The Lost Princess

Isabella Norterre bor som de fleste andre 18-årige, hjemme hos sine forældre. Alt er normalt, og ikke skyggen af et royalt gen findes i hende. Men da Nick Jonas, sangeren som betyder alverden for piger verden over, inviterer hende med til The Royal Variety show, begynder flere og flere knuder at blive bundet.
Og bliver de også løst?

5Likes
0Kommentarer
3155Visninger
AA

17. Not over yet

Nick

Jeg stirrede forundret på ham. Hvor uhøflig havde man lov at være. Men jaja, Isabella ville nok sige ja, for han var jo prins. Meget mere værd end mig.
Jeg begyndte at vie bort, men Isabellas ord fik mig til at stivne. 
"Jeg vil nødigt virke uhøflig," startede hun, "men jeg havde en konversation med Hr. Jonas igang. De må have os undskyldt." 
Prinsen kiggede forbløffet på hende, inden han med en mut undskyldning bukkede og gik igen.
"Kom med, Nick," hun tog mig med ud af tronsalen, og videre ud på et afsæt jeg ikke vidste der var. En lille balkon, lige ud til nattens stjerner.
"Ser du, Nick. Når jeg står derinde... Jeg ved ikke hvad jeg føler." Jeg kiggede undersøgende på hende, som hun lænede sig ud over kanten af balkonen. "Jeg... Det er bare ikke mig, det her." Hun kiggede nu op på mig. "Inden alt det her, inden jeg blev tvunget til at bære det her, hadede jeg det. Det ved du. Jeg følte det afskyeligt. Skal jeg elske noget, jeg hader? Skal jeg elske en anden end den jeg elsker? Nick jeg føler mig så malplaceret, og derfor vil jeg havde dig væk herfra. Du er den eneste der får mig til at føle mig tilpas, men du giver mig kun følelsen af tryghed når du er her. Når vi så en dag bliver skilt ad, hvordan skal jeg så føle tryghed?"

"Jeg hører dine kvaler, min søster," forskrækket vendte vi os begge om, hvor Adam trådte ind af skydedøren. Han havde et lille smil om læberne, og han bar en grøn uniform, der matchede Isabellas kjole. Utallige medaljer hang ham om brystet, og de fine velpolerede sko skinnede i månelyset.
"Og jeg vil forsøge at forstå dem," han gik helt hen til den overraskede Isabella, og tog hendes hånd i sin. "Du elsker Nick, men du kan ikke vælge ham, fordi du er bange for fremtiden." Adam lagde hovedet på skrå. 
"Men hvorfor afholde dig fra det du elsker? Du ønsker at danse væk med stjernerne, og begive dig på eventyr i kærlighedens verden. Og det kan du ikke gøre med mig. Lad ikke din fremtid som dronning være det afgørende. Jeg ved du føler dig malplaceret og til grin, men du er ballets midtpunkt. En dag vil du glæde dig over disse fester, men der skal flere hunderede til. Det er en vanesag. Tro mig, disse fester er forfærdelige. Afskyelige. En dag ville du springe ud i dans med alverdens knajter, bare for sjovs skyld. Og det skal du også gøre nu." Adam rystede på hovedet. 
"Gør dit liv til et paradis, Isabella. Undskyld forstyrrelsen," han gav hendes håndryg et kys, og gik igen.

Vi blev efterladt i stilhed, med matte blikke rettet imod hinanden. 
"Isabella..." 
Hun kiggede op på mig. 
"Tror du på ham?" 
Forsigtigt gik hun hen til mig, og da vi kun var centimeter fra hinanden, kom et lille gisp ud af hende. 
"Ja," og uden at tøve flettede hun sine hænder i min nakke, og skubbede vores læber sammen.
Jeg greb hende overrasket om hofterne, og kyssede hende lidenskabeligt tilbage. Vores læber mødtes på ny, og på ny, som om vi virkelig gjorde det.
Vi dansede væk med stjernerne.
"Undskyld, Isabella," hviskede jeg til hende. "Nej Nick," hun kærtegnede min kind. "Det er mig der undskylder. Jeg har været forfærdelig. Det var slet ikke en prinsesse værdigt. Undskyld."
Hun lod sin pande dunke ned i mit kraveben, og jeg foldede mine arme tættere om hende.
"Jeg elsker dig, Isabella Vivaldi."
Hun smilede. "Jeg elsker dig, Nick Jonas."


 

Den aften tvang hun mig til at sove i sit kammer. Hun hev mig ind i det selvsamme lokale jeg havde fundet hende i før, hvor det hele stod som det plejede. Mannequin dukken, sminkespejlet og den store himmelseng. 
Med et stort suk hev hun den store kjole af sig, og lod mit syn ramme hendes halvnøgne krop, så jeg blev helt forlegen. Hun grinede højlydt. Efter vores snak havde vi hængt ud resten af aftenen, og danset rundt med forskellige, og ikke mindst alkoholen var der ikke blevet lagt låg på. Isabella var temmelig påvirket, ikke fuld, men påvirket.
Jeg følte mig smigret over hendes fulde opmærksomhed imod mig. 
"Har du noget at sove i, Nick?" Spurgte hun med sin søde stemme. Hun hev diverse klemmer ud af sit hår, og lod prinsesse krøllerne ramme ned af hendes ryg. 
"Nej, deres højhed," drillede jeg hende. Hun fnes piget, og fandt nogle vådservietter frem.
"Nå, men det gør intet." 
"Hvad mener De dog?" Det var kommet som en selvfølge af sige De til hende, selvom vi var officielt dus. Ja, men lidt skøre har man lov at være.
Hun havde kun fjernet makeuppen fra den ene del af ansigtet, og så utrolig sjov ud da hun opgav arbejdet, og fandt en af sine fine silkenatkjoler frem. Hun hev den over hovedet, og knipsede så sin BH op.
Ville hun sove ved siden af mig, uden BH? Nu begyndte jeg at blive mistænkelig, men også bekymret, for jeg ville ikke lade hende gøre noget i påvirket tilstand hun ville fortryde. 
"Nick dog, du hiver da bare trøjen af og knapper bukserne op! Er det så svært?"
Hun gik direkte hen til mig, og knappede knapperne i den øverste del af min skjorte op, inden hun vendte tilbage til sine vådservietter.
Tøvende trak jeg skjorten af, og efterlod min overkrop bar. Et par sekunder efter vendte Isabella om til mig igen, og havde stadig tydelige makeupspor i ansigtet, men stadig var hun lige så smuk. Vidunderlig smuk.
Hun fnøs utilfredst og gik hen til mig igen. Hun greb fat om kanten til mine bukser, og løsnede mit bælte op, for næsten at fortsætte før hun stoppede sig selv.
Var hun endelig kommet til fornuften?
"Er du jomfru, Hr. Jonas?" Spurgte hun med et usigeligt blik.
Jeg sank en klump. "Nej, Bella."
"Hmm." Alligevel fortsatte hun, og lynede også min lynlås op fra bukserne.
"Er du?"
Hun kiggede op på mig og lod vores øjne mødes. "Ja, det er jeg."
Forbløffet løftede jeg øjenbrynene. Hun så lidt irriteret ud. "Ja, der var sku da ingen der gad at knalde en balletdanser. Fair Work, right?" Hun lagde sine hænder mod min brystkasse og sendte mig et snerpet smil.
Forsigtigt kyssede hun mit kraveben, og jeg lod så mine bukser falde til jorden, så jeg kun stod i boksershorts. 
"Isabella..." Sukkede jeg, da hun begyndte at kysse min hals. 
"Mhm?" "Lad være..."
"Hvorfor?" Hun trak sig væk, og sendte mig et undrende blik. "Fordi jeg ikke kan gøre det."
"Hvorfor ikke?" Hun begyndte på en ny taktik, og begyndte at gå rundt om mig, og spænde lidt i hofterne så de blev mere fremtrædende. Jeg kneb mine øjne sammen.
"Hvad med dig, Nick? Var hun flot?"
"Ti stille, Bella," vrissede jeg.
Hun grinede sarkastisk. "Hvad med mig? Er jeg lige så flot."
"Nej," åndede jeg. "Du er meget smukkere." 
"Hmm." Hun var stoppet op lige foran mig, men jeg turde ikke åbne øjnene. Så kyssede hun mig. Kyssede mig dybt og passioneret. 
Så gik hun en omgang til.
"Syntes du jeg er gammel? Ja, i nutidens verden er det ikke alle 23-årlige der er jomfruer, men hvorfor give kiggede den skæbne?"
"Hvilken skæbne?"
Hun foldede sine arme om mig og kyssede så min skulder.
"Skal jeg vente, som en gammel jomfru, blive dronning, og først gøre det når jeg skal give asken videre end dag?"
"Nej, det var ikke det jeg mente."
"Men hvad så, Nick?"
Jeg åbnede øjnene og fangede hendes underarme. "Jeg vil ikke gøre det imod dig. Jeg ønsker du gør det med den du er tryg ved, også i fuldstændig ædru tilstand. Okay, min kære?"
Hun sukkede. "Okay Nick. Okay."
Med de ord smed hun sig træt i sengen, og lidt efter krøb jeg ind til hende. Hun foldede os ind i den tykke glatte dyne, og lod sit hoved støtte imod mit hjerte. Nu kunne hun høre mine ukontrollerede hjerteslag.
"Jeg elsker dig. Undskyld hvis jeg var for hård," hviskede jeg," forsigtigt kyssede jeg toppen af hendes hoved flere gange. "Det er okay, tak Nick. Du hjælper mig når vi flytter ind til det rigtige palads imorgen, ikke?"
"Jo, selvfølgelig. Jeg vil hjælpe dig, lige indtil jeg vil såre dig."
"Jeg elsker dig Nick."
"Godnat, min Isabella." 
Hun puttede sig bedre ind til mig, og lukkede øjnene tungt med et gab.
Også sov vi.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...