Battlefield - One Direction Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 sep. 2016
  • Opdateret: 1 dec. 2016
  • Status: Igang
Findes der noget bedre dække end det mest åbenlyse? Hvis du spørg 20-årige Harry Styles, så er svaret nej. Han er en berygtet lejemorder, hvis navn får folk til at skælve. Det samme gælder den 19-årige Kathleen, også kendt som, Kathy. Hun bliver sendt til Harrys lejlighed i London, som han deler med sin bedste ven og bandmedlem Louis. Hun skal nemlig gå undercover som Harrys kæreste, der er bare et problem. De kan overhovedet ikke udstå hinanden. Nu må de så samarbejde for, at få ram på en fælles fjende. Vil deres intriger stå i vejen for deres mission og kommer der problemer, når resten af bandet finder ud af hvem Kathleen og Harry i virkeligheden er?

84Likes
142Kommentarer
57172Visninger
AA

9. Kapitel 7

Vi havde intet hørt fra Vincent, selvom det nu var over 2 uger siden vi var blevet tilkaldt. Så vidt jeg vidste, så  havde han sendt Will afsted for at opsnuse informationer. Selv havde jeg prøvet at få fat i Will, men det var ikke lykkedes. Det gjorde mig selvfølgelig bekymret. Jeg var ofte bekymret Will. Han havde en vane med at tage andres problemer på sine egne skuldre, og selvom han var en god person, så kunne jeg  jo se at det tyngede ham ned.

“Sæt dig nu ned,” sagde Harry irriteret og fulgte med med øjnene, når jeg travede frem og tilbage.

“Der er gået en uge Harry! En en uge siden, vi har hørt fra ham.” Jeg så opgivende fra Harry.

“Jeg er sikker på, at han er okay,” sagde Harry roligt, men bekymringen lyste ud af hans øjne. Jeg kendte Harry og hans øjne afslørede altid hans følelser- eller næsten altid. Det var blevet sværere for mig gennem årene, at se hans følelser.

“Han skriver altid efter et par dage,” protesterede jeg og satte mig i sofaen. Tænk  hvis han var kommet til skade, eller endnu værre; var død.

“Jeg ved det godt, men det hjælper ikke noget at være bekymret.” Harry sukkede og kørte en hånd gennem hans hår. I et forsøg på at glemme Will lidt, tog jeg min mobil og scrollede ned gennem Twitter.

“Harry har du set Twitter?” Spurgte jeg forsigtigt.

“Næ for jeg er ikke på Twitter konstant, ligesom dig.”

“Der er billeder  af os overalt.” Jeg sukkede og Harry rullede øjne af mig.

“Hvad havde du dog forventet.” Det var selvfølgelig et retorisk spørgsmål og han havde vel ret. Vi havde de seneste par dage været meget ud i offentligheden. Heldigvis havde vi ikke gjort andet end, at holde i hånd og smile falsk.  Rygterne fløj om ørerne på os, men det var vel egentligt også meningen. Jeg skulle lige til at åbne munden, men i det samme så bankede det på døren.

“Kom ind!” Råbte Harry højt, men Dominic var allerede inde i stuen.

“Hvad laver ud her?” Udbrød jeg og allerede der begyndte mit hjerte at hamre.

“Det er om William..” Sagde  Dominic køligt og straks rettede Harry ryggen.

“Jamen så sig det dog forhelvede!” Harry så utålmodigt på Dominic.

“Vi har en mistanke om at William bliver holdt fanget i Rio, af Jeremy Juan.” Dominic snakkede langsomt. “Vincent har beordret et redningshold afsted.”

“Jeremy Juan var da et falsk navn.”

“Måske ikke alligevel, men den Jeremy der opholdte sig i Miami var i hvert fald ikke den rigtige.”

“Jeg sagde jo at der var noget forkert, når han ikke svarede.” Jeg kiggede vredt over på Harry, men han havde slået blikket ned og glemte hårdt sammen om hans næseryg.

“Er i helt sikre?” Spurgte han stille og kiggede op.

“Helt sikre,” gentog Dominic. “Hans makker kom tilbage i flere glaskrukker.” Jeg spærrede øjnene op og en isnede kulde, lød ned af min rygrad. Jeg kom til at forestille mig,  Will blive tortureret og fået skåret sine lemmer af. Ikke et rart syn.

“Hvornår skal vi afsted?” Spurgte Harry og hans hårde ansigtsudtryk var tilbage.

“I skal ikke med,” sagde Dominic neutralt.

“Hvad hvorfor ikke!?” Spurgte jeg irriteret.

“Vincent mener at i ikke er i stand til, at forholde jer professionelt til denne mission.” Dominic stemme antydede, at han var fuldkommen enig.   

“Selvfølgelig er vi det,” vrissede Harry. Dominic trak på skuldrene og værdigede os ikke et blik, da han forlod lejligheden.

“Jeg sagde det jo!” Jeg så surt på Harry, men for en gang skyld ville jeg ønske, at jeg ikke havde haft ret.

“Vi skal med,” sagde Harry bestemt og knyttede næverne. Jeg nikkede mig hurtigt enig. Hvis Jeremy Juan var i stand til at tilfangetage Will, så var han fandens farlig og ikke mindst dygtig. En hel hær ville ikke være i stand til, at få Will ud i live.

“Hvis nu vi flyver derned i morgen, kan vi nå derhen før dem?”

“Det bliver omkring to dages køretur,” sagde Harry tænksomt. “Men jeg tror først Vincent sender redningsholdet afsted om nogle dage, så det kunne måske godt lykkedes.”

“Selvfølgelig vil det lykkedes.” Jeg prøvede at lyde selvsikker, men tilføjede så stille. “Det bliver det nødt til.”

“Hey what's up!” Louis kom springende ind i stuen, med en pose McD over  skulderen.

“Mad!” Udbrød jeg lykkeligt og rev posen fra ham. Louis grinede af mig og satte vores sodavand på bordet.

 

♡♡♡

“Det er så romantisk!” Kvidrede Louis, da vi stod i lufthavnen.

“En kærlighedstur til Rio.” Niall smilede skævt.

“Husk kondomer,” indskød Liam og Harry smilede smørret, mens jeg spærrede øjnene op. Hvad fanden tænkte de lige om os? De vidste jo godt nok ikke, at vi skulle på en dødsensfarlig mission, men alligevel. Ad.

“Ej hvor sødt kunne de ikke lige være med en lille mini Harry,” hvinede Louis overgearet.

“Ej en Harry er mere end rigeligt,” mumlede jeg og Harry  rullede øjne af mig.

“Skal vi komme afsted?” Spurgte Harry utålmodigt og jeg nikkede med et falsk smil. Jeg gav drengene nogle korte kram, da det hurtigt var gået op for mig, at de var meget kramme mennesker. Det måtte jeg jo så bare finde mig i.  

“Du skal ikke lægge dig til at sove,” sagde Harry irriteret, da vi langt om længe var kommet om bord på flyet.

“Forhelvede Harry jeg er træt,” vrissede jeg og lagde mig bedre til rette i sædet.

“Vi bliver nødt til at have en plan.” Harrys ord fik mig til at spærre øjnene op. “Vi ved ikke engang hvor de holder W fanget henne.” Han havde ret. Hvorfor fanden havde jeg ikke skænket det en tanke? Jeg var sgu da blevet trænet bedre end det. Kæft hvor var jeg dog dum. Jeg havde arbejdet med der her i over 10 år, og alligevel glemmer jeg det vigtigste. Typisk.

“Har du en plan?” Spurgte jeg stille.

“Min plan var, at følge din plan.”

“Fuck.” Var det eneste der forlod min mund og Harry hev sin laptop frem.

“Få noget søvn, så kommer jeg frem med et eller andet.”

“Tak H.” Mumlede jeg træt og lænede mig tilbage, på trods af den voksende bekymring for Will.

“Lad vær med at kalde mig det. Vi arbejder sammen, men du skal ikke tro at vi er venner.” Han kiggede koldt på mig.

“Undskyld,” mumlede jeg. “Gammel vane.” Jeg prøvede at smile undskyldende, men Harry kiggede bare køligt på mig og jeg vendte hovedet mod vinduet, med et suk.

 

🔽🔽🔽

I'm back! Det var forfærdeligt, at leve kun på data i flere dage. Puha, godt det er overstået xD

   
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...