Muligvis for sent (Ami bog 3)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2016
  • Opdateret: 14 sep. 2016
  • Status: Færdig
(Bog 3 om Ami, læs bog 1 Bare et øjeblik og bog 2 måske for evigt først) Ami er stukket af til Danmark da hendes ex afpresser hende, hun vil ikke blande Zachary ind i det og derfor har hun forladt ham. Men en uventet helt dukker op og redder dagen, så hun igen kan vende tilbage til sin karriere og Zachary, men kan han tilgive at hun igen forlod ham ? Og hvad når katastrofen rammer film byen ? Er de alle okay og får de nogensinde lov at være lykkelige ?

3Likes
0Kommentarer
3170Visninger
AA

21. "De to er idioter ind imellem"


 "Zac bliv ved Tom, jeg går ned og tager imod Luke og håber de har en båre". Amelia gav ham et hurtigt kys og rejste sig.
 Hans instinkt var at bede hende blive, at gøre det selv, men hun var faktisk i langt bedre stand end ham lige nu, så han sukkede og lod hende gå.
 Heldigvis var der plads til at helikopteren kunne lande omkring 30 meter fra huset, og Amelia løb Luke i møde hun var overrasket da hun så ham, han så så ung og en smule skrøbelig ud.
 "Hej Luke, jeg er Amelia, jeg håber i har en båre, for Tom kommer ikke til at gå nogle steder". Hun gav ham hånden, han havde et fast varmt håndtryk.
 Han så bekymret på hende. "Jeg er glad for at se at du er okay, hvor slemt er det med Tom ? Vi har en privat klinik på standby til at tage imod jer alle 3 i Las Vegas, men det er 1,5 times flyvetur".
 "Ikke godt, Zac måtte stikke en kanyle i hans bryst, han har punkteret en lunge, men jeg tror stadig det er bedste mulighed, her omkring er der nok ikke meget hjælp". Hun så ud over den ødelagte by.
 Luke løb tilbage til helikopteren og bad piloten komme med båren, Amelia løb der over og råbte til piloten. "Vi får nok brug for dig til at bære".
 "Er Zac skadet ? Siden han ikke kan bære". Luke så på hende mens de hurtigt gik tilbage mod huset, piloten kom bagefter dem med en enkel men brugbar båre under armen.
 Hun nikkede hendes øjne bekymret, hans arm så absolut ikke godt ud. "Hans højre arm virker slet ikke, jeg tror han har revet senerene i den over".
 "Som sagt jeg er glad for at du er okay og de ikke gjorde det her forgæves, men for pokker de to er idioter ind imellem, især når de er sammen". Sagde Luke opgivende.
 Zachary så op, et lettet smil lyste hans ansigt op. "Jamen hej Luke, den ene idiot er i hvert fald glad for at se dig".
 "Hvordan har han det ?" Luke satte sig på hug ved siden af Tom, han så bekymret på ham, han var ikke bare hans klient, men også hans ven.
 Zachary sukkede. "Han trækker vejret rimeligt nu, men han har brug for hjælp så hurtigt som muligt, jeg mistænker der er mere end den punkterede lunge".
 "Vi har et privat klinik klar, men det er halvanden time her fra, men alt tættere på et overfyldt og kan ikke garantere hurtig hjælp og din arm har vist også brug for en læge". Luke så på ham.
 Zachary nikkede. "Lad os få Tom op på båren og komme afsted, jo hurtigere, jo bedre".
 "Zac du træder tilbage og lader Luke og piloten om det, du skal ikke forsøge at bruge den arm mere, de kan sagtens klare det". Amelia så strengt på ham.
 Zachary sukkede, han hadede at blive sat på sidelinien, han vidste godt hun havde ret, men alligevel følte han det forkert at han ikke hjalp.
 De fik båren lagt ned ved siden af Tom og fik forsigtigt rykket ham over på den og spændt ham fast, han stønnede let ved bevægelsen.
 Amelia greb Zacharys venstre hånd og tog rygsækken over sin skulder, og de fulgte efter Luke og piloten ned mod helikopteren.
 Hun klemte Zacharys hånd og så op på ham. "Bare roligt, Tom er stærk og han får den bedst mulige hjælp snart".
 "Jeg tilgiver aldrig mig selv hvis han ikke klare den, jeg skulle aldrig have ladet ham komme med". Han havde tårere i øjnene.
 Hun nussede blidt hans hånd, lige nu ville det ikke hjælpe at prøve at få ham til at se anderledes på det og forhåbentlig ville Tom blive okay igen.
 Kort efter lettede helikopteren med kurs imod Las Vegas og den hjælp især Tom desperat havde brug for.
 Zachary sendte en besked til sin far om at han var okay og at Amelia var okay, men Tom var såret og de var på vej til en privat klinik.
 Amelia lånte hans telefon og skrev til Jasper at hun var okay og bad ham kontakte hendes forældre.
 Så sneg hun sig til at sende en besked til Toms far om hans arm og lovede at hun ville sørge for at det blev set på med det samme.
 Synet af Los Angeles fra helikopteren var hjerteknusende og de sad alle bare stille og stirrede ud af vinduerne.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...