 2 måske for evigt først) Ami er stukket af til Danmark da hendes ex afpresser hende, hun vil ikke blande Zachary ind i det og derfor har hun forladt ham. Men en uventet helt dukker op og redder dagen, så hun igen kan vende tilbage til sin karriere og Zachary, men kan han tilgive at hun igen forlod ham ? Og hvad når katastrofen rammer film byen ? Er de alle okay og får de nogensinde lov at være lykkelige ?

3Likes
0Kommentarer
3159Visninger
AA

2. "Jeg skal ikke frygte de finder ham begravet i skoven vel ?"


 Zachary vandrede frem og tilbage, han vendtede på at blive kaldt på settet, men det var nærmest umuligt for ham at koncentrere sig, han havde ikke hørt en lyd far Amelia siden hun pludseligt rejste til Danmark et par dage før.
 Han forstod ikke hvad der var sket, han troede alt gik så godt, og selv om hun sagde det ikke handlede om ham havde han svært ved at se hvorfor hun ellers pludseligt stak af på den måde.
 Han havde ringet til Jasper, men han havde kun fået en kort besked fra hende og intet hørt siden og som han sagde så ville han ikke kunne fortælle noget hun ikke havde givet tilladelse til hvis han havde vidst noget.
 Dagen før havde han snakket med Tom, han havde prøvet at overbevise sig selv om at alting var okay og at hun selvfølgelig kom tilbage, Tom havde sagt at det nok skulle ordne sig, men han tvivlede.
 Hvis hun ikke kom tilbage vidste han ikke hvad han skulle gøre, han var ikke sikker på han ville kunne hive sig selv op en gang til, derfor tvang han sig selv til at tro på at hun kom tilbage.
 Han vidste ikke hvad han skulle gøre, aller helst sad han i et fly på vej til Danmark for at hente hende tilbage, men han var midt i optagelserne og det ville give ham store problemer at rejse nu.
 Desuden havde hun jo igen og igen bedt ham om at slappe af og ikke blive for intens, og han frygtede at det ville skræmme hende væk hvis han smed alt og tog efter hende.
 Men han vidste også at hørte han ikke snart fra hende, så var det præcis hvad han ville gøre, han kunne ikke bare lade hende gå uden kamp.

 Hvor pokker blev han af ? Amelia vandrede hvileløst rundt, Tom havde været væk temmeligt længe nu og hun bekyndte at blive urolige.
 Endeligt ringede det på hendes dør og hun fløj ud og åbnede den, Tom trådte hurtigt forbi hende og ind i gangen, hun lukkede døren og så spørgende på ham.
 "Det er ordnet Ami, du behøver ikke tænke mere over det". Hans stemme var rolig og han så alvorligt på hende.
 Hun gispede, det havde hun ikke forventet. "Er du sikker Tom ? Hvordan har du båret dig af med det ?"
 "Det behøver du ikke bekymre dig om, det eneste du skal bekymre dig om er at komme afsted til LA så hurtigt du kan, inden han falder helt fra hinanden". Han sendte hende et lille skævt vidende smil.
 Hun så bekymret på ham. "Tom du skræmmer mig lidt, jeg skal ikke frygte de finder ham begravet i skoven vel ?"
 Tom begyndte at grine og hun slappede mere af. "Seriøst Ami, hvad er det dog du tror om mig, jeg har bare snakket med ham og uhm måske skræmt ham en lille smule".
 "Og du er sikker på han ikke har kopier af videoen ?" Hun så nervøst på ham, bange for at få sine håb op.
 Han nikkede. "Helt sikker søde, alle kopier er slettet, det tør jeg godt stå 100 procent inde for, du får ikke problemer med ham igen".
 "Tak Tom, jeg ved slet ikke hvordan jeg skal takke dig". Hun slog armene om ham og gav ham et kys på kinden.
 Han gengældte krammet. "Tænk ikke på det Ami, Zachary har brug for dig, og han turde ikke komme selv af frygt for at skræmme dig væk, så jeg måtte gøre noget".
 "Du er virkeligt en god ven for ham Tom, og jeg må se at finde det først mulige fly til LA og håbe han tilgiver mig". Hun så sig forvirret omkring, hvor skulle hun starte.
 Tom tog beroligende fat om hendes skuldre. "Pak de ting du skal have med og sørg for de ting du skal ordne, du behøver ikke tænke på fly, det sørger jeg for".
 Det tog hende ikke ret langt tid at pakke, hun havde nærmest ikke pakket noget ud, så der var kun et par småting at samle sammen.
 Da hun kom ind i stuen igen efter ti min så hun spørgende på Tom. "Kunne du finde et fly med plads ?"
 "Jeg kan bedre end det, jeg har studiets private jet, den sætter mig af i London og flyver dig direkte til LA". Han tog hendes kuffert.
 Hun så på ham med åben mund. "Det kan jeg da ikke tage imod Tom, det er alt for meget, jeg kan sagtens tage et almindeligt fly".
 "Ami de har fint råd til at betale og du vil være der meget hurtigere sådan, så hold op med at argumentere og kom med". Han gik ud af døren.
 Hun skyndte sig at slukke lyset og låste døren efter sig, inden hun halv løb efter ham ned af trappen.
 Tom havde en lejet mercedes holdende ved kantstenen, han lagde hendes kuffert i bagage rummet og åbnede døren for hende.
 Og inden hun så sig om gik de ombord i den private jet i lufthavnen, klar til at flyve hjem, hun håbede bare Zachary stadig ventede på hende og ikke havde givet op.
 Lidt over en time senere landede de i London og hun slog armene om Tom og krammede ham hårdt. "Tak Tom, du må sige hvis vi nogensinde kan gøre noget til gengæld".
 "I kan lade mig være forlover når i skal giftes". Sagde han grinende og blinkede til hende.
 Hun kyssede ham på begge kinder. "Du kan få lov at være både forlover og æres brudepige".
 Han grinede sit typiske Ehehehe grin og vinkede til hende da ham gik ned af trappen, hun så efter ham, han var virkeligt en god ven og et fantastiskt menneske.
 Så satte hun sig til rette i sædet igen, omkring 9 timer til de landede i LA hvis alt flaskede sig og hun håbede at få sovet lidt på vejen, hun havde overvejet at skrive eller ringe til Zachary, men hun vidste ikke hvad hun skulle sige, så hun valgte at overraske ham.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...