Muligvis for sent (Ami bog 3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2016
  • Opdateret: 14 sep. 2016
  • Status: Færdig
(Bog 3 om Ami, læs bog 1 Bare et øjeblik og bog 2 måske for evigt først) Ami er stukket af til Danmark da hendes ex afpresser hende, hun vil ikke blande Zachary ind i det og derfor har hun forladt ham. Men en uventet helt dukker op og redder dagen, så hun igen kan vende tilbage til sin karriere og Zachary, men kan han tilgive at hun igen forlod ham ? Og hvad når katastrofen rammer film byen ? Er de alle okay og får de nogensinde lov at være lykkelige ?

3Likes
0Kommentarer
3173Visninger
AA

14. "Fuck Tom, det her gør du ikke imod mig"


 Amelia vidste ikke helt om hun var lettet da hun vågnede igen, hun var vel lettet over at være i live, men hun følte hun lå i en sær vinkel, selv om hendes indre balance var helt rundtosset, hun anede ikke hvad der var op og ned mere.
 Men hendes hovede gjorde forfærdeligt ondt, hendes hals brændte og hun følte sig fortabt, hun kunne mærke håbet begynde at svinde.
 Der måtte være gået mange timer nu, og udenfor var alt stille, det føltes lidt som om hun var den eneste tilbage i hele verden.
 Hendes krop skreg efter at få lov at strække sig, at bevæge sig for at få stivheden væk, men hun havde endnu mindre plads nu end før.
 Var hele huset styrtet sammen ? Eller var det bare taget ? Ville nogle overhoved overveje at lede efter hende i ruinerne ? 
 Hendes forældre og Jasper måtte også have hørt om jordskælvet nu og prøve at få fat i hende og når hun ikke svarede ville de nok prøve Zachary, men hvor var han og var han okay ?
 Hun mærkede panikken skylle over sig igen og hun hiksede paniskt, hun ville næsten ønske hun var død med det samme, det var trods alt bedre end at ligge her og vente forgæves på hjælp der aldrig kom.
 Men hun fortrød ikke hun var kommet, hun ville ikke have byttet tiden med Zachary for noget, selv hvis hun kunne få lov at vælge igen, så ville hun ikke ændre noget.
 Amelia ville bare ønske hun havde været bedre til at fortælle ham det, få ham til at forstå hvor enestående og fantastisk han var og nu var det måske for sent.
 Hun lukkede øjnene og tænkte på ham og hviskede lavt. "Zac jeg elsker dig, please pas på dig selv, jeg venter på dig".

 Zachary tog automatisk armene op over hovedet da mursten og andet begyndte at regne ned over og omkring ham, var det her det sluttede ?
 Noget ramte hans skadede skulder og hans skreg af smerte, det føltes nærmest som om han arm blev flået af ved skulderen og det sortnede kort for hans øjne.
 Endeligt stoppede rystelserne, han hev efter vejret, hans skulder gjorde forbandet ondt og han var også blevet ramt af noget ved lænden og på det ene ben.
 Han kæmpede sig op at sidde, det var svært på grund af skulderen, hver bevægelse gjorde ondt og han stønnede af smerte, men han var i live og istand til at fortsætte, så han antog at han var heldig.
 Zachary så sig om, støvet var ved at lægge sig, hvor fanden var Tom ? Han kunne ikke se ham nogle steder, han havde været næsten lige ved siden af ham.
 "Tom ? Hvor er du ? Svar mig for pokker". Det sidste var mere en desperart hvisken.
 Han så sig panisk om, han måtte jo være i nærheden, han var nød til at finde ham.
 Så fik han øje på en fod der stak ud under en masse skrammel og det føltes som om den kolde hånd der konstant havde fat om hans hjerte klemte ekstra til.
 "Fuck, nej nej nej". Han begyndte febrilsk at fjerne musten og tagplader i hurtigt tempo, han ignorerede den skærende smerte i skulderen.
 Tom skulle være okay, han kunne ikke gøre det her alene og han kunne ikke miste sin ven oven i alt det andet, det var simpelthen ikke en acceptabel mulighed.
 Hans skulder skreg af smerte og han vidste at han nok skadede den yderligere lige nu, men han kunne ikke tage sig af det.
 Endeligt fik han Tom fri, og han mærkede sit hjerte flyve op i halsen, hvor slemt var det ?
 Zachary kiggede hurtigt over ham, der var ingen åbne brud eller store sår, et par nye rifter var alt synlig skade, men han havde jo ikke røntgen blik, han kunne ikke se om der var indre skader.
 Men Tom var bleg, alt for bleg og hans læber var begyndt at blive blå og Zachary vidste med det samme at han ikke trak vejret, han mærkede febrilsk efter en puls, den var der, men svagt og han kunne ikke finde et hjerteslag.
 "Fuck Tom, det her gør du ikke imod mig". Han mærkede tårernen presse på, tilsynesladende havde vægten han havde fået over sig forhindret ham i at trække vejret og det havde givet hjertestop.
 Zachary var glad for at han havde lært førstehjælp og at han faktisk kunne huske det i en nød situation og han begyndte at give hjertemassage.
 Han mærkede tårerne vælde op i øjnene, han vidste at han havde begrænset tid og han sagde desperat. "Kom nu forhelvede Tom, jeg har brug for dig".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...