Spejlbillede

Kort roman. Om William Hansen og hans tvilling Kevin. Om det ikke længere at være én, men to. Om det at finde sig selv.

2Likes
0Kommentarer
1065Visninger
AA

25. Ingen bånd der binder

 

“Medarbejder til kasseåbning” gjaldede den forvrængede stemme ud over højtaleanlægget. Jeg vidste stemmen var Jan. Det var altid Jan, der stod for den slags.

Det var også ham, som nu havde givet mig den opgave at fylde op på sodavandshylderne.

En mor med hængende skuldre og børn slæbende bag sig sendte mig et intetsigende blik. Det var tomt og træt. Jeg prøvede at smile opmuntrende til hende, men da havde en af ungerne allerede hevet fat i hendes ben og sad nu på jorden og krammede det. Moren kunne hverken gå frem eller tilbage.

Jeg vendte ryggen til og samlede notesbogen op fra lommen. Den fulgte mig med overalt.

I ly af stativet med tilbudssmåkager, noterede jeg endnu en idé til planen, alt i mens jeg prøvede at undgå at tænke på det, jeg havde gang i som en ‘plan’.

Ungen var begyndt at hyle på den anden side af stativet. Jeg så hurtigt op og fik øjenkontakt med den stressede mor. Var det vrede, der havde sneget sig ind i hendes blik? Jeg slog blikket ned. Lige nu var jeg medarbejderen, der holdt lav profil.

“Hey!”

Eller ikke… Jeg så op og mødte morens blik igen. Det var mig hun talte til.

“Ja?” spurgte jeg og gik nærmere. Hun skulle sikkert have hjælp til at finde de ekstra store tomater, som hun havde set på tilbud. Det var dog i sidste uges katalog.

“Skal du ikke passe dit arbejde?”

Det slog mig fuldstændig ud.

“Øhm…” Jeg kunne ikke gøre for det. Sådan nogle situationer er man ikke forberedt på. Jeg så fra notesbogen til moren. Ungerne var klappet i. Hvor ville jeg ønske, at de ville begynde at skrige igen.

“Se, der er ikke flere guldkarameller!” Hun rettede anklagende en finger mod sektionen med chokolade. “Og hvad laver du egentlig?”

Det var så aggressivt, at jeg nær var faldet omkuld. Men det blev værre. For bag hende kom Jan nu til syne. Pis. Jeg så mig om, men det var åbenlyst, at jeg ikke var i gang med at sætte kølevarer på plads.

“Hvad sker der her?” Jan så fra mig til den vrede mor. Jeg holdt afværgende hænderne frem foran mig og gik hen til mine varer igen. Jeg skærpede ørerne, da jeg vendte ryggen til dem.

Morens stemme var kørt op i et skingert toneleje. Jeg gemte hurtigt notesbogen af vejen. Kun et enkelt ord havde jeg nået at notere. Et ord: gul. Det fik mit humør til at stige en anelse, men så lagde en hånd sig på min skulder. Jan.

“Må jeg lige snakke med dig et øjeblik, William?” Han satte kursen mod baglokalet. Jeg kunne ikke gøre andet end at følge med. Var det noget jeg bildte mig ind, eller kunne jeg mærke morens blik i min ryg? Da jeg lukkede døren til baglokalet bag mig, kunne jeg høre den ene af børnene forlange at få pandekager til aftensmad.

“Nå?” spurgte Jan og lagde armene over kors. Jeg fangede hans øjne. Hvor jeg hader det ord. Ord.

“Nå?” gav jeg igen.

Jan hævede øjenbrynet. Jeg kunne ikke lade være med at give ham ret i netop den ting. Der var noget helt galt.

“I den her butik behandler vi kunderne ordentligt, William…” Han begyndte at belære mig om kunderespekt og høflighed. Jeg holdt op med at lytte. Manden havde engang haft ørering i det ene øre, lagde jeg mærke til. Der var i hvert fald et hul der. Måske havde han været sømand. Jeg kunne ikke lade være med at kigge på hans overarm, men den røde trøje dækkede det meste, så det var ikke til at sige, om han havde en mor-tatovering.

“William?”

Jeg tog mig i at smile. “Ja?”

Jan rystede på hovedet og varmede op til den helt store verbale omgang. Før han fik et enkelt ord ud, var jeg gået forbi ham og styrede mod medarbejderomklædningen. Inden jeg forsvandt ind i rummet hævede jeg den ene hånd i en vinken.

“Jeg siger op.” Det brusede gennem mine ører, da jeg låste mit skab op og smed medarbejdertrøjen på bænken. Jeg trak min egen trøje på og lod skabet stå åbent. Da jeg kom ud på gangen igen, stod Jan stadig i samme position. Hans mund var halvt åben.

“Ses” sagde jeg grinende og gik forbi ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...