Battlefield - One Direction Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 sep. 2016
  • Opdateret: 1 dec. 2016
  • Status: Igang
Findes der noget bedre dække end det mest åbenlyse? Hvis du spørg 20-årige Harry Styles, så er svaret nej. Han er en berygtet lejemorder, hvis navn får folk til at skælve. Det samme gælder den 19-årige Kathleen, også kendt som, Kathy. Hun bliver sendt til Harrys lejlighed i London, som han deler med sin bedste ven og bandmedlem Louis. Hun skal nemlig gå undercover som Harrys kæreste, der er bare et problem. De kan overhovedet ikke udstå hinanden. Nu må de så samarbejde for, at få ram på en fælles fjende. Vil deres intriger stå i vejen for deres mission og kommer der problemer, når resten af bandet finder ud af hvem Kathleen og Harry i virkeligheden er?

84Likes
142Kommentarer
55789Visninger
AA

11. Kapitel 9

At falde i søvn igen, kunne jeg vist godt droppe. Klokken var efterhånden blevet 2 om natten og der var ca 2 timer til vi satte missionen i gang, men adrenalinen holdte mig vågen. Harry travede frem og tilbage hen over gulvet, mens han af og til sukkede, eller stønnede frustreret.

“Hvorfor skal vi absolut vente!” Klagede han irriteret og rev sig selv  lidt i håret.

“Fordi alarmerne slår fra klokken 4,” mumlede jeg og Harry stoppede op.

“Det var retorisk.”  Han så irriteret på mig og fortsatte så sin traven.

“Harry sov nu lidt.” Jeg klappede på sengen. “Du har ikke sovet i flere dage.”

“Jeg er ikke træt.” Han så ikke engang på mig, så jeg rejste mig og greb fat  i hans arm.

“Harry du ryster af udmattelse.” Jeg så ned af ham og holde hans arm frem, så man kunne se hvor meget den rystede. Irriteret trak han den til sig og sendte mig et morderisk blik.

“Pas dig selv og så passer jeg mig.”

“Jeg vil jo bare ikke have, at du pludseligt falder i søvn.” Jeg trak opgivende på skuldrene.

“Det behøver du ikke bekymre dig om.” Harry så skarpt på mig. “Der skal mere end søvnmangel til at standse mig - det burde du af alle mennesker, da vide.”

Jeg fnøs irriteret, men valgte ikke at svare igen. Den tunge stilhed sænkede sig atter over os og energien i luften knitrede næsten. Efter at have tilbragt så mange uger med Harry, så var de spørgsmål, som jeg havde fortrængt, begyndt at poppe op igen. Jeg havde så mange løse ender, som jeg ville have bundet sammen. Hver gang det virkede som om jeg kom tættere på Harry, sparkede han mig ud igen. Han var simpelthen så skide irriterende. Jeg hadede ham så ubeskriveligt meget, for hvad han havde gjort mig. Jeg ville bare gerne vide hvorfor. Vi havde været så lykkelige. Eller det tætteste vi kunne komme på lykke, på grund af vores situation.  

 

Flashback

 

Harrys arme låste sig om mig bagfra og gav mig den sædvanlige følelse af tryghed. Jeg udstødte et lydløst suk og lod mine negle kærtegne hans arm.

“Behøver du tage afsted?” Det var kun et spørgsmål om tid, før jeg ville have spurgt og Harry begravede hovedet i mit hår.

“Ja.” Han lød irriteret og han trak sig fra mig.

“Men hvad hvis nu-”

“Nej Kathleen.” Det var sjældent, at han brugte mit rigtige navn. “Det her er hvad jeg er blevet trænet til.”

“Det ved jeg godt..” Jeg sukkede. “Jeg er jo bare bekymret for dig.”

“Det skal du sgu ikke være.” Harry smilede overlegent og spillede med musklerne. “De kan sgu ikke nakke mig.”

“Det ved du jo ikke. Det er dit første job og-”

“Jeg har brugt hele mit liv til, at træne til det.” Harry smilede beroligende og kyssede mig på panden. “Jeg skal nok klare det.”

“Det ved jeg godt,” mumlede jeg i et forsøg på, at overtale mig selv. “Harry?”

“Mhmmh?”

“Tænker du nogensinde på.. Du ved. Et ganske normalt liv?” Spurgte jeg forsigtigt og Harry kolde grønne øjne slog mig omkuld, da de mødte mine.

“Nej.”

“Godt.” Jeg smilede. “ Det gør jeg heller ikke.” Et skævt smil poppede op på Harrys læber.

“Du gjorde mig lige bange et øjeblik der.” Han så tænksomt på mig. “Måske er du alligevel født til det her.”

“Harry Styles bange?” Jeg gispede overdramatisk og kiggede drillende på ham, før jeg lod alvoren tage over igen. “Jeg ville ikke bytte det her for noget. Det ved du godt ikke?”

“Jo.” Harry satte sin pistol fast omme ved hans lænd, indenunder hans trøje og nussede mig kort på kinden. “Det ville jeg heller ikke.” Hans læber smeltede sammen med mine, men måtte skilles fra dem alt for hurtigt.  

“H, det er tid.” Will stod i døråbningen og betragtede os. Harry sukkede og kyssede mig hurtigt, før han maste sig forbi Will. Jeg bed mig hårdt  i læben og bad til, at han ville komme tilbage uskadt.  Og ikke kun fysisk. Jeg havde selv hørt for Will, hvor hårdt det kunne være i starten, at tage en anden persons liv.

“Jeg skal nok passe på ham,” lovede Will og gav min skulder et fortroligt klem. “Han er en fighter.”

“Tak W.” Jeg pustede tungt ud. “Men det er nu hans mentale tilstand, som jeg er bekymret for.”

“Det var også det jeg mente.” Will blinkede en gang til mig og fulgte så efter Harry. Jeg tog mig selv i at smile og smed mig udmattet i sengen. Om mindre end et år ville det være mig, der tog på min første mission.

 

Flashback slut

 

En hånd viftede foran mit ansigt og jeg blinkede forvirret et par gange.

“Hold kæft, du er sgu da langt væk.” Harry så tomt på mig, men nysgerrigheden strålede ud af hans øjne. “Hvad tænkte du på?”

“Will,” sukkede jeg og jeg løj jo ikke. Ikke helt i hvert fald.

“Mhmhm.” Harry så ud af vinduet og sukkede, mens han gned sig i øjnene. “Hvad er klokken?”

“Næsten 3,” svarede jeg og undertrykte et gab. “Skal jeg ikke lige smutte ned og hente noget kaffe, så vi ikke falder i søvn?”

“Det er nok den bedste ide, som du har fået i hele dit liv.”

“Jeg kan nu godt komme i tanke om nogle flere,” mumlede jeg, men Harry ignorerede mig.



 

♡♡♡

Kulden var isnede og fik hårrene til at rejse sig, på min arm. Gangen var lang og mørk, og det var med nød og næppe, at vi nåede fordi overvågningskameraerne.

”Tag tog de lorte sko af!” Vrissede Harry og trykkede sig længere ind mod væggen. Jeg sukkede men tog alligevel mine højhælede støvler af. Ja det havde nok ikke været det klogeste at tage hæle på, fordi man ikke rigtig kunne snige sig lydløst rundt, men jeg elskede simpelthen de sko. Jeg satte forsigtigt mine sko i et hjørne og listede mig efter Harry. Kulden bed i mine fødder, men nu, kunne jeg i det mindste bevæge mig lydløst rundt. Harry trak et lille kort frem fra hans baglomme og foldede det påpasseligt ud.

”Vi skal op der.” Harry pegede på en lille skakt og jeg skar ansigt. Det betød at jeg skulle klemme mig ind der. Puha, det ville blive trængt. Specielt for Harry, eftersom han var mere bredskuldret end mig.

”Så lad os komme afsted.” Jeg smuttede forbi Harry og lod mine øjne kæmme rummet for overvågningskameraer.

”Harry der.” Jeg pegede hurtigt op på et kamera, der sad og svingede frem og tilbage.  Harry nikkede bare som tegn på, at han havde set det og jeg tog min chance og rullede under det. Jeg følte mig lidt som en ninja. Rigtigt latterligt. Jeg var lejemorder. Ikke en fucking børnehave ninja. Jeg sukkede af mig selv og begyndte at vriste skruerne ud af skakten, så vi kunne åbne den. En hånd svang pludseligt over min mund og jeg skulle lige til at skrige, men så bredte Harrys duft sig i mine næsebor.

”Det kommer nogen.” Harry trak mig om et hjørne og trykkede sin krop helt op af min. Næsten som om vores 3 kroppe, blev til 1. Harry fjernede sin hånd fra min mund og førte pegefingeren op foran sin egen. Jeg kunne mærke hans ånde mod min pande og mine bryster var trykket helt op ad hans brystkasse. Med et, var Harrys krop ikke længere presset op ad min, men i stedet ovenpå en fyr klædt i sort. Harry kastede sig ovenpå fyren og rullede rundt, mens de kæmpede om pistolen i mandens hånd. Instinktivt greb jeg mine egen pistol og sigtede efter manden, men eftersom de rullede rundt, var det svært. Jeg hoppede op på mandens ryg og mærkede hvordan hans knogler bevægede sig under huden, men jeg strammede grebet om hans hals. Man kunne knap nok høre, da hans nakke knækkede og han sank i gulvet. Lettere forpustet kom Harry på benene og slæbte liget over i hjørnet, mens han gav mig et lille anerkendende nik.

”Skynd dig.” Jeg kravlede ind i skakten og kastede et blik over skulderen. Harry fik med besvær mast sig ind i skakten og kravlede fremad, med sin pistol i hånden. Jeg brød mig ikke om at kravle foran Harry, når han havde en pistol i hånden. Ingen tvivl om at min tillid til Harry var fuldkommen væk.  

 

🔽🔽🔽

Undskyld xD I blev vidst snydt for at finde ud af om Will er okay. Det kommer først i næste kap. Det havde jeg sgu lige glemt,  men anyways. Her til morgen er jeg lige nået op på 40 fans. Det er mega nice.

Happy sunday

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...