The Deamons Heart

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 sep. 2016
  • Opdateret: 10 sep. 2016
  • Status: Igang
Jason har en hemmelighed. Har vi alle ikke det? Men hans er muligvis lidt anderledes end andres. For Jason er ikke nogen normal fjortenårig. Han er dæmon. Søn af Lucifer. Han ved det godt, og han spreder ondskab, og den sidste rest af hans mors lys er for længst brændt væk. Hans mor var nemlig en engel. For at bringe bare en smule lys ind i ham, sender Lucifer ham til jorden. For kun en enkelt ting kan redde ham. Kærlighed. Sam er ikke normal. Hun er anderledes. De fleste ønsker sig en sød pige der gør alt hvad de for besked på, og sådan er hun ikke. Hun er hård, og kold. Hun har nemlig den ting, at hun ikke kan lide mennesker. Derfor er hun en hadet person på sin skole. Forældrene har for længst opgivet håbet og har sendt hende på kostskole. Hun gør sig hurtigt til lidt af en slem pige. Så møder hun Jason. I starten kan de ikke lide hinanden overhovedet, men vil det ændre sig? Historien skifter mellem synsvinklerne.

0Likes
0Kommentarer
64Visninger
AA

1. Sendt til Jorden - Jasons synsvinkel

Jeg lå og slappede bare af på mit værelse, da nogen bankede på døren.

"Master Jason? E... Er du derinde?" Lød det udefra. Jeg smilede skævt. Jeg elskede når ofrene - jeg mener gæsterne - var bange. Det gjorde det hele meget sjovere.

"Kom ind," sagde jeg og greb min pisk. Det var garenteret derfor han var kommet. Lucifer sendte tit de nye dæmoner til mig for at lade dem lide lidt. En ung knægt på min alder trådte ind.

"D... Din f... Far sendte mig efter dig, Master Jason," stammede han. Jeg løftede et øjenbryn.

"Virkelig? Hvad vil han nu?" Spurgte jeg, og drengen trak på skuldrene. Jeg greb hans arm, og trak ham med hen til Lucifers tronsal.

"Du ville se mig," sagde jeg og smed drengen for hans tronstol. Lucifer så fra drengen og til mig. Så smilede han.

"Du slog ham ikke ihjel denne her gang," sagde han imponeret. Hvorfor var han imponeret? Han burde have været skuffet!

"Undskyld omkring det. Jeg havde ikke tid," sagde jeg. Lucifer klukkede.

"Jason, Jason, Jason. Du behøver ikke slå folk ihjel. Faktisk forbyder jeg dig det de næste år," sagde han. Jeg havde nær tabt min pisk.

"HVAD!?!?" Udbrød jeg. "Hvad mener du dog?! Hvorfor må jeg ikke slå nogen ihjel lige pludselig?!"

"Du skal til jorden og gå på en kostskole. Du skal genfinde noget af din mors lys," sagde min far.

"Seriøst? Mors lys? Mor er død! Der er intet lys at genfinde. Hvis der var, havde hun ikke efterladt mig i Helvede!" Råbte jeg. Lucifer kneb munden sammen.

"Du får Nick her med," han sparkede til drengen. "Og selvfølgelig din hund."

"Mener du min ulv, Shade?" Spurgte jeg. Shade var en sort ulv, jeg havde fået i fødselsdagsgave, da jeg fyldte ti. Det var fire år siden.

"Hvad så med Shadow, Nichtmare og Darkness?" Spurgte jeg. Shadow var min sorte ravn, Nightmare var en sort krage og Darkness en sort kat.

"Dem passer Hank," sagde Lucifer. Hank var min fars assistent og...

"Han har intet tag på dyr!" Råbte jeg.

"Det står ikke til diskussion Jason! Du tager til jorden om du så vil eller ej!" Råbte han. Han knipsede med fingrene og hans højre hånd, en dæmon ved navn, Herold, greb fat i mig og hev mig ned på mit værelse.

"Pack you stuff. You dad wan't you to be done in an hour," sagde han. Nåh ja. Han taler kun engelsk. Jeg nikkede og gjorde tegn til at han skulle skride og han gik. Jeg pakkede. En time senere var jeg på vej gennem en portal til jorden.

Da mig og Shade trådte ud, var der en stor gammel bygning der tårnede sig op over mig. Lyset ramte mig i øjnene og jeg blev automatisk vred. Det skete hver gang jeg var i nærheden af solen.

"Er du også tvunget ind her?" Spurgte en stemme. Jeg vendte mig om. Der stod den smukkeste pige jeg nogensinde havde set.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...