Selvmord frem for venskab.

Min Movellas handler om en pige, som er flygtning. Hun har selvmordtanker, hun er deprimeret, og hun har også gjort skade på sig selv. Hun flygter til Danmark med sin familie, og møder en fantastisk dreng. Resten må i læse selv:)

1Likes
0Kommentarer
47Visninger

1. 1

Selvmord frem for venskab. 

 

Jeg vågner og ser på klokken, at den er 6:50. Jeg tænker, "Gud, jeg kommer for sent" 

Jeg tag mine bukser, T-shirt og sko på, og løber ud på toilettet. Jeg råber, ” Mor, gør min morgenmad klar!" Jeg børste tænder og løber ud af badeværelset, jeg har kun 5 minutter og bliver nødt til at løbeJeg løber ud af køkkendøren og tager min cykel. Det er svært, at komme til min cykel, fordi der er ved at flytte nye naboer ind. Sikke noget rod de har lavet, måske skulle jeg blive og hjælpe dem? Nej, jeg kommer jo for sent. Jeg kan se skole bussen, jeg når det jo! På vej til skolen ser jeg en  virkelig flot pige. Hun har brune øjne, et flot smil og hendes hår det funkler. Hun kigger på mig, og jeg går i panik,  jeg støder ind i en stolpe. Folk griner. Jeg rejser mig og låser min cykel. Jeg går direkte  ind i klassen. ” Henry Colins Mils, det er 3 gang i denne her uge, du bliver nød til at sidde efter", siger fru Doris. ” Henry, din spade", råber Sebastian. ” Vær sød at tag plads", siger fru Doris. Jeg svarer hende ikke, men sætter mig ned. Jeg tænker hele tiden på den pige jeg så. Hun lignede ikke en fra Danmark? Teknisk set gør jeg heller ikke. 
Klokken ringer. Jeg er ved skolegården. Jeg kan ikke se min cykel, der hvor jeg satte den og bliver nødt til at gå de præcis 2.5 km hjem. Jeg er lidt af en nørd. På vej hjem ser jeg Sebastian snakke med den nye pige, jeg bliver vildt irriteret, når Sebastian flirter med hver eneste pige jeg ser. Jeg tager hjem og banker på døren. Lige da jeg banker, åbner min mor døren og spørger om jeg vil med over til de nye naboer. 

 

"Ja det vil jeg meget gerne", svarer jeg. Vi tager over til naboen og banker på døren. En kvinde med tørklæde om hovedet åbner døren. " Er det dig Mrs. Collins", spørger hun på engelsk. "Ja, det er mig". "Kom I bare ind. Min datter kommer med te", siger hun. "Vi har haft det meget hårdt de seneste år. Min datter Rosa har været deprimeret, haft selvmordstanker og gjort skade på sig selv".  "Hvorfor dog det?", spørger jeg nysgerrigt. "Vi har måtte flygte fra vores hjemland, Israel, og hun har mistet sine venner, så jeg håber virkelig, at i to kan blive gode venner". "Ja, selvfølgelig". Pigen jeg så på skolen kommer ind med te. Mrs. Wilhelm siger, "Rosa min skat. Kom her ind". Hun sætter teen på bordet og ser på mig. "Er det ikke dig som stødte ind i pælen i morges", spørger hun med et smil på læben. "Jo, det var mig Henry Collins Mils". Mrs. Wilhelm og min mor går ud for at købe ind, imens Rosa og jeg bliver tilbage og snakker sammen. Da jeg tog hjem, var det blevet mørkt.  

Det er morgen, og jeg er sent på den igen. Jeg klæder mig på, på rekordtid, og løber ud af døren. Jeg er på skolen og løber ind i klassen for at nå timen. Jeg ser Rosa og Sebastian sidde sammen. Jeg ser væk og sætter mig ved siden af Kasper. Vi har fru Doris i første lektion. Fru Doris kigger groft på mig hele timen. Vi har en test i sidste lektion, og timen går hurtigt. Klokken ringer og vi har fri. Jeg fulgtes med Rosa ud af skolen, og spørger om hun vil med mig ud og udforske byen. ”Ja, selvfølgelig”, svarer hun, og vi tager på Strøget. Vi bliver stoppet af en dreng, som spørger, hvordan man kommer til Pilestræde 8. ”Jeg snakker ikke dansk”, svarer hun på engelsk. "Kan vi ikke gå videre", spørger Rosa. "Jo", svarer han. "Er det ikke Sebastian", spørger Rosa. Jo, svarer Henry. Sebastian kommer har over, selvfølgelig, tænker Henry. "Det var virkelig dejligt i går, jeg håber nu også du har taget graviditets testen", siger han på en ond og irriteret måde. Min kæbe den hænger,  jeg er chokeret. "Sebastian", råber Rosa "Jeg kan slet ikke fatte det",  råber Henry og går. Alle enhver griner. Der falder tårer ned af Rosas kinder, hun løber sin vej mod rundetårnet. Alle der gik forbi råbte til hende, at "alle ved man ikke skal være sammen med Sebastian i et rum, i flere timer". Hun løber videre og videre til hun finder rundetårnet. Alle skriver om hende, nogen siger endda, at hun er på vej til rundetårnet for at begå selvmord. Da Henry så de beskeder, løb han så hurtig han kunne til rundetårnet. Rosa er allerede der oppe, hun ligger en seddel ved siden af pælen, og står ved kanten og hopper, Henry løber. Men når det aldrig, til gengæld så han papiret og læste det igennem. "Kære Henry, jeg vil  sige,  at jeg elsker dig. Da jeg først mødte dig, troede jeg du var den eneste person, som forstod mig og gjorde mig glad, jeg var stadig deprimeret da vi mødes, men jeg fik det bedre hver gang vi var sammen. Jeg håbet virkelig du ikke ville tro på, at jeg kunne finde på, at være sammen med Sebastian, husk nu aldrig at glemme de tre ord og 12 bogstaver jeg skrev til dig. Kærlig hilsen Rosa.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...