Battlefield - One Direction Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 sep. 2016
  • Opdateret: 19 jan. 2017
  • Status: Igang
Findes der noget bedre dække end det mest åbenlyse? Hvis du spørg 20-årige Harry Styles, så er svaret nej. Han er en berygtet lejemorder, hvis navn får folk til at skælve. Det samme gælder den 19-årige Kathleen, også kendt som, Kathy. Hun bliver sendt til Harrys lejlighed i London, som han deler med sin bedste ven og bandmedlem Louis. Hun skal nemlig gå undercover som Harrys kæreste, der er bare et problem. De kan overhovedet ikke udstå hinanden. Nu må de så samarbejde for, at få ram på en fælles fjende. Vil deres intriger stå i vejen for deres mission og kommer der problemer, når resten af bandet finder ud af hvem Kathleen og Harry i virkeligheden er?

96Likes
163Kommentarer
98575Visninger
AA

20. Kapitel 18

Turen hen til hotellet foregik i en, næsten, akavet stilhed. Jeg vidste ikke rigtig, om jeg skulle sige noget. Harry havde bare øjnene stift rettet mod vejen, eftersom han kørte. Hans ben havde det jo åbenbart en del bedre.

“Lad os sætte ild til hotellet,” sagde jeg til sidst og kunne ikke skjule min begejstring.

“Du har en usund besættelse af ild.” Harry rystede på hovedet  og jeg fnøs fornærmet.

“Vel har jeg ej!”

“Vel har du så.” Harry efterabede min fornærmede stemmen og gjorde et diva-lignende kast med hovedet.

“Jeg ser overhovedet ikke sådan ud!” Udbrød jeg og hoppede ud, da Harry stoppede bilen omme i en blindgyde. “Eller lyder sådan.”

“Det gør du i mit hovede,” mumlede Harry og satte kursen mod hotellet. Jeg fnøs fornærmet, men kommenterede det ikke yderligere. Det var ikke tiden til at skændes.

“Fuck dig,” mumlede jeg, da Harry skubbede mig til side.

“Det har jeg allerede gjort,” svarede han tørt.

“Idiot,” hvæsede jeg lavt.

“Din charme er uvurderlig Kathleen. Den får dig til at lyse op,” sagde Harry sarkastisk.

“Folk fortæller mig at jeg har en speciel måde, at lyse et rum op på.” Jeg skubbede Harry væk og tog lighteren. “Det kaldes ildspåsættelse og de folk er vidner.” Med de ord lod jeg ilden gribe fat i en plante og Harry sprang tilbage, mens flammerne slikkede sig op af hotellet.

“Lille brand! Jeg sagde lille brand.” Harry så anklagende på mig. “Det der er ikke en lille brand!”

“Åh så slap dog af,” sukkede jeg og smilede ved synet af flammerne.

“Kom med.” Harry hev pludselig i mig og først der gik det op for mig at vi havde stået og stirret ind i ilden, men lyden af en politibil blev højere og højere.

“Fuck!” Udbrød Harry, da vi kom rundt om hjørnet og en politibil holdte og ventede på os.

“Den anden vej.” Jeg hev i Harry og vendte om på hælene, men det var sgu for sent. Pokkers tage ild for, at være så fortryllende.

“Pis!” Udbrød Harry lavt og vredt. En høj brummen kunne høres og fordi jeg var så skide klog, fik jeg en ide.

“Kom!” Jeg så til siden, hvor en motorcykel kom kørende og væltede føreren af. Hurtigt svingede jeg mig over og så Harrys skikkelse ud af øjenkrogen. Føreren landede med et brag i gruset og bandede og svovlede efter os, da Harry og jeg drønede ned af vejen.

“Hvad er planen?” Råbte  Harry, men jeg kunne knap nok høre ham for vinden.

“Det ved jeg ikke!” Råbte jeg og grinede. Hvor var det fedt. Jeg levede for sådan nogle øjeblikke. Hvor vinden susede i mine ører og jeg følte mig høj på adrenalin.

“Du er sindssyg!” Råbte Harry opgivende, men grinede også.

“I know! Er det ikke fedt?” Jeg gassede op og mærkede hvordan Harry strammede sit greb om min mave. I farten var han blevet placeret bagerst, hvilket jeg bare frydede mig over. Under mig svingede motorcyklen faretruende og jeg hvinede, da jeg nærmest kørte ind i et lygtepæl.

“Ved du overhovedet hvordan man kører sådan en her?” Spurgte Harry.

“Normalt ville jeg lyve og sige ja, men baseret på  at jeg nærmest kørte os ind i den der ting, går jeg ud fra at du godt kender svaret.” Jeg smilede af Harrys paranoia.

“Fuck.Hvad  gør vi?”  Spurgte jeg og smilet forsvandt brat. Politiet havde altså sat jagten igang. Motorcyklen blev næsten overdøvet  af politibilernes sirener.

“Vi ryster dem af os,” sagde Harry blot og strakte nu sine arme om foran mig og tog styringen.

“Harry, vi kan ikke køre sådan her,” sagde jeg panisk og Harrys krop rystede bag mig af grin.

“Slap af.” Han gassede op og jeg klamrede mig desperat til sædet.

“Jeg nægter at dø sådan  her,” klagede jeg, da Harry tog et højresving g og jeg nærmest væltede af.

“Du dør ikke,” sagde Harry irriteret. “Hav lige lidt tillid!”  Jeg fnøs fornærmet. Tillid mig i røven.

“Drej af her!” Udbrød jeg pludseligt, da jeg lagde mærke til en lille gyde. Vi sprang nærmest af motorcyklen og løb om bag en container, hvor vi ventede  på at se  om politiet havde fanget os.

“Det er ved at blive mørkt,” bemærkede Harry.

“Skal vi ikke køre ind på et motel?” Spurgte jeg lavt.

“Hvad? hvorfor?”

“Hvis nu de så, at det var os.. “ Jeg tøvede. “Harry, de ved jo hvor  de  skal finde os.”

“Pis,” mumlede han frustreret. “Okay. Vi tager hen til et motel.”

 

♡♡♡

 

Farlig. Morderisk. Psykopatisk. Det var de ord, som var  klistret hen over skærmene, under aftennyhederne. Vi kunne dog glædeligt meddele at de kun havde set vores rygge og havde en meget svag beskrivelse. Vi havde alligevel besluttet os for at sove på motellet og tage hjem imorgen. Motorcyklen havde vi skaffet os af med, så vi havde ingen måde at komme hjem. Vi måtte bare håbe at bilen, som stod omme bag hotellet, ikke var blevet fundet.

“Jeg har skrevet til drengene, at der var komplikationer og at vi først er hjemme imorgen,” sagde Harry og smed sin mobil fra sig.

“Tænk at jeg endnu engang er lukket inde på et hotel med dig,” mumlede jeg med et suk og satte mig på sengen. Der var ikke voldsomt meget på vores værelse. Et  lille badeværelse, som lugtede. En seng, en stol og en sofa. Og så et lille fjernsyn, som lignede noget fra 80’erne. Meget enkelt og usselt.

“Oh skrid til helvede.” Harry værdigede mig ikke et blik.

“Nope, det kan jeg ikke.” Jeg smilede skævt. “Satan har stadig et polititilhold mod mig.”

“Igen med de skide jokes.” Harry så på mig. “De er ikke sjove.”

“Men de er sande,” sang jeg og smilede af han irriterede ansigt.

“Hold nu kæft.” Harry sukkede opgivende. På tv’et sagde damen noget, der fangede min opmærksomhed.

“Alle burde holde sig indendøre. Disse personer er mistænkte i flere af politiets sager - inklusiv sagen om Bristol Shoppingcenter.”

“De har tænkt sig at anklage os for alt,” sagde Harry dystert og jeg tyssede på ham.

“Der er vidner, som påstår at den mandlige ildspåsætter var den samme som kunne ses uden foran Bristol Shoppingcenter i tirsdags.

 

“Harry?” Jeg så anklagende på Harry.

“Det var ikke mig.” Han så over på fjernsynet, hvor et billede af centeret nu var poppet op og grinede. “Okay vent. Nårh den brand. Jo det var mig.”

“Forhelvede  Harry.” Jeg sukkede med smilede svagt.

“Skal vi ikke i seng eller hvad?”

“Yup. Jeg skal nok tage sofaen,” sagde jeg muntert. Nu havde jeg jo taget sengen sidst, at vi sov på motel.

“Nej nej. Du kan bare tage sengen.”

“Du har mere brug for søvn end mig,” sagde jeg stille.

“Kathleen, drop det.” Han vendte hovedet væk fra mig.

“Harry..” Jeg greb fat om hans kæbe og drejede langsomt hans hovede mod mig igen. “Jeg er bekymret.”

“Det skal du ikke være,” sagde han roligt, men jeg ignorerede ham.

“Sov nu bare.”

“Jeg sover ikke.” Han tøvede. “Min underbevidsthed har en skræmmende kapacitet til at være mørk og vanvittig.”

“Du er bange for dine drømme?” Jeg så overrasket på ham og fik et stik af medlidenhed, da han i et øjeblik, så ud som den lille 9-årige dreng han var, da jeg mødte ham.

“Ja,” sagde han stille og bed sig i læben.

“Der må da være noget du kan gøre for at sove ordentligt?” Jeg så spørgende på ham og ignorerede trangen til, at tage ham i min favn.

“Du vil ikke bryde dig om det,” sagde han dystert.

“Hvad end der skal til,” sagde jeg toneløst. Stilhed. Jeg skulle lige til at spørge ham, hvad han kunne gøre for at sove, men et bank på døren stoppede mig.  

“Det politiet, åben døren!” Jeg fangede Harrys blik og bed mig i læben.

“Nej. Det er meget sjovere, når  i bryder ind!” Jeg smilede skævt over min egen joke og det trak svagt i Harrys mundvige. Vi vidste begge godt at løbet var kørt nu, så der var intet andet vi kunne gøre  end at holde humøret højt. Vi var trænet i at bedømme hvornår man bare skulle opgive. Det var nemmere at snakke sig udenom en retssag, hvis man samarbejdede.

 

🔽🔽🔽

Undskyld ventiden! Jeg sov hos en veninde igår og fik ikke lige opdateret. Sååå  Kathy og Harry er blevet anholdt. Hvordan tror i at det går? Og hvad tror i, at Harry skal gøre for at sove? Kom gerne med bud og smid et like, hvis i gider. 

 

 

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...