Muligvis for sent (Ami bog 3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2016
  • Opdateret: 14 sep. 2016
  • Status: Færdig
(Bog 3 om Ami, læs bog 1 Bare et øjeblik og bog 2 måske for evigt først) Ami er stukket af til Danmark da hendes ex afpresser hende, hun vil ikke blande Zachary ind i det og derfor har hun forladt ham. Men en uventet helt dukker op og redder dagen, så hun igen kan vende tilbage til sin karriere og Zachary, men kan han tilgive at hun igen forlod ham ? Og hvad når katastrofen rammer film byen ? Er de alle okay og får de nogensinde lov at være lykkelige ?

3Likes
0Kommentarer
3170Visninger
AA

10. "Jeg kan tude bagefter"


 Zachary kørte så hurtigt han kunne, hvilket for ham var irriterende langsomt, men der var skader på vejen, havarerede biler, mennesker og nedfaldne ting over alt, som han måtte kører zig-zag imellem.
 Han havde fået en besked fra David om at hans kone og datter var okay, hotellet havde ikke lidt større skade og det var han taknemmelig for.
 Det var som om hans hjerne kørte på high speed, alle tanker klare og tydelige, hans frygt og panik pakket væk og skubbet i baggrunden, hvilket han var taknemmelig for lige nu.
 Hans telefon ringede, det var Tom og han satte den på højtaler. "Jeps Tom, hvordan ser det ud ?"
 "Jeg har fået talt mig om bord på en nødhjælps helikopter, de sætter mig af ved Dana Point, der burde du komme forbi". Hans stemme høj for at overdøve lyden at en helikopter der landede i baggrunden.
 Zachary smilte et lille smil, typisk Tom, han kunne tale sig til næsten alt hvis nødvendigt. "Super, så er vi der nok nogenlunde samtidigt".
 "Zac pas på dig selv ikke, jeg ved du vil hurtigt frem, men det nytter ikke du kører dig selv ihjel på vejen". Tom håbede at kunne få Zachary til bare at tænke sig lidt om.
 Han sukkede, selvfølgelig havde både hans far og Tom ret, men det eneste han kunne tænke på var at nå frem til Amelia. "Ja ja Tom".
 "Og Zac, du må være forberedt på et chok, jeg har set de første billeder derfra, det ser ikke godt ud, men bliv ved med at håbe ikke ?" Toms stemme var bekymret.
 Zachary trak vejret dybt ind, han var nød til at blive ved at håbe, det var det eneste der holdt ham sammen. "Hun er okay Tom, hun er nød til at være okay".
 "Vi ses snart Zac". Han lagde på, han håbede virkeligt Zachary havde ret og hun var okay, han var ret sikker på vennen ikke ville klare at miste hende nu.
 Da han kom uden for byen var det nemmere at komme frem og Zachary trådte på speederen, han havde tændt radioen og nyhederne var pænt sagt nedslående.
 De mente skælvet havde været omkring 8,8 på Richter skalaen, det kraftigste til at ramme området og der ventedes mange kraftiger efter skælv, det havde ramt hele kysten, fra San Diego op til San Francisco, men LOs Angeles var værst ramt.
 Han ønskede ikke at høre dem tale om ødelæggelserne, det lød som om de talte om scener fra en katastrofe film, men han var nød til at høre eventuelle advarsler og hvilke veje der var fremkommelige.
 Som han nærmede sig Los Angeles, blev ødelæggelserne tydeligere, og vejen sværere at komme frem ad.
 Da han kørte gennem San Clemente lignede det sener fra en krigsfilm, ødelagte huse og beskidte blødende mennesker der gik forvirrede rundt, det gjorde ondt inden i at se.
 På den anden side af byen lå Dana Point og han parkerede bilen og håbede Tom snart ville dukke op. Han prøvede at ringe til Amelia igen, men stadig ingen kontakt.
 Han sendte hurtigt en besked til sin far om at han ventede på Tom nu og at alt indtil nu var gået godt.
 Der gik kun omkring fem minutter, så hørte han en helikopter nærme sig, den landede på græsset få meter fra ham, og Tom hoppede ud, hoved holdt lavt.
 "Zac klarer du det ?" Tom trak ham ind i et venskabeligt kram og så bekymret på ham.
 Zachary nikkede, taknemmeligt for ikke at være alene mere. "Ja det er jeg nød til, jeg kan tude bagefter, tak fordi du er her".
 "Selvfølgelig, du havde ikke kunne få mig til at blive væk, Luke slår mig nok ihjel, men det må jeg deale med til den tid". Han smilte svagt.
 De hoppede ind i bilen, der steg røg op fra mange steder inde over byen og Zachary sagde med trist stemme. "Jeg tror ikke vi kommer hele vejen i bilen".
 "Nej det skal vi nok ikke regne med, hendes lejlighed er på den modsatte side af byen ikke ?" Tom spændte sin sikkerhedssele.
 Zachary nikkede. "Jo, og hun sagde hun ville tage hjem og pakke, så sandsynligheden siger at det er det bedste sted at starte".
 "Lad os komme afsted og håbe at det er til at komme frem langs kysten". Sagde Tom og bad til at de alle kom ud fra det her i live.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...