Gymnasieunderviser

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2016
  • Opdateret: 6 sep. 2016
  • Status: Igang
Bare lidt tanker om "lærer" på gymnasiet

2Likes
1Kommentarer
60Visninger
AA

1. Gymnasiets undervisere

Jeg går pt. i 3.g i gymnasiet, og mange af oplevelserne ved dette har været meget positive, nye venner, som jeg nu betragter som min anden familie, og for ikke at snakke om festerne. Alt det sociale fungere egentligt så godt som man kan forvente. Men noget der ikke fungere, er lærene! Eller underviserne, som jeg ynder at kalde dem.

For i mit hoved er en lære, en man har en form for relation til, en som både er faglig og menneskelig, en som bekymre sig om mennesker, især deres elever, mens en underviser er en slags indlærings maskine, som kun er programmeret til at uddanne efter pensum, men som ikke har udviklet evnen til menneskelige følelser, så som omsorg for andre. Der er heldigvis mange lærer på gymnasiet, lærer som er passioneret omkring det de gør, lærer som inspirere og lytter, lærer som fortår at tilpasse deres undervisning efter elevernes behov.

Men desværre kan en enkelt underviser overskygge alt det gode arbejde som lærene gør! En underviser kan med et enkelt modul få en hel dag til at virke uoverskuelig. Nogle af disse undervisere går i forklædning overfor de andre lærere, de er nogle falske mennesker, som bilder sig selv ind at de kun er på gymnasiet fordi de var for geniale til at få deres drømme job, men desværre er sandheden at de er på gymnasiet fordi deres mangel på menneskelige egenskaber gjorde at de ikke var i stand til at få deres drømme job. Det er den slags mennesker som underviser. Underviserne er kort sagt det offentliges uddannelses affald. Det er noget helt andet med lærene. De er mennesker, som skønt de måske har drømt om at lave noget andet, har accepteret at de er et andet sted i livet en de troede de ville være da de var yngre,og som får det bedste ud af det, nogle af dem har måske endda ligefrem drømt om at blive lærer.

Men tilbage til underviserne. Det er altså det offentliges uddannesesaffald som underviser fremtiden, for som man siger: de der ikke selv kan må undervise. Jeg er selv så heldig at jeg har en helt masse vidunderlige lære, men desværre har jeg i år har jeg desværre stadig en underviser tilbage på skemaet. Hun er en iskold kælling for at sige det mildt, og jeg har en teori og at hun finder nydelse i at gøre elevernes dagligdag sur og trist. Hun er bitter fordi hun er nødsaget til at spilde hendes, ifølge hende selv, enorme intelligens på at uddanne små dumme unger som os, der alligevel aldrig vil blive ligeså gode og kloge som hende selv. Fordi hun ikke selv fik den fremtid hun drømte om, vælger hun at lade det gå ud over de uskyldige gymnasieelever, således at disse ej heller vil kunne opfylde deres drømme, og hvem ved? måske bliver vi også små bitre uddannelses maskiner en dag? Sådan går det i arv, det er som Mufasa så smukt sagde: det er livets cirkel. Ondskab går i arv, elever får det fra deres undervisere. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...