The Deamons Heart

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2016
  • Opdateret: 10 sep. 2016
  • Status: Igang
Jason har en hemmelighed. Har vi alle ikke det? Men hans er muligvis lidt anderledes end andres. For Jason er ikke nogen normal fjortenårig. Han er dæmon. Søn af Lucifer. Han ved det godt, og han spreder ondskab, og den sidste rest af hans mors lys er for længst brændt væk. Hans mor var nemlig en engel. For at bringe bare en smule lys ind i ham, sender Lucifer ham til jorden. For kun en enkelt ting kan redde ham. Kærlighed. Sam er ikke normal. Hun er anderledes. De fleste ønsker sig en sød pige der gør alt hvad de for besked på, og sådan er hun ikke. Hun er hård, og kold. Hun har nemlig den ting, at hun ikke kan lide mennesker. Derfor er hun en hadet person på sin skole. Forældrene har for længst opgivet håbet og har sendt hende på kostskole. Hun gør sig hurtigt til lidt af en slem pige. Så møder hun Jason. I starten kan de ikke lide hinanden overhovedet, men vil det ændre sig? Historien skifter mellem synsvinklerne.

0Likes
0Kommentarer
63Visninger
AA

2. Velkommen til opdragelsesanstalten - Sams synsvinkel

Jeg havde spurgt drengen om han også var sendt hertil mod sin vilje, men han stirrede bare på mig. Hans sorte hår var puffet og redt tilbage, og han var iført en sort læderjakke, sorte jeans, sorte støvler og en mørkegrå T-shirt. Ved siden af ham stod en sort ulv, og hans øjne var så mørkeblå, at de så sorte ud. 

"Jeg spurgte dig om noget. Er du tungnem eller hvad?" spurgte jeg ham. Han trak den ene mundvig op.

"Nej," hans stemme havde noget faretruende over sig. "Jeg er ikke tungnem. Jeg blev faktisk sendt hertil mod min vilje. Jason Reyes."

"Jeg spurgte ikke om dit navn," sagde jeg og gik.

"Så det var her du blev af Mas... Jason," sagde en ny stemme bag mig. Jeg var lige ved at vende mig om, men jeg gjorde det ikke. Men en ting nagede mig. Havde den nye været ved at kalde ham Jason, for Mason?

 

Jeg var blevet sendt til FBTM-kostskolen fordi jeg lavede så meget ravage derhjemme. FBTM stod for: Fra Ballademager Til Mirakelmager. Det var i bund og grund en opdragelsesanstalt forklædt som en kostskole. Ikke sådan jeg havde forventet min fjortenårs fødselsdag.

"Samantha Black?" spurgte damen i receptionen.

"Sam Black," rettede jeg. Hun blinkede ikke engang.

"Samantha Black. Velkommen til FBTM-kostskole. Jeg håber du vil nyde godt af dit ophold," sagde hun.

"Lad os nu lige se omkring det," sagde jeg og greb min nøgle.

Grunden til at mine forældre havde sendt mig hertil? Den officielle forklaring var at jeg var blevet bortvist fra hver eneste af mine forhenværende skoler og dette var den sidste mulighed. Den uofficielle? Jeg havde stukket ild til en lærer. Jeg smilede skævt ved tanken. Så kan han lære at dumpe mig. Jeg nåede mit værelse og gik ind. Jeg smed min taske på en af sengene, og begyndte at pakke ud. Plakater skævt på væggene, tøj smidt tilfældigt ind i skabet, ejendele sat på skrivebordet. Ja, så var jeg klar.

Døren gik op og en pige kom ind. Hun var nok seksten eller noget. Hun så på mig.

"Er du en af de nye elever?" spurgte hun. Jeg så på hende.

"Det er en måde at sige det på," sagde jeg. Hun så på mig og så rundt på værelset.

"Tøjet skal ligges pænt i skabet, og vi har ikke tilladelse til plakater," sagde hun. Jeg begyndte at grine.

"Hør her dukse Dorte. Jeg skal smides ud af den her møgskole, derfor er jeg ligeglad med hvordan lærende ser på mig.

"Man bliver kun smidt ud herfra, når man er blevet venlig nok," sagde hun.

"Så det er en opdragelsesanstalt?" spurgte jeg.

"På en måde," sagde hun. Jeg spurgte ikke ind til det. Jeg frygtede svaret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...