Snestorms mikstur

Jeg blader om til slutningen i bogen for, at lave mit eget kapitel, med mine erfaringer, inden for alkymi og bryggerrig. På hekseskolen for alkymister, havde de sagt at jeg aldrig ville blive lige så dygtigt, som nogle af mine forfædre. Men jeg skal vise dem, skal jeg.

0Likes
0Kommentarer
25Visninger
AA

1. Snestorms mikstur

 

Jeg finder den tunge bog frem, fra bunden af den store kiste, midt på gulvet. Jeg tager fat i det bløde læderomslag, der dækker hele bogen. Jeg lægger den stille hen, på de andre bøger, der har formet sig til bjerge, omkring mig, efter som jeg har taget dem ud af kisten. Jeg puster voldsomt for, at få det tygge lag støv af bogen. Det flyver op, med alverdens fnugler og støv. Jeg hoster, hoster og hoster. Min kat Peber kigger underne på mig fra hans skjul, bag potteplantes store grønne blade. Jeg prøver at smile til ham, men det får ham blot til at krybe, længere ind i hans skjul. Jeg løfter den tunge bog for, at få den hen på køkkenbordet. Braget genlyder i køkkenet, da den rammer den mørke bordplade. Jeg smiler fornøjet, over endelig at kunne komme i gang. Jeg bladrer op på første side. Indholdsfortegnelsen står i smukt kursivt, men jeg er ikke interesseret i nogle af de oprindelige opskrifter, fra mine forfædre. Jeg blader om til slutningen i bogen for, at lave mit eget kapitel, med mine erfaringer, inden for alkymi og bryggerrig. På hekseskolen for alkymister, havde de sagt at jeg aldrig ville blive lige så dygtigt, som nogle af mine forfædre. Men jeg skal vise dem, skal jeg.

 

Jeg finder en blank side, hvor der kun er få afmærkninger af det blæk, der har truget sig gennem papiret. Blækket står allrede klar.

  ”Så er det bare med at gå i gang,” siger jeg til Peber, der er kommet ud af sit skjule, og nu står, og betragter vær eneste af mine bevægelser.

. Snestorms mikstur .

Skriver jeg med den smukkeste skrift jeg kan. Peber sætter hovedet på skrå, og kigger uforstående på mig.

  ”Hvad?” ler jeg. Jeg ved han kan forstå mig, det kan alle heksekattene i vores slægtsfamilie. Det er bare ærgerligt, at bedste skulle skære tungen af ham, da han begyndte at blande sig i hendes miksture opskrifter.

Jeg havde afprøvet opskriften tidligere i dag, så jeg er godt forberedt.

-        Tag en stor jern gryde frem, og kør friskt fe støv rundt, så miksturen ikke sætter sig.

Jeg følger selv opskriften ved siden af, mens jeg skriver de forskellige punkter ned.

-        Tag benene fra en forhekset frø, og knus dem med en knogle fra en bøvsetrold.

-        Mas tre kys fra en skønjomfru.

-        Vask syv rødderne, der gror under jorden, i mini alfernes by.

-        Bland det hele i gryden, sammen med blodet fra en enhjørning, og slimet fra en flyvenegris hoste.

-        Lad miksturen simre i ti minutter.

Mens det står og simre over bålet, får jeg lavet nogle små kruseduller af mønstre, ude i sideren af papiret, som jeg har set bedste gøre det, på nogle af hendes sidder.

-        Tag gryden af ilden.

-        Nu mangler du kun en ting. Tilføj tre knurhår fra en heksekat, med etnisk bagrund.

-        Held derefter miksturen på flaske, og drik en flaske for tretten timers brug af snemagi.

Jeg står selvtilfreds og betragter mit værk, indtil jeg kommer i tanke om, at det betyder, at jeg er nød til at fange Peber, hvis jeg skal have miksturen til at virke.

 

  ”Kom Peber,” siger jeg lokkende til katten. Peber skuler ondt til mig. Som om jeg er så dum, kan jeg høre ham hvæse i mit hoved. Jeg smiler ved tanken, jeg havde altid forstillet mig, Peber som en flabet kat.

 

  ”Kom Peber, så får du vingeren af en sort engel,” lokker jeg den. Jeg kan se han overvejer det, et kort øjeblik. Han træder et par skridt frem mod mig. Jeg kaster mig med alt fart mod ham. Han undslipper mit angreb, og spurter væk om bag planten, og ind af et mussehuld.

  ”Pokkers! I englenes navn da” bander jeg højt for mig selv.

  ”Lucifer kommer efter dig, din forbandende kat!” råber jeg aggressivt efter den forsvunden Peber.

 

Jeg går over mod min gryde med den nu mislykkede misture. Jeg kigger ned i gryden for, at betragte min helt egen opskrift. Godt ingen havde været der til, at se det, tænker jeg for mig selv. Jeg smækker bogen sammen. En anden dag så, tænker jeg. Støvet fra bogens sider flyver, til alle sider igen. Jeg knipser med fingeren, og ved, at hvis jeg vender mig om for, at se det rod jeg var gået fra, ville det være opryddet nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...