Muligvis for sent (Ami bog 3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2016
  • Opdateret: 14 sep. 2016
  • Status: Færdig
(Bog 3 om Ami, læs bog 1 Bare et øjeblik og bog 2 måske for evigt først) Ami er stukket af til Danmark da hendes ex afpresser hende, hun vil ikke blande Zachary ind i det og derfor har hun forladt ham. Men en uventet helt dukker op og redder dagen, så hun igen kan vende tilbage til sin karriere og Zachary, men kan han tilgive at hun igen forlod ham ? Og hvad når katastrofen rammer film byen ? Er de alle okay og får de nogensinde lov at være lykkelige ?

3Likes
0Kommentarer
3149Visninger
AA

9. "Du er nød til at trække vejret"


 Amelia havde været meget tilfreds med sin optræden i tv om morgenen, og hun var nu igang med at pakke i sin lejlighed, hun glædede sig til at komme ned til Zachary i San Diego.
 Hun hørte en lav rumlen, der blev højere og højere og hun overvejede kort om det tordnede, så var det som om jorden skød ryg, som om hele bygningen hoppede flere meter op i luften og landede igen.
 Det føltes som om en stor hånd havde løftet hende op og smidt hende ned i jorden og hun kunne ikke bevæge sig, jorde ikke bare rystede eller skælvede, den vred sig som i store smerter.
 Hun gik i panik, hun var sikker på det her var helt galt, at det var nu hun skulle dø og hun tænkte på Zachary, hvor meget hun ønskede at se ham igen og fortrød hun ikke var taget med ham.
 Bare han var okay, hun vidste ikke om han var sikker i San Diego, men hun håbede det virkeligt.
 Amelia kom i tanke om hvad Zachary havde sagt, under noget stabilt, sofabordet var lavt og massiv mahogni, det var det mest stabile hun kunne få øje på.
 Det var en hård kamp, for jorden kastede hende omkring, små ting væltede rundt og støv og puds faldt ned fra loftet, men det lykkedes hende at kravle over til bordet og komme ind under det, hun kunne lige være der.
 Endeligt stoppede rystelserne, efter hvad føltes som en evighed, men hun nåede ikke engang at ånde lettet op, før det knagede og bragede og så var det som om hele verden styrtede sammen og alt blev sort.

 "Zac ? Zachary ? Du er nød til at trække vejret, det der hjælper ingen". Hans fars stemme lød bestemt, og han prøvede virkeligt, men han kunne ikke og han gispede panisk efter luft.
 Det begyndte at sortne for ham og han vidste han ville besvime om lidt, godt gået tænkte han, men hans fars lussing vækkede ham og han trak forskrækket vejret dybt ind.
 "Undskyld men jeg var nød til at få kontakt til dig inden du besvimede". Han far så undskyldende på ham.
 Han rystede på hovedet og trak vejret dybt et par gange, de sorte prikker og svimmelheden forsvandt. "Det er okay, det var vist det jeg havde brug for".
 "Tom er du der stadig ?" Han samlede sin telefon op fra jorden, den var utroligt nok ikke gået i stykker.
 Toms stemme lød lettet. "Ja jeg er her, hvad skete der ? Du forskrækkede mig godt nok".
 "Ja undskyld, jeg fik vist lidt af et panisk anfald der". Han følte en næsten skræmmende ro brede sig i ham, han vidste hvad han var nød til at gøre.
 Det tog normalt 2 timer at køre til LA i bil fra San Diego, han kunne nok gøre det på lige over halvanden hvis han pressede sin sportsvogn lidt, men der var nok en del trafikale problemer og ødelagte veje, så han skulle nok regne med ekstra tid der
 "Jeg kører mod LA nu Tom, hvad er dine planer når du lander i Las Vegas ?" Han ville ikke presse vennen til noget, men han var ret sikker på han både kunne bruge hans støtte og hjælp.
 Toms svar kom med det samme og uden tøven. "Jeg er på vej så snart jeg er på jorden, men jeg har jo længere vej, men jeg tjekker lige mulighederne".
 "Tak Tom, du er en sand ven, hold mig op dateret". Han var allerede på vej imod hans bil, han afbrød samtalen.
 Hans far var gået med ham, hen til bilen og så spørgende på ham. "Zac skal jeg køre med dig ?"
 "Nej bliver, hjælp David med at få styr på det hele og sikre alle der behøver det får hjælp". Zachary satte sig ind i bilen.
 Hans far så alvorligt på ham. "Hold mig opdateret og lov mig at være forsigtig, jeg ved det eneste du vil lige nu er at finde Ami, men det kan du ikke hvis du gør skade på dig selv, så lyt efter myndighederne okay ?"
 Zachary nikkede sammenbidt og startede bilen, han var glad for at hans søster og hendes familie var på ferie og at Davids familie var med ham i San Diego.
 Han sendte en hurtig besked til Joel der var var på optagelser i Canada om at han og resten af familien var okay, han ville ikke bekymre ham med Amelia.
 Hans far så efter ham da han kørte ud fra parkeringspladsen i alt for høj far, han var bekymret, han vidste at intet ville kunne stoppe hans søn lige nu og at han næppe ville lytte til fornuft eller myndigheder.
 Han håbede virkeligt at Amelia var okay og Zachary kunne finde hende, men han håbede aller mest at han fik sin eneste søn tilbage i god behold og han ikke gjorde noget dumt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...