Muligvis for sent (Ami bog 3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2016
  • Opdateret: 14 sep. 2016
  • Status: Færdig
(Bog 3 om Ami, læs bog 1 Bare et øjeblik og bog 2 måske for evigt først) Ami er stukket af til Danmark da hendes ex afpresser hende, hun vil ikke blande Zachary ind i det og derfor har hun forladt ham. Men en uventet helt dukker op og redder dagen, så hun igen kan vende tilbage til sin karriere og Zachary, men kan han tilgive at hun igen forlod ham ? Og hvad når katastrofen rammer film byen ? Er de alle okay og får de nogensinde lov at være lykkelige ?

3Likes
0Kommentarer
3140Visninger
AA

8. "Det er virkeligt virkeligt slemt"


 De næste par dage gik faktisk hurtigt, Amelia havde flere interviews og det virkede til at de endeligt havde forstået at der intet var mellem hende og Tom.
 Hun savnede dog Zachary, også mere end hun ville indrømme, for hun sagde jo altid til ham at han skulle slappe af, og her var hun så og kunne næsten ikke klare at undvære ham et par dage.
 Det hjalp dog at streame de panel hun kunne, hun elskede at se ham der på scenen som sig selv, han var så passioneret, så fantastisk at hun tænkte at alle måtte forelske sig i ham på stedet.
 De snakkede sammen hver morgen og hver aften som minimum, og han sendte søde beskeder i løbet af dagen, når han havde tid og også ind imellem når han ikke havde, et par gange midt i et panel, fordi et spørgsmål fik ham til at tænke på hende.
 Der havde været et par små rystelser efter den første, men Amelia var ved at vænne sig til det og Zachary havde haft ret, de var ikke så kraftige som den første.

 Det var fredag formiddag og Zachary var lige ankommet til Nerd HQ, han var lidt træt efter festen aftenen før, men ellers i godt humør, han havde snakket med Amelia lige før hun skulle ind og optræde i morgen tv.
 Han savnede hende forfærdeligt, og havde nok snakket lidt for meget om hende i hans paneler, men det virkede heldigvis som om hun også savnede ham en hel del.
 Planen var stadig at hun ville kører ned til San Diego her senere på dagen og han glædede sig til at kunne have hende i sine arme.
 Han var helt seriøst begyndt at overveje at fri til hende, han vidste godt det var hurtigt, men han var helt sikker i sin sag, så han så ingen grund til at vente.
 Det var bare lige at finde ud af hvordan og så selvfølgelig sikre sig at han ikke skræmte hende væk, det var faktisk det eneste der holdt ham tilbage.
 Han skulle lige til at sige noget til David, medstifteren af The nerd Machine og en af hans bedste venner, da han følte det som om nogen rev jorden væk under hans fødder.
 Det var ikke fordi han slog sig voldsomt, men han blev forskrækket, der var intet forvarsel, folk skreg i panik og det var som alting væltede, da jorden nærmest bølgede under dem.
 Han havde oplevet en del jordskælv i sit liv, også et par enkelte større, men intet som dette og han frygtede at hele bygningen ville styrte sammen om ørene på dem.
 Det føltes som en evighed, men endeligt blev der stille, uhyggeligt stille og støvet begyndte at ligge sig, han kom usikkert på benene, heldigvis følte han sig okay.
 "David er du okay ?" Han greb vennens hånd og fik ham op at stå, han så rystet ud, men ud over en rift så han også ud til at være uskadt.
 Han hostede et par gange og så sig om, der lød sirener i det fjerne. "Jeg er okay Zac, det var vildt".
 De begyndte at hjælpe folk på benene, heldigvis lod der ikke til at være nogle alvorlige skader, det værste var et brækket ben hos en uheldig fyr der havde været på vej ned af trappen.
 Zachary fandt sin far uden for, han stod hoved rystende og så over imod selve comic con kort derfra. "Vi var vist heldige her, en af de store haller er kollapset".
 "Åh Gud der kan have været mange tusind mennesker derinde". Han gispede forskrækket og mærkede tårerne presse på.
 Hans far sukkede. "Det var et af de helt slemme og der føltes ikke engang som om det var centreret her, mere som om det var udkanten af skælvet".
 "Ami". Zachary følte det som om en iskold hånd havde grebet fat om hans hjerte og glemte til, hvis de var i udkanten af skælvet her, så var sandsynligheden at centret var omkring LA og det ville have været virkeligt slemt.
 Han greb sin telefon, der var heldigvis forbindelse, men den gik direkte på svarer når han ringede op.
 "Jeg skulle ikke have forladt hende, hun var så nervøs efter det lille skælv tirsdag, jeg sagde det ikke blev værre, at hun ville være okay". Han mærkede panikken bredde sig i ham.
 Hans far lagde hånden på hans skulder. "Rolig Zac, vi ved ikke endnu hvor centret var, måske det var ude i havet eller længere inde i landet".
 I det samme ringede Zacharys telefon, han tænkte først lettet at det var Amelia, men så så at det var Tom, han burde sidde i et fly nu tænkte han, på vej her til.
 "Ja Tom ?" Hans stemme måske en anelse irriteret, han ville helst holde linien fri hvis hun ringede.
 Der var en masse larm i baggrunden, Tom var tydeligvis stadig på et fly, hans stemme lød næsten bange. "Åh gudskelov Zac, jeg er glad for at høre du er okay".
 "Ja ja, vi slap billigt, mest rifter og buler og en del smadrede computere, comic con ser ikke for godt ud, en af hallerne er styrtet sammen". Zachary trak vejret dybt.
 Tom gispede, han vidste også hvor mange mennesker der var i de haller. "Har du Ami hos dig ?"
 "Nej, hun er stadig i LA, hun havde et tv show her i morges, men jeg kan ikke få fat i hende". Han prøvede at holde stemmen rolig.
 Tom blev helt stille, da han endeligt sagde noget var hans stemme fyldt med smerte. "Vi er ved at lande i Las vegas, alle lufthavne tættere på er lukket, Zac det ramte LA, det er virkeligt virkeligt slemt".
 Zachary mærkede telefonen glide ud af hans hånd, men han reagerede ikke, han hørte også sin far kalde hans navn, men det var som om nogle havde trukket en tyk dyne hen over hans hoved og alt foregik langt væk.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...