Battlefield - One Direction Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 sep. 2016
  • Opdateret: 1 dec. 2016
  • Status: Igang
Findes der noget bedre dække end det mest åbenlyse? Hvis du spørg 20-årige Harry Styles, så er svaret nej. Han er en berygtet lejemorder, hvis navn får folk til at skælve. Det samme gælder den 19-årige Kathleen, også kendt som, Kathy. Hun bliver sendt til Harrys lejlighed i London, som han deler med sin bedste ven og bandmedlem Louis. Hun skal nemlig gå undercover som Harrys kæreste, der er bare et problem. De kan overhovedet ikke udstå hinanden. Nu må de så samarbejde for, at få ram på en fælles fjende. Vil deres intriger stå i vejen for deres mission og kommer der problemer, når resten af bandet finder ud af hvem Kathleen og Harry i virkeligheden er?

84Likes
142Kommentarer
56134Visninger
AA

13. Kapitel 11

Vincent travede frem og tilbage over det lune trægulv i Harrys lejlighed.

“Er i klar over hvad der kunne være sket?” Han standsede brat op og så på os, som om vi var små børn, der havde gjort noget galt.

“Der skete jo ikke noget.” Harry lød opgivende.

“Du satte dig mod min ordre!” Brummede Vincent koldt.

“For at redde Will!” Udbrød jeg irriteret. “Din søn husker du nok? Han ville være død, før dit redningshold nåede til Rio.”

“Jeg husker ikke, at jeg gav dig tilladelse til at snakke.” Vincent så koldt på mig og hans grønne øjne glimtede faretruende. Jeg slog blikket i gulvet, mens mit hjerte sprang et slag over.

“Men hun har ret,” sagde Harry stille.

“Harry,” sagde Vincent roligt, men bestemt. “Det skal vi ikke igennem en gang til vel?”

“Nej.” Harry bøjede hovedet i overgivelse, men jeg kunne se hvordan hans hænder var knuget sammen. Gennem hvad igen? Jeg var tydeligvis gået glip af noget.

“Jeg fritager jer for missioner, indtil i har fundet jeres plads.”

“Hvad nej. Det kan du ikke bare gøre!” Råbte jeg. Jeg havde brug for pengene. Uden mit job, hvad skulle jeg så gøre. Jeg gispede, da Vincent i en hurtig bevægelse havde ladet en kniv løbe hen over min kind og efterlod en ridse i mit ansigt. Harry spændte i kroppen ved mine side, men bevægede sig ikke og jeg kunne ikke andet end, blive en smule skuffet. Ikke overrasket dog. Harry var loyal overfor Vincent. Det havde jeg hurtigt fundet ud af. Kun en gang i alle vores år sammen havde  han sat mig først, og det havde ubehagelige konsekvenser

 

Flashback

 

Harry mørke hår kildede mig i ansigtet og jeg skubbede grinende hans hovede væk fra min hals.

“Behøver du at gå?” Mumlede jeg trist og kiggede op i hans øjne.

“Ja, det ved du godt.” Han så væk, men jeg greb fat om hans hovedet og trak det ned til mig.

“Bliv,” hviskede jeg og nød at jeg kunne mærke hans ånde, mod mine læber.

“Vi har begge to missioner, at fuldføre,” protesterede han, men lød ikke nær så bestemt længere. Jeg lod mine læber fange Harrys og trykkede mig tættere mod hans krop. Jeg kunne næsten mærke hans mavemuskler mod min mave, og jeg blev simpelthen nødt til at røre. Forsigtigt lod jeg mine hænder glide ind under hans trøje, og begyndte at kærtegne hans muskler, mens jeg nød hvordan de spændte under mine fingre. Hans hænder greb fat om mine hofter og skubbede mig blidt ned i sengen. Hvilket var usædvanligt for Harry. Han var normalt ikke blid. Han kendte ikke til det.

“Er du sikker?” Spurgte han og trak sig lidt fra mig, men jeg nikkede og trykkede igen mine læber mod hans i et krævende kys. Efter vi begge var begyndt  på missioner, havde vi ikke særlig meget tid sammen. Og jeg ville egentligt have ventet til han kom hjem, efter hans job. Men eftersom Vincent sendte Harry på mere farlige og komplicerede missioner, efter han  var blevet 16, så var jeg bange for at Harry ikke kom tilbage. Nu havde jeg undgået sex med Harry i flere år, og jeg var klar nu. Lige nu.  

“Bliv,” gentog jeg forpustet og strammede grebet om ham. Harry så splittet ud, men nikkede alligevel.

“Jeg bliver, men også kun denne ene gang.”

 

flashback slut

 

Det var også kun blevet den ene gang. Da vincent fandt ud af at Harry havde undgået at udføre sit arbejde, på grund af mig, blev han rasende. Harry var blevet kaldt ind på hans kontor og jeg kunne huske, hvordan jeg havde rystet af skræk. Harry havde taget det hele i stiv arm og sagt at han havde brudt reglerne, og at det var hans egen skyld. Han havde været dækket med blå mærker, i flere uger efter. Derefter var vi påpasselige med hvad vi gjorde og Harry satte aldrig mig i første række igen.

“Har vi en aftale?” Vincents stemme trak mig ud af mine tanker. “I holder lav profil i lidt tid.”

“Ja Vincent…” Harry bukkede hovedet og jeg nikkede bare, mens jeg måtte tvinge mig selv til ikke, at tage mig til kinden. Man måtte aldrig vise svaghed. Vincent vendte sig om på hælene, men kastede et blik over skulderen inden han forsvandt.

“Og Harry? Få nu fikset det der.” Vincent kiggede ned på Harrys blodplettet knæ og forsvandt så.

 

♡♡♡

“Harry vågn op!”  Jeg ruskede i Harry, som var faldet i søvn på sofaen og som nu lå på gulvet. Han reagerede ikke engang, men nu skulle han altså op. Jeg sparkede til ham, men det eneste han gjorde var, at grynte lidt og vende siden til. Så jeg samlede min indre vrede til Harry og fyrrede en fod i hans mellemgulv, indtil han vågnede.

“Hvad fanden har du gang i?” Råbte han surt og kom  usikkert på benene. Han var jo sjovt nok blevet skudt. “Du kan sgu da ikke bare sparke mig.”

“Hvis du nu havde vågnet op den første gang jeg sparkede, så havde jeg nok ikke behøvet, at gøre det 4 gange mere.” Jeg trak på skuldrene og Harry spændte i armen, som om han overvejede at slå mig.

“Hvad er det, der var så vigtigt at du skulle vække mig, når nu jeg endelig var faldet i søvn,” vrissede Harry mellem sammenbidte tænder.

“Du kan bare lære at lægge dig til at sove.” Jeg så overlegent på ham og det lignede at han ville sige noget, men han bed det i sig.

“Vi skal afsted” Sagde jeg til sidst og Harry gjorde store øjne.

“Var det bare det?” Halvvråbte han vredt. “Nu sov jeg endelig!” Jeg blev lidt forskrækket over han raseri. Jeg havde jo forhelvede bare vækket ham? Så kunne han vel sove om natten, som det var meningen.

“Slap nu af! ” Vrissede jeg og nægtede at lade ham se, hvor meget han egentlig skræmte mig.

“Det kunne godt vente, når nu jeg endelig sov!” Han slog ud med armene.

“Harry forhelvede. Vi skal have fjernet kugler fra vores kroppe! Jeg kan seriøst mærke kuglen i min hofte og medmindre du vil have fjernet benene, så skal du sgu også have fikset det der!” Jeg så bestemt på ham og Harry mødte mit blik med en uventet overgivelse.

“Fint. Kan du støtte mig?” Spurgte han med et suk og jeg nikkede svagt. Det måtte gøre skide ondt, at gå med en kugle i hvert knæ. Det var næsten så jeg fik ondt af Harry. Men også kun næsten.

  🔽🔽🔽 Sorry for det korte og ret uinteressante kapitel. Min skrivelyst er bare være ret svingene, de sidste par dage. Men jeg skal nok få skrevet lidt, eftersom jeg ikke skal noget før tirsdag. Håber i får en mega dejlig og afslappet  ferie.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...