Start over.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 sep. 2016
  • Opdateret: 8 sep. 2016
  • Status: Igang
Det var en helt normal dag for skole eleven Felix. Felix var på vej hjem fra skole da han hørt underlige lyde fra en gyde. Da han gik ind i gyden ville alt ændre sig og han ville se en hel ny tid i møde.

0Likes
0Kommentarer
25Visninger
AA

1. Pigen i den blå kappe.

Det var eftermiddag. Solen stod højt på himlen over skolen da ring klokken ringede. Den bagende sol havde ødelagt alt form for energi i min krop. Jeg gik sløset over vejen hen mod busstoppestedet. Jeg vidste ikke den dag ville ændre mit syn på livet og tiden i sig selv. Jeg vidste ikke der jeg allerede havde evnen som jeg har. Men dengang var jeg bare Felix. Skole elev og enebarn.

Felix gik hen mod busstoppe stedet med en fra hans klasse:
"Man den matematik opgave var virkelig svær." Sagde drengen fra klassen:
"Nej det var let nok når man fandt ud af det." Svaret Felix. Felix var en høj dreng omkring en meter og fem og firs. Han havde blond hår med en grøn stribe. Han havde sin sorte skjorte på og røde bukser. Hans sko var sløset og meget slidt. Han sat sig på bussen og den begyndte at køre:
"Så Janick hvad skal du lave når du kommer hjem?" Spurgte Felix nysgerrig men med en under tone af ligeglad:
"Jeg skal hjem til min farmor. Har ikke set hende i noget tid." Svaret Felix ven Janick. Efter lidt tid steg Felix af bussen og gik rundt i hans hjem by. Det var en lille by udenfor stor byen hvor han gik i skole. Felix gik langsomt gennem byen. Han kom hjem og åbnet døren:
"Jeg er hjemme!" Felix råbte mens han gik langsomt gennem det lille hus. Hans mor var på arbejde og far var ude i køkkenet og lave mad:
"Hey Felix. Har du haft en god dag i skolen?" Spurgte hans far. Felix rykket tvivlende på hoved:
"Ja altså som altid kom Pernille og Julie op og skændes. Derefter kom Karsten med en dum bemærkning og alt gik i chaos. Men ja det var vel okay fik lavet min matematik." Sagde Felix. Felix far sukket:
"De to piger kan bare ikke finde ud af det kan de?" Svaret Felix far. Felix grinte lavt:
"Det sku ligemeget. Jeg klare mine ting." Sagde Felix. Felix tog en banan og begyndte at spise den. Han gik op på værelset med banan i hånden og kiggede rundt. Hans værelse var roddet og beskidt:
"Ah. Jeg skulle tag og rydde op." Sagde Felix. Før han smed sig i sengen og lå der. Han tog sin mobil op klokken var kun lidt i fem. Felix lagde mobilen i sengen og kiggede på plakaten i hans loft. Det var af en manga han kunne lide. Hans ynglings person stod med et smil. Felix smilede tilbage til plakaten og sat sig op i sengen:
"Eventyr." Sagde Felix:
"Bare et eventyr." Sagde Felix. Felix lavet ikke noget rasten af aftenend. Han spiste bare med far. Mor kom hjem kiggede på hans lektier og så senge tid. Næste morgen gik han gennem byen for nå bussen. Alt var stille og han vandret med en sløset fart. Han var træt han havde ikke sovet godt. Han gik langsomt gennem den lille by. Han gik op på skolen og vandret rundt. Han synes ikke han kunne finde sine venner så han gik op i klassen. Hans hoved dunkkede med hovedpinde:
"Ah. Måske skulle jeg blevet hjemme." Sagde Felix. Klassen begyndte og Felix fik en plads ved vinduet idag og fokuseret ikke helt på timen men mere på det varme vejr udenfor. Felix kiggede op i himlen. Han smiled da noget fanget hans øje midt i byen ville noget lyse blåt op. Felix øjne åbnet sig lidt mere:
"Hvad...?" Felix så nysgerrig på byen:
"Felix!" Råbte læren. Felix kiggede op på læren:
"Kan du svare på spørgsmålet." Sagde læren. Felix gik i baglås:
"N-Nej..." Felix sagde nervøs. Læren sukket:
"Fokusere på timen i stedet for livet udenfor." Sagde læren før han forsatte. Felix sukket og fokuseret derefter. Da der var pause sad Felix og kiggede mod byen hvor det blå lys var stoppet:
"Hvad fuck skete der for dig idag?" Spurgte Janick:
"Jeg så et eller andet udenfor. Et blåt lys." Sagde Felix. Janick sukket:
"Pas nu på du en af de bedste elever til alle timer undtagen historie. Så du skulle virkelig lytte i vores historie timer." Svaret Janick. Felix nikket:
"Jeg ved det. Jeg ved det. Det bare blev distraheret." Svaret Felix. Skole dagen gik langsomt og lidt efter var de i kantin og spiste. Felix rørte ikke sin mad. Han vidste ikke hvad der var værst undervisningen eller skole maden:
"Nogengange tror jeg virkelig at de prøver dræbe os." Sagde Felix man han prikket til det sten hårde brød. Janick grinte:
"Ja prøv se det her." Sagde Janick før han prøve stikke i brødet med sin plastik gaffel som knækket. De begge grinte. Felix havde fået det lidt bedre og prøvede bare komme igennem dagen. Felix grab sin lille madpakke som hans far altid gør klar vis det nu var at maden ikke var god i kantinen. En lille banan og noget rugbrød:
"Du heldig din far er så venlig. Jeg skal selv smøre min madpakke derfor tager jeg intet med." Sagde Janick. Felix grinte:
"Ja. Mor arbejde for meget til overhoved kunne tage sig af mig. Derfor har vi far. Han arbejde men finder altid tid til mig." Svaret Felix. Janick grinte:
"Sandt min mor og far er begge efter mig. Du har kun en efter dig." Svaret Janick før han grinte. Felix grinte tilbage. Den sidste lektion begyndte og Felix prøvede at fokusere. Det var sidst på dagen og Felix var allerede træt nok i forvejen:
"Så i tager To og trækker det fra ni hundred og så hvad?" Spurgte lærene ud. De havde matematik og Felix var god til matematik men prøvet undgå det. Klokken ringet før læren kunne få svar og alle rejste sig. Felix gik langsomt væk fra skolen. Janick kom løbende og gik ved hans side:
"Så der weekend!" Sagde Janick. Felix smilede:
"Ja tror jeg vil arbejde på min tegne evner i weekenden." Sagde Felix. Janick nikket:
"Du vil stadig prøve lave din egne bog serie?" Spurgte Janick. Felix nikket bare. De stod ved bussen og ventede. Felix kom til at tænke på det blå lys:
"Så du et blåt lys tidligere idag komme her inde fra byen?" Spurgte Felix. Janick rystet på hans hoved:
"Nej. Hvorfor da?" Spurgte Janick. Felix trak bare på skulderende:
"Bare nysgerrig." Svaret Felix da de stod op på bussen. De sat sig ned og slappede af:
"At blåt lys. Tror du ikke bare det var en politi bil eller ambulance lys?" Svaret Janick. Felix rystede på hoved:
"Nej det her var mere lyst. Sådan lyser blå." svaret Felix. Janick rystet på hoved:
"Du havde hovedpinde og var træt måske var det intet." Sagde Janick. Felix nikket og stod af bussen. Han gik langsomt hjem. Da han kom gående væk fra brugsen kom en pige løbende:
"Ryk dig!" Skreg pigen da hun hamret ind i Felix. De begge væltet:
"Av!" skreg Felix da han lå med tøsen oven på ham. Felix kiggede op og så tøsen ansigt. Hun havde blå øjne med lyser blå streger i. Hendes hår var blåt med lyserøde streger ned af det. Hun kom op hurtigt og begyndte at løbe. Felix sukket og mærket på sine lommer. Hans nøgler var væk. Han kiggede og så at det var i hendes hår:
"Vent!" Felix skreg da han løb efter hende. Pigen kiggede tilbage hun begyndte at løbe hurtigere. Felix løb med mere fart på. Det var sommer og solen bagte ned så han begyndte at svede hurtigt. De varme dråber rullede ned af hans ansigt da han løb efter pigen i den blå kappe. Hun havde løbe sko og lange strømper på med farver ved kanten. Man kunne ikke se hendes trøje på grund af den blå kæppe kappe. Felix løb efter hende ind i en gyde. Gyde porten var låst i gyden og nu vidste Felix at han havde hende. Pigen greb et lomme ur og lige pludselig smækket porten op. Felix sukket og løb gennem porten efter hende. Pigen vendte sig rundt og i få sekunder bevæget hun armende og slog Felix i gulvet:
"Hvorfor løber du efter mig!" Råbte pigen. Hendes stemme var blød så det var svært at blive bange for den. Hun kiggede på ham vredt. Felix holdt en hånd mod sin mave:
"Min...nøgle....er....i...dit....hår." Svaret Felix med besvær. Pigen rørte sig hår og fandt nøglen som sad i det:
"Oh...ups." Sagde pigen og kastede nøglen til Felix. Felix greb den. Han kiggede på pigen som stod seriøst men derefter fniste:
"Ej undskyld." Sagde pigen hun hjalp Felix op. Felix kiggede på hende:
"Hvorfor løbe?" Spurgte Felix. Pigen grinte:
"Man kunne sige jeg kæmper mod tiden lige nu." Sagde pigen:
"Når men mit navn er Felix." Sagde Felix og smilede:
"Godt at møde dig Felix." Svaret pigen:
"Hvad er dit navn?" Spurgte Felix:
"Mit navn er Juliya." Svaret tøsen. Felix rejste sig op og kiggede rundt:
"Kæmper du mod tiden?" Spurgte Felix da han kiggede tilbage var Juliya væk. Felix kiggede rundt:
"Juliya?! Hvor er du?" Råbte Felix. Intet svar. Felix var så forvirret. Han kiggede langsomt rundt:
"Hvor blev hun af?" Spurgte Felix sig selv før han rystede på hoved og gik hjem af. Da han kom hjem lag han sig i hans seng og sukkede:
"Hvem var hun...Hendes øjne." Felix sagde. Han huskede pigens øjne som var blå med lyser blå streger i og hendes hår som var lyser blå med lyserøde streger:
"Og det lomme ur." Felix sagde. Han huskede hun fandt et lommeur frem og i det hun gjorde det åbnet den allerede godt låste port sig op i et smæk. Felix sukket og kiggede ud af vinduet:
"Hvem og hvad var hun?" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...