Can I Find The Way (Justin Bieber)

Amira en af de populæreste piger på skolen. Hun har aldrig interesseret sig i drenge. Hun har dog en særlig dreng i tankerne hele tiden. Men da den nye dreng Justin gør indtryk på Amira bliver hun i tvivl på hendes følelser.

3Likes
3Kommentarer
317Visninger
AA

1. Kapitel 1.

Kapitel 1. - High School

Amiras synsvinkel

Første dag. Første frikvarter. Det var der det hele begyndte. Jeg sad ude i en lille gård sammen med nogle af mine veninder. Han kørte forbi mig på sit skateboard, sammen to af sine venner. Jeg kiggede på ham og vores øjne mødtes og han kiggede kort på mig. Jeg troede jeg så et smil men jeg var ikke sikker. Jeg kunne hører mine vinender stoppe med at snakke. De kiggede på mig og havde et store og brede smil på læben. Jeg kiggede forvirret på dem, men rystede så hurtigt på hovedet.

"Nej, Nej. I ved jeg ikke interesserer mig for drenge." sagde jeg. Det jeg altid når de tænkte at jeg endelig kunne lide en dreng, men de tog altid fejl. Jeg var ikke i stand til at blive forelsket. Mine veninder har næsten prøvet alt. Rettere sagt de har prøvet alt muligt. Jeg var den eneste pige i vores gruppe der ikke havde en kæreste. Jeg var så også den pige der koncentrerede sig mest om skolen. Jeg havde de bedste karakterer og jeg hjalp altid pigerne hvis de havde problemer, Åh ja lige en sidste ting. Jeg er enebarn og jeg er altid alene hjemme fordi min mor er på arbejde og min far er på forretningsrejse næsten hver måned. Det gode ved det var at vi næsten altid var hjemme hos mig.

"Kom nu, Ami. Kan du ikke i det mindste lade som om du er interesseret i drenge og ikke kun skolen." Sia skubbede lidt til mig og jeg fik et stort smil på læben. Jeg grinede af hende og trak på skulderene. Vi begyndte alle og grine. Jeg kiggede hurtigt rundt på efterskolen og fik øje på ham drengen der havde kørt forbi os lige før. Klokken ringede og vi skulle til vores næste timer.

Timerne gik hurtigt og vi fik tidligere fri da den lærer vi skulle have var sygemeldt. Jeg gik over til mit skab og lagde mine bøger der ind. 

"Hej, Amira længe siden." En mørk men blid stemme overraskede mig. Jeg lukkede hurtigt mit skab, faktisk nærmest smækkede jeg den og så hans lyse blå øjne hvile på mig. Mit smil kunne nærmest ikke blive bredere. Zack var endelig kommet tilbage. Han havde været nød til at flytte væk i to år fordi hans far havde fået en job mulighed. Jeg sprang i armene på ham og han svingede mig rundt. 

"Hvor er jeg glad for at se dig. Jeg har savnet dig så meget." han satte mig ned og smillede et smil der ville få alle piger til at blive bløde i knæene, men jeg smilte bare igen. Jeg hørte et genkendt fnis og vendte mig om. Tre par øjne så på mig med brede smil på læberne. De kiggede kort på Zack inden deres øjne igen hvillede på mig.

"Hej piger, Det her er Zack. Han gik på vores gamle skole, men skulle så flytte. og nej vi var ikke et par!" jeg kiggede skeptisk på dem. Pludselig kunne jeg mærke en hånd i min og jeg blev trukket ind i Zack's favn.

"Det kunne ellers godt se sådan ud, Ami." Vick grinede af mig. Jeg kunne mærke mine kinder blive let røde. pigerne kiggede skræmt på mig og blev så hurtigt glade igen.

"Hej Zack, mit navn er Sia. Jeg tror du er mirakelmager for du har lige fået Amira til at rødme." Sia kiggede over på mig og smilede til mig. Det hun havde sagt fik mig til at vende mig rundt og begravede mit hoved ved Zack's skulder. Mit kinder begyndte at blive brand varme. Jeg havde en underlig fornemmelse i maven. Jeg kunne mærke Zack's hoved komme hen til mit øre.

"Skal vi ikke invitere dine veninder over på caféen og så tager vi to hjem til mig bagefter? Jeg har en overraskelse til dig." Zack strøg mig over håret.

"Jo, men du ved jeg hader overraskelser!" Jeg prøvede at hviske så lavt jeg kunne og det lykkedes også med det første men det sidste kunne pigerne vidst godt høre for de kiggede nysgerrigt på mig. Det kunne selvfølgelig også være fordi at jeg lige havde blevet rød i hovedet over en dreng hvor jeg derefter skjulede mit hoved ved hans skulder. Zack flyttede sit hoved fra mit øre og spurgte pigerne om de ville ned i caféen. De nikkede.Vi begyndte at gå hen mod udgangen. Jeg gik ved siden af Sia og Zack. Sia tog fat i min hånd og stoppede op. De andre stoppede et stykke efter. 

"Gå bare, jeg skal lige snakke med Ami." Sia drejede sit hoved så hun så direkte på mig. De andre gik imens videre. 

"Jeg troede du sagde du aldrig havde været i et rigtigt forhold." Sia kiggede lidt irriteret på mig. Jeg kiggede ned i gulvet og rømmede mig.

"Jeg har aldrig haft det på den måde med Zack. Han var min bedste ven i hele folkeskolen. Da han rejste fandt jeg ud af hvad jeg følte for ham. Det er derfor jeg aldrig har kunnet lide andre drenge. Jeg har ikke kunnet lade vær med at tænke på Zack." Jeg kiggede op i et par øjne der var store af overraskelse, men samtidig fulde af medlidenhed. Jeg blev trukket ind i et kram inden jeg fik set mig om.  

"Så du har bare tænkt på en dreng hele tiden?" Sia lød stadig overrasket, men jeg nikkede bare. Pludselig gik det op for mig at de andre faktisk stod og ventede uden for. Jeg trak mig hurtigt ud af krammet og gik videre hen af gangen og over til døren. Sia fulgte stille med. 

"Du lover du ikke fortæller det til nogle ikke års, Sia." Jeg stoppede op foran døren og kiggede på Sia. 

"Selvfølgelig gør jeg ikke det." Sia smilede til mig hun åbnede døren og jeg gik ud jeg kiggede tilbage for at se hvor Sia var, men så klodset som jeg var faldt jeg over mig selv. Jeg lukkede automatisk øjnene. Jeg ventede på at ramme den kolde asfalt, men i stedet faldt jeg lige ind i et par stærke arme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...