Battlefield - One Direction Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 sep. 2016
  • Opdateret: 1 dec. 2016
  • Status: Igang
Findes der noget bedre dække end det mest åbenlyse? Hvis du spørg 20-årige Harry Styles, så er svaret nej. Han er en berygtet lejemorder, hvis navn får folk til at skælve. Det samme gælder den 19-årige Kathleen, også kendt som, Kathy. Hun bliver sendt til Harrys lejlighed i London, som han deler med sin bedste ven og bandmedlem Louis. Hun skal nemlig gå undercover som Harrys kæreste, der er bare et problem. De kan overhovedet ikke udstå hinanden. Nu må de så samarbejde for, at få ram på en fælles fjende. Vil deres intriger stå i vejen for deres mission og kommer der problemer, når resten af bandet finder ud af hvem Kathleen og Harry i virkeligheden er?

84Likes
142Kommentarer
56866Visninger
AA

4. Kapitel 2

Harry stod og lænede sig op ad dørkarmen, mens hans betragtede mit slid og slæb.

“Kan du i det mindste gøre dig nyttig og hjælpe mig lidt?” Spurgte jeg irriteret og satte papkassen på gulvet, ude i gangen.

“Det meget sjovere at se dig slide,” sagde han provokerende og forsvandt. Jeg sukkede tungt men gik i gang med, at bære mine kasser ind i lejligheden. Jeg var ærligt talt blevet ret overrasket over, hvordan han boede. Der var lyst og rent. For ikke at nævne stort. Nu  var han jo også ret rig. Ikke kun fra alle hans mord, men også fra bandet. Apropo bandet, så skulle jeg snart møde den ene, der vist nok hed Louis. De boede åbenbart sammen. Harry havde sendt ham væk hele dagen, mens jeg fik båret mine ting op.

Han havde brugt undskyldningen; Hun skal jo også lige have en chance for at se stedet, før du kommer og skræmmer hende væk.

Det var vildt underligt at se Harry snakke i telefon med dem. Han var en helt anden person. Jeg fik næsten ondt af dem, fordi Harry spillede skuespil overfor dem. Hvis han fik penge for at slå dem ihjel, ville han gøre uden at blinke.

“Drengene er her om 5,” råbte Harry inde fra stuen af og jeg gik med tunge skridt derind.

“Jeg troede kun det var Louis der kom?” Spurgte jeg.

“Det var også meningen, men de andre ville møde den ‘kæreste’, som jeg havde snakket så meget om.” Harry vrængede ansigt og det samme gjorde jeg. Det  eneste mig og Harry havde tilfælles, var at vi hadede hinanden.

“Fedt,” sagde jeg ironisk. “Jeg går ind og pakker ud.”

“Og kan du så ikke også lige gøre noget ved dit hår og smide lidt makeup på? Drengene skulle ikke tro, at min standard er faldet.” Harry kiggede ned af mig med et frastødt udtryk.

“Hvis der er nogens standard der er faldet, så er det da i hvert fald min.” gav jeg igen og vendte om på hælene, før han kunne sige noget. Den store idiot. Jeg fattede virkelig ikke hvad alle pigerne så i ham. Han var egoistisk og selvfed. Ugideligt fik jeg pakket nogle af mine ting ud, og fik lagt mine våben, ned under et løst gulvbræt. Harry havde endnu ikke fortalt mig, hvor han gemte sine våben og hvor jeg kunne opbevare mine. Desuden så brød jeg mig ikke om, at Harry  vidste hvor mine våben var.

“Kathy let din søde lille røv herind!” Råbte Harry pludseligt og jeg rynkede forvirret i panden.  Altså det var indtil at jeg gik ind til ham og opdagede, at det var fordi drengene var ankommet. Gudskelov. Hvis Harry var sød ved mig, ville jeg for alvor blive bekymret.  

“Hej.” Jeg lavede et akavet vink og smilede falsk. Til  min overraskelse blev jeg trukket ind i et kram og jeg spændte automatisk i kroppen, ved den fysiske kontakt. Fysisk kontakt var ikke rigtig noget, som jeg havde erfaring med. Medmindre det var fordi, at jeg skar nogens kropsdele af. Men det kunne vel ikke rigtig kaldes ordentlig kontakt?

“Louis,” hilste ham der havde trukket mig ind i et kram.

“Niall!” Råbte Harry pludseligt anklagende og en blond dreng kom spankulerende ind i stuen, med en chipspose under armen.

“Jeg var sulten!” Forsvarede drengen sig og stoppede nogen flere chips i kæften. Jeg smilede til ham og rakte ham hånden, men han trak mig også ind i et kram.

“Liam,” hilste den sidste med et svagt smil og nøjes bare med at give mig hånden. Jeg tror måske at han kunne fornemme, at kramme ikke lige var min stil. Jeg sendte ham et taknemmeligt smil og svarede dem alle.

“Kathy.”

“Det ved vi, Harry har fortalt meget om dig,” sagde Louis med et smil. Bag ham vendte Harry øjne og skar ansigt, og jeg kæmpede for ikke at gøre det samme.

“Men vi fik først dit navn at vide i sidste uge,” mumlede Niall og så lidt fornærmet over på Harry.

“Jeg ville helst forblive anonym til at starte med,” skyndte jeg mig at sige, før Harry kunne svare.  

“Undskyld Nialler,” mumlede Harry med et grin og jeg lod et grin forlade mine læber.

“Nialler?” Spurgte jeg og begyndte så at flække af grin. Mest fordi det overhovedet ikke lignede Harry, at sige sådan noget.

“Du er god til dit skuespil. Hvor mange penge skulle du mon have, for at slå dem ihjel?” Hviskede jeg i Harrys øje med en ondskabsfuld undertone. Harrys kæbe spændes, men han tog sig sammen og trak sig smilende fra mig.

“Jeg elsker også dig,” sagde han højt og smilede stort, selvom jeg tydeligt kunne se ondskaben i hans øjne. Hans ord var lige til at brække sig over. Jeg rullede diskret med øjnene og smilede flabet til ham

“Det ved jeg. Hvem gør ikke det?” Spurgte jeg og frydede mig over hans irritation. Louis der tydeligvis ikke bemærkede noget, kom bare med et lille udbrud.

“Aww young love. Nu har du vist endelig fundet en, der kan sætte dig på plads Hazza.”

“Ja Hazza,” sagde jeg flabet og lagde tryk på Hazza. Hvad fanden var det for et kikset kælenavn? Harry lignede en der kunne myrde mig, men heldigvis for mig - så havde han brug for mig.

🔽🔽🔽 Det var så det eneste kapitel, der kommer i denne uge. Jeg rejser nemlig til Amsterdam i morgen tidlig og man må ikke have computer med. Jeg har nu tænkt mig at smule den med alligevel, men chancen for at jeg kan smide et kapitel op er minimal.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...