Muligvis for sent (Ami bog 3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2016
  • Opdateret: 14 sep. 2016
  • Status: Færdig
(Bog 3 om Ami, læs bog 1 Bare et øjeblik og bog 2 måske for evigt først) Ami er stukket af til Danmark da hendes ex afpresser hende, hun vil ikke blande Zachary ind i det og derfor har hun forladt ham. Men en uventet helt dukker op og redder dagen, så hun igen kan vende tilbage til sin karriere og Zachary, men kan han tilgive at hun igen forlod ham ? Og hvad når katastrofen rammer film byen ? Er de alle okay og får de nogensinde lov at være lykkelige ?

3Likes
0Kommentarer
3154Visninger
AA

22. "Jeg er såret ikke død"


 Lægerne stod klar til at tage imod Tom så snart de landede foran klinikken, og det var tiltrængt, under flyveturen var hans vejrtrækning blevet mere og mere rallende og hans puls svagere og de havde været bange for at han ikke holdt til de nåede frem.
 De fik ham over på en rigtig båre og kørte ham hurtigt afsted, de andre gik langsomt indenfor, en sygeplejerske kom hen til dem, hun kastede en blik på Zacharys arm og tilkaldte en læge.
 "Jeg finder dig når jeg er blevet tjekket". Amelia lod sine læber strejfe Zacharys inden hun gik med en sygeplejerske for at blive tjekket igennem.
 Han så efter hende, det gjorde fysisk ondt at se hende gå, han ville helst aldrig lade hende ude af syne igen, men hun skulle tjekkes og en læge skulle se på hans arm og andre skrammer.
 En sød ung kvindelig læge kom ind og undersøgte Amelia, efter 15 minutter kunne hun fortælle hende at hun var uendeligt heldig, hun havde en lille forstuvning ved hoften og var lidt dehydreret, men ellers uskadt.
 Hun fik et værelse og de tilbød hende et bad og noget rent tøj, hvilket hun glædeligt tog imod.
 Da hun kom ud tænkte hun at det her var luksus i forhold til normalt hospitals tøj, hun havde fået nogle blød joggingbukser og en T-shirt udleveret.
 Hun spurgte efter Zachary i receptionen og blev guided ned til en af de andre stuer, hun bankede på og en kvinde stemme bad hende komme ind.
 Sygeplejersken smilede til hende da hun kom ind og så lettet ud, Amelia så sig om efter Zachary, og kunne høre ham bande temmeligt grimt ude på badeværelset.
 "Du må være Amelia, godt du kom, jeg tror han har brug for hjælp, men han vil ikke lade mig, måske du kan få lov, lægen har sendt ham i bad først". Hviskede sygeplejersken.
 "Jeg kan da prøve". Amelia smilte og trak vejret dybt inden hun gik åbnede døren og gik ud til ham.
 Da han hørte døren fløj han rundt, hans stemme irriteret. "Jeg har sagt jeg ... Åh Ami er du okay ?"
 "Ja jeg er helt okay, men det er du tydeligvis ikke skat, lad mig nu hjælpe dig ikke ?" Hun gjorde alt for ikke at grine, for det ville kun gøre ham endnu mere stædig.
 Han havde fået bukserne af og stod i boxershorts og den lasede T-shirt, og det var den T-shirt der gav ham store problemer. "Okay men ikke med min gode vilje".
 "Zac der er ingen skam i at have brug for hjælp, slet ikke efter alt hvad du har givet af dig selv de sidste par dage". Hun lagde hånden blidt mod hans kind.
 Han lænede sig ned og kyssede hende blidt. "Jeg føler bare jeg burde tage mig af dig og ikke omvendt".
 "Zac du har lige gået over 30 km gennem en by i ruiner og udsat dig selv for en grad af fare du vist ikke engang fatter, for at finde mig, du mere end tager dig af mig, så nu lader du mig hjælpe dig så lægen kan få set på dig". Hun sendte ham et meget bestemt blik.
 Han sukkede og hun trak forsigtigt hans T-shirt af, det var tydeligt at det gjorde ondt, men han bed det i sig, kun tåren der løb ned af hans kind afslørede ham.
 Hun trak også hans boxershorts af og fik ham til at sætte sig på den skammel der stod i badet, han rullede med øjnene, men overgav sig da hun sendte ham et 'nu stopper du' blik.
 Amelia sæbede blidt hans krop og hår ind og skyllede det ud igen, det var tydeligt at det sved med alle de rifter og skræmmer han havde, men han sagde intet.
 Da hun bagefter forsigtigt tørrede ham, kunne hun ikke lade være med blidt at lade hånden stryge over hans erektion, hun smilte drillende. "Hvordan kan du overhoved tænke i de baner lige nu ?"
 "Jeg er såret ikke død, og jeg har en smuk kvinde der befamler mig". Han smilte skævt og trak hende ind til sig sin gode arm og kyssede hende dybt.
 Hun nød følelsen, men skubbede ham så blidt fra sig. "Så så du, se at få noget tøj på, så lægen kan se på dig".
 Hun måtte hjælpe ham med at få et par rene boxershorts og et par joggingbukser på, han droppede T-shirten, da han alligevel bare ville skulle tage den af igen for at lægen kunne tjekke ham.
 Lægen var lige kommet da de kom ud, han så ud til at være omkring 45 år og havde et rart og åbent ansigt, han presenterede sig som Doktor Jacobs.
 Han mærkede på skulderen og Zachary gispede højt, så undersøgte han de forskellige skrammer på hans arme og overkrop.
 "Nogle af de her burde have været syet, især den på armen og den her under brystet, men jeg tror ikke det gøre nogen forskel nu, så vi sætter noget forbinding på". Doktoren så på sygeplejersken, der fandt sterile forbindinger frem.
 Doktoren fortsatte. "Og jeg har set på røntgen billederne og scanningen, og min tanke var rigtig, du har revet senen helt af og der er et kompliseret brud i skulderen også, så vi bliver nød til at operere hvis du skal kunne bruge den igen".
 I det samme brasede Luke ind af døren, han var bleg og så bange ud, de så begge to op på ham og Amelia spurgte bange. "Luke, hvad sker der ? Er Tom okay ?"
 "Nej, hans hjerte pulsåre havde en rift, den bristede da de prøvede at reparere lungen, de kæmper for at stoppe blødningen, men.." Han lignede en der skulle til at bryde sammen og Amelia slog armene om ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...