Muligvis for sent (Ami bog 3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2016
  • Opdateret: 14 sep. 2016
  • Status: Færdig
(Bog 3 om Ami, læs bog 1 Bare et øjeblik og bog 2 måske for evigt først) Ami er stukket af til Danmark da hendes ex afpresser hende, hun vil ikke blande Zachary ind i det og derfor har hun forladt ham. Men en uventet helt dukker op og redder dagen, så hun igen kan vende tilbage til sin karriere og Zachary, men kan han tilgive at hun igen forlod ham ? Og hvad når katastrofen rammer film byen ? Er de alle okay og får de nogensinde lov at være lykkelige ?

3Likes
0Kommentarer
3184Visninger
AA

12. "Jeg kan ikke få hende fri"


 Amelia hulkede hysterisk, hun kaldte på hjælp, men der kom intet svar, hun var alene og fortabt.
 Heldigvis havde efterskælvet kun fået mere støv til at hvirlve op og hun havde hørt noget forrykke sig et sted til højre for hende, men ellers var situationen den samme.
 Hun forsøgte at trække vejret dybt, det ville ikke hjælpe hende at være panisk, kun gøre tingene værre, hun var nød til at være stille, så hun kunne høre om der kom nogle som hun kunne kalde på hjælp hos.
 Bare hun havde haft noget vand, hendes hals var allerede ekstremt tør på grund af støvet og hun vidste at manglende vand ville blive hendes første problem.
 Amelia lukkede øjnene og tænkte på Zachary, bad til at han var okay og håbede mod alle ods at de snart kunne være sammen igen.
 Hun så hans varme øjne og hans smil for sig og det beroligede hende, hun var nød til at slappe af og vente, hun vidste han ville finde hende.
 
 "Hørte du noget Zac ?" Tom stoppede op, de var på vej over et stykke motorvej der var kollapset ned på vejen neden under, de var glade for at være på gå ben.
 Zachary stoppede også og lyttede intenst, de undgik at kigge ind i bilerne, efter at de første gang havde set en der ikke var tom, men havde en ung død mand i føresædet.
 "Der er en der græder, her nede". Zachary kravlede ned under et stort stykke af vejen, der lå oven på flere biler.
 Tom fulgte efter ham, men der var ikke plads til dem begge, så han måtte vente, stående på køleren af en bil, der var mast næsten flad. "Pas på Zac, hvis der kommer et efter skælv kan det hele rykke sig".
 "Ja ja, men vi kan jo ikke bare gå videre, hvis nogen har brug for hjælp". Zachary klemte sig ned til den inderste bil, der var ikke meget plads og han skrabede sin arm.
 Tom rullede med øjnene. "Selvfølgelig ikke, du ved også godt det ikke var det jeg mente".
 "Tom ræk mig lomme kniven, jeg kan ikke få hende fri". Han havde ladet rygsækken stå oppe ved kanten, da pladsen var så trang.
 Tom fandt kniven og lagde sig ned på knæ, så han kunne række den ned til Zachary. "Her Zac".
 "Av fuck da også, nej roligt lille ven, der sker ikke noget". Tom kunne høre på Zacharys stemme at han snakkede til et barn, men også at han kom til skade.
 "Hvad sker der Zac, er du okay ?" Han tog lommelygten op og lyste ned i hullet.
 En lille pige på 2-3 år blev rakt op imod ham og han tog imod hende, og holdt hende tæt ind til sig, hun så op på ham med store mørke øjne. "Så lille ven, du er i sikkerhed".
 Zachary kom kravlende op af hullet, hans T-shirt var revet et par steder, han var møg beskidt og han havde et grim rift på den højre arm. "Jeg er okay, jeg rev mig bare på vinduet, da jeg skulle have hende ud".
 "En anden gang så lad mig kravle ned Zac ikke ?" Tom vuggede den lille pige, der nu var faldet til ro.
 Zachary rensede riften på sin arm og pakkede førstehjælpeskasse. Og lommekniven væk i rygsækken. "Hvorfor Tom ?"
 "For det første er jeg mindre end dig, både i højden og bredden og for det andet så har jeg ikke en kæreste der venter på mig et sted". Han trak på skuldrene.
 Zachary sukkede, han så på den lille pige. "Hendes forældre var også i bilen, der.. Der var ingen mulighed for at hjælpe dem".
 "Stakkels lille pus, men hvad gør vi ? Vi kan ikke så godt slæbe hende med os gennem hele Los Angeles". Tom så ind mod byen fra deres forhøjede position, det så ikke godt ud.
 Zachary kravlede ned på den anden side og rakte armene op, så Tom kunne række pigen til ham, inden han selv kravlede ned. "Vi må finde nogle at overdrage hende til".
 De fortsatte hen af vejen, efter 10 minutter så Tom på Zachary. "Her giv hende til mig, du bære allerede rygsækken".
 "Tom jeg kan godt bære begge dele, jeg er ikke svag". Han så stædigt på ham.
 Tom bed sig i kinden for ikke at bide tilbage, det var stressen der påvirkede dem. "Det har intet med at være svag Zac, vi kan bare lige så godt dele arbejdet og du kan ringe til Ami igen".
 "Ja sorry, det var ikke min mening at snerre". Han sukkede og rakte den lille pige til Tom og fandt sin telefon frem, der var stadig ingen kontakt, men han sendte en sms til sin far om at de var okay.
 Efter en halv times tid, var de så heldige at få øje på nogle brandmænd, der var igang med at rydde vejen så ambulancer og brandbiler kunne komme frem.
 "Hey, vi har fundet hende her i en bil med hendes afdøde forældre, kan vi aflevere hende til jer ?" Zachary gik hen imod dem.
 Brandmændende så op og den ene svarede. "Ja selvfølgelig, men vi kan få ker alle i sikkerhed, hvis i bare kommer med her".
 "Nej tak, vi har noget vi skal, en vi skal finde, eller jeg skal i hvert fald, Tom du kan frit tage med hvis du vil, jeg bebrejder dig intet hvis du gør". Zachary så på ham.
 Tom rakte barnet til brandmanden. "Som om du slipper af med mig så let Zac, jeg tør da ikke lade dig fortsætte alene".
 "Tak Tom". Han smilte til sin kammerat og vente sig mod brandmændende. "Og tak fordi i tager hende, vi må se at komme videre".
 "Hvor er i på vej hen ad ? Det bliver kun værrer længere inde". Brandmanden så på dem.
 Zachary bed sig i læben, han kunne ikke lade sin tro og håbet svinde. "Santa Monica".
 "Det ser ikke godt ud der ude af så vidt vi har hørt, det er nærmest jævnet med jorden, det bedste i kan gøre er at holde jer til kysten, men vær på vagt for tsunamier ved nye efter skælv". Brandmanden så bekymret på dem.
 Tom nikkede til ham. "Tak for advarslen, vi skal nok passe på og igen tak for hjælpen".
 De begav sig videre, begge bange for hvad de ville finde når de nåede frem, hvis de nåede frem, men ingen af dem ville snakke om det.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...