Battlefield - One Direction Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 sep. 2016
  • Opdateret: 1 dec. 2016
  • Status: Igang
Findes der noget bedre dække end det mest åbenlyse? Hvis du spørg 20-årige Harry Styles, så er svaret nej. Han er en berygtet lejemorder, hvis navn får folk til at skælve. Det samme gælder den 19-årige Kathleen, også kendt som, Kathy. Hun bliver sendt til Harrys lejlighed i London, som han deler med sin bedste ven og bandmedlem Louis. Hun skal nemlig gå undercover som Harrys kæreste, der er bare et problem. De kan overhovedet ikke udstå hinanden. Nu må de så samarbejde for, at få ram på en fælles fjende. Vil deres intriger stå i vejen for deres mission og kommer der problemer, når resten af bandet finder ud af hvem Kathleen og Harry i virkeligheden er?

84Likes
142Kommentarer
55789Visninger
AA

5. Kapitel 3

Min sorte trøje klæbede til mig og jeg stank langt væk af sved. For når man begynder at kunne lugte sig selv, så er det fandme slemt. Sveden dryppede fra min pande og mit blonde hår klistrede sig til min kind. Med et tungt og lettet suk, rejste jeg mig fra træningsmaskinen og bevægede mig ud i omklædningsrummet. Det bedste efter træning var helt klart, at tage et bad. At kunne føle ens muskler løsne op.  Det første jeg gjorde efter jeg havde myrdet nogen, var også at  tage et bad. Også fordi jeg ofte havde folks blod  på mig, og det var lettere uhygiejnisk. Faktisk meget uhygiejnisk.  Da jeg kom hjem sad Harry foran skærmen med en joystick i hånden. Jeg gik ind foran skærmen og smed den mappe, som jeg havde hentet ude foran døren, på  bordet foran ham.

“Gå væk. Jeg forbereder mig mentalt til kamp,” sagde han irriteret og prøvede at se forbi mig.

“Du spiller videospil.”

“Præcis. Træner. Gå væk, du distrahere mig.” Han viftede mig væk, men jeg fjernede mig ikke ud af flækken.

“Fint, hvad er der?” Han sukkede tungt og smed joysticket fra sig.  Jeg nikkede blot ned mod mappen, som Harry tog og skimtede gennem.

“Det må vi gøre i morgen, jeg skal holde koncert med drengene i aften.”

“Så gør jeg det bare selv,” sagde jeg glad og snuppede mappen ude af hans hænder. Jeg ville også meget hellere gøre det alene.

“Næ nej, du må ikke fucke det op.” Han snuppede mappen tilbage og pegede på en enkelt sætning i den. “Desuden er det et job for 2 personer.” Han havde ret. Det var åbenbart til en fest, og alle lejemordere vidste at man blev nødt til at være 2 til det. Ellers ville det være for åbenlyst hvem der havde gjort det, og så kunne de jo spore en.

“Så hvis nu du tager med og åbner en bagindgang for mig, så kommer jeg når koncerten er ovre.” Han sendte mig et blik der gjorde det klart, at han ikke havde tænkt sig at misse koncerten. “Så lokker du ham ind i et afsides rum og jeg nakker ham.”

Jeg nikkede modvilligt. Det var en god plan, men jeg hadede at høre efter Harry.

“Hvad snakker i om?” En overgearet Louis kom løbende ind og smed sig på sofaen.

“Ingenting,” svarede vi i kor og kiggede irriteret på hinanden. Kæft hvor jeg dog hadede Harry.

 

♡♡♡

Jeg tjekkede lige, at min pistol sad godt fast til mit lår, under min kjole. Den var grå og gik helt ned til jorden, og havde et snit op i højre side, så man kunne se mit ben. Min pistol var sad godt fast med en rim lang oppe ad mit højre ben, så den var den at komme til. At gemme pistoler på sig var altid en udfordring. Hvis nu min kjole gled lidt op, så ville den afsløre pistolen. Men hvis jeg satte den fast  på den  side, som ikke havde et snit, så ville jeg ikke kunne få fat i den hurtigt nok. Mit mig har var sat op  i en knold med små totter, der faldt ned og indrammede mit ansigt. Jeg så godt ud, hvis jeg selv skulle sige det. Chaufføren  åbnede døren for mig og jeg steg ud af limoen. Ja Vincent havde slet ikke sparet, så det måtte være en vigtig opgave. Hvordan han havde båret sig ad med, at skaffe mig en invitation til sådan en fin fest, var mig en gåde.

“Amelia Jones,”  sagde jeg til vagten, som lod øjnene glide ned over en liste. Jeg holdte vejret og gjorde mit bedste for, at se overlegen ud. Tænk hvis jeg havde husket forkert på navnet?

“Velkommen Miss Jones,” sagde han endelig og jeg åndede tungt ud, da jeg var kommet forbi ham. Så langt, så godt.  Jeg fandt et falsk og overlegent smil frem, og bevægede mig selvsikkert ind i menneskemængden. Selvsikkerhed var nøglen til troværdighed. Jeg gennemgik hurtigt planen i mit hovede, mens jeg smilede og hilste på den ene person efter den anden. Åben en bagdør. Find Mr Perez. Led ham ind i et  afsides rum. Få informationerne ud  af ham og smut. Enkelt og så alligevel ikke.

“Daniel Perez,” hilste en mand og lod vurderende øjnene glide ned af mig. Han havde grå venlige øjne og sort hår, og lignede en i midt trediverne. Han var køn. Men køn, betød oftest farlig.

“Amelia Jones.” Jeg lod ham kysse min hånd og sendte ham et charmerende smil. Beskrivelsen vi havde fået af ham, passede perfekt. Han skulle siges, at være lidt af en skørtejæger og hans sleske smil og flirtende øjne, bekræftede det hurtigt. Som aftenen skred frem fik jeg nemmere og nemmere ved, at falde i karakter som Amelia Jones. Efter adskillige protester fra Daniel Perez, fik jeg endelig lov til at være i fred. Jeg fik hurtigt listet ud til bagindgangen, hvor Harry heldigvis stod.

“Det var du fandme lang tid om!” Vrissede han.

“Perez  er en  standhaftig mand,” svarede jeg kort for hovedet. “Hold dig skjult. Jeg bringer ham med ind i det rum.” Jeg pegede på en lille brun dør, som jeg vidste var ulåst. Harry nikkede men så ikke just begejstret over, at tage imod ordre fra mig. Med selvsikre skridt gik jeg tilbage til Perez og lagde flirtende en hånd på hans arm.

“Skal vi finde et lidt mere.. øhm privat sted?” Spurgte han og smilede slesk. Jeg kastede hovedet tilbage og grinede min falske  klokkelignende latter.

“Du spiller så sandelig ikke tiden.” Jeg gik nogle skridt væk fra ham, før jeg kastede et forførende blik bagud så jeg var sikker på at han fulgte efter mig. Han læber ramte mine med et smil og smagte af whisky og dyre cigare. I blinde fumlede jeg med håndtaget og fik trukket ham med ind i rummet, hvor Harry stod og lavede frastødte ansigtsudtryk. Jeg var lige ved at brække mig, men til mig held trak Harry Daniel Perez væk fra mig og kyllede ham ind i væggen.

“Hvad fanden er det her for noget!” Spyttede Perez vredt og så på mig med  støre øjne, da jeg trak min kniv frem. “Du narrede mig, din lille ludertøs!” Skreg han og Harry grinede falsk.

“Hvordan er det dog du taler til en dame?” Harry trak fyren rundt og placerede ham hårdt på  en træstol.

“Du har informationer,” sagde jeg koldt og satte kniven for hans strube. “Vigtige informationer.”

“Jeg ved ikke hvad i taler om!” Hvæsede Perez og klynkede, da jeg pressede kniven let mod hans hals.

“Det  tror jeg nu du gør.” Harry tog kniven ud af min hånd og cirkulerede rundt om Prez med lange skridt. “Tillad mig at opfriske din hukommelse.”

“Jeremy Juan”  Harry lænede sig ind over Perez. “Hvor er han?”

“Jeg ved det ikke!” Råbte Perez. “Slip mig så fri!”

“Nå det var en skam, så har du ingen nytte for os.” Kniven fandt igen Perez’ hals og Harry pressede blidt, så en tynd stribe blod begyndte at løbe.

“Okay okay!” Skreg Perez. “Han er i Miami,  jeg ved ikke hvor, men han er i Miami.”

“Tak for hjælpen.” Harry fjernede kniven, hvorefter han gav mig den og Perez åndede lettet op.

“Gå tilbage til feste,” beordrede Harry og jeg rystede på hovedet.

“Så har du intet våben.”

“Man har ikke brug for våben. når man blev født et.” Med de ord, greb Harry fat om Perez’ hovede med begge hænder og knækkede nakken på ham. Hans tomme øjne stirrede på mig og hans hud fik hurtigt et grålig farve. Jeg smilede svagt og kunne ikke lade være med, at gøre mig enig med Harrys udtale. Vi var født til det her og vi havde intet at miste.

🔽🔽🔽

Så kom jeg endelig hjem. Er lige væltet ind af døren og hold nu op, hvor har jeg savnet Movellas. 

Jeg var lige hurtigt på i går og fik et chok, da jeg så at den lå så højt på populær listen! Det er en mega fed følelse, når ens historie ligger der xD Er der egentlig nogle af jer, der laver covers? Kunne godt tænke mig et rigtigt pænt cover til denne historie, men det er ikke lige det jeg finder mest interessante at lave.  

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...