Battlefield - One Direction Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 sep. 2016
  • Opdateret: 1 dec. 2016
  • Status: Igang
Findes der noget bedre dække end det mest åbenlyse? Hvis du spørg 20-årige Harry Styles, så er svaret nej. Han er en berygtet lejemorder, hvis navn får folk til at skælve. Det samme gælder den 19-årige Kathleen, også kendt som, Kathy. Hun bliver sendt til Harrys lejlighed i London, som han deler med sin bedste ven og bandmedlem Louis. Hun skal nemlig gå undercover som Harrys kæreste, der er bare et problem. De kan overhovedet ikke udstå hinanden. Nu må de så samarbejde for, at få ram på en fælles fjende. Vil deres intriger stå i vejen for deres mission og kommer der problemer, når resten af bandet finder ud af hvem Kathleen og Harry i virkeligheden er?

84Likes
142Kommentarer
54624Visninger
AA

3. Kapitel 1

Der var fuldkommen øde på gangen og det eneste der kunne høres, var mine hæle mod marmorgulvet. Den søde, kvalmende musik fyldte elevatoren og to store mænd ventede, som forventet, på mig da jeg nåede 17. sal.  Kuldegysningerne rejste sig  på min arm, da en velkendt latter nåede mit øre.  Allerede inden jeg trådte ind, vidste jeg hvad der ventede mig. Hans grønne øjne landede på mig, da jeg trådte ind og hans ansigtsudtryk blev hårdt.

“Kathy!” Udbrød den anden person i rummet, med en kvalmende begejstring.

“Dominic.” Jeg nikkede kort som en hilsen. “Harry.”

“Rart at se dig igen Kathy.” Harrys stemme dryppede af sarkasme.

“For dig er det Kathleen.”

“Hvordan er det dog du snakker til din kæreste?” Spurgte han og lagde hovedet på skrå. Jeg stivnede og min kæbe faldt til jorden. Det måtte være hans spøg.

“Ja det var faktisk det jeg ville snakke med dig om,” sagde Dominic og gjorde tegn til, at jeg skulle sidde mig.

“Kom nu bare til sagen Dominic,” sukkede jeg, men satte mig alligevel. Dominic vippede lidt frem og tilbage i hans lænestol, før han fandt en beigefarvet mappe frem og lod den glide hen over bordet til mig. Mens jeg skimtede den igennem kunne jeg erklære, at de havde mistet forstanden.

“Det kommer ikke på tale!” Sagde jeg hårdt og kiggede op fra mappen.

“Tro mig, det huer heller ikke mig.” Harry så koldt på mig og krydsede sine arme.

“Så i to!” Skældte Dominic, som om han var vores far. Det var han så absolut ikke. Han var knap nok lige fyldt 25 og var den øverstes højre hånd. Men andre ord - så var han altså Harrys fars højre hånd. Vincent Styles - den øverste af de øverste. Han sad på toppen af 75% af verdens kriminalitet. Han styrede alt fra den Russiske til den Italienske mafia.

“Det er din fars ordre.” Dominic kiggede skarpt over på Harry, som overhovedet ikke lod sig mærke. Det var typisk Harry at tro, at han var højt hævet over alle andre. Han havde altid været favoritten på grund af hans far. Han var den første der lærte at slås. Den der altid fik de bedst betalte jobs. Han fik det flotteste værelse og oven i købet fik han også lov til, at rende rundt og lege berømthed. Ej jeg var godt klar over at One Direction var hans dække. Hvem i alverden ville mistænke verdenskendte Harry Styles for, at arbejde for mafiaen? Og hvorfor skulle han så tiltrække sig, så meget opmærksomhed? Det var så dumt, at det var genialt.

“I må lære at samarbejde.”

“Samarbejde? Med ham? Han prøvede at slå mig ihjel!” Udbrød jeg og Harry grinede svagt.

“Tænk at du stadig hænger dig i det.” Han smilede bare, som en eller anden idiot. Af ren og skær refleks greb jeg fat om den kniv, jeg altid havde  i støvlen og kastede efter Harry. Det rungede lidt, da den satte sig fast i væggen, lige over Harrys hovede. Det tørrede hans selvfede smil væk og i stedet gjorde han mine til, at trække sin pistol.

“Læg våbnene fra jer!” En halvgammel mand iført et blåt jakkesæt trådte ind. “Det bliver som jeg har sagt.”

“Far,” sagde Harry chokeret og fjernede sin hånd fra pistolen. Først der gik det op for mig, at jeg havde holdt  vejret. Man vidste  aldrig hvad Harry kunne finde på. Han ville ikke tøve med, at slå mig ihjel.

“Du burde vide bedre Harry. Det var jo ikke for ingenting, at jeg de sidste par måneder har bedt dig, om at sige du datede en.”

“Men jeg vidste jo ikke, at det var hende!” Protesterede Harry irriteret.

“Hun er den bedste af pigerne, som vi har og det bliver som jeg har sagt.” Han talte med sådan en autoritet, at jeg slog blikket i gulvet. Jeg havde kendt Vincent i mange år efterhånden, og en af de første ting  man lærte var, at man ikke sagde ham imod. Men jeg ville under ingen omstændigheder, hænge på Harry i flere måneder.

“Jeg vil ikke.” mumlede jeg svagt og løftede hovedet igen, mens jeg kigggede bedende på  Vincent. Han havde altid haft en svaghed overfor mig. Ikke noget stort, men han havde trodsalt selv trænet mig og taget mig til sig.

“Jeg tager ikke imod jobbet.”

“Det virkelig sødt at du tror, at du har et valg.” Vincent gik hen og trak min kniv ud af væggen. “Men nu tager du den her kniv og gør hvad jeg har trænet dig til.” Han rakte mig kniven på et truende måde og jeg tøvede. Enten så tog jeg kniven og skulle gennemgå helvede med Harry, ellers skulle jeg myrdes. Der var ingen andre valgmuligheder. Det var knald eller fald. Mine fingre lukkede sig langsomt og knivens skaft og Vincents øjne glimtede triumpherende, mens han smilede venligt. Det havde taget mig flere år, at finde ud af at hans venlige facade kun var det. Nemlig en facade.

“Godt så.”  Han klappede hænderne sammen. “Jeg får Dominic til at sende jer alle informationerne i har brug for, når i er kommet tilbage til London.”

 

🔽🔽🔽

Det var så første kapitel.. Næste kapitel kommer søndag :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...