Samtaler med L

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jan. 2017
  • Opdateret: 22 mar. 2017
  • Status: Igang
Lad os sætte os ned, og snakke om de svære ting i livet. Men også emner som måske kan være tabubelagte. For hvorfor skal alle de emner ikke være nogle, som man snakker åbent omkring? Samtaler med L er en movella, hvor jeg åbent vil snakke om forskellige emner, som måske kan være svære at snakke om i hverdagen.

19Likes
30Kommentarer
1914Visninger
AA

3. Ensomhed

- E N S O M H E D -

210.000 danskere over 16 år, føler sig altid eller ofte ensomme. Det viste en undersøgelse bestilt af Mary Fonden tidligere i 2015. Og det er efter min mening, alt for mange unge, som der skal rende rundt og føle sig ensom.

Ensomhed kan være svært at slippe af med, hvis det først er der, det kender jeg alt til. Og jeg tror på at man altid på tidspunkter i livet, vil føle sig ensom. Men vi kan også gøre noget for ikke at være ensomme, det betyder bare at man selv skal gøre noget ved det, og kæmpe.

Men der er ikke noget galt med dig, hvis du føler dig ensom, det må du aldrig tro. Men fordi ensomhed er sådan et stort tabu, så siger vi det ikke højt at vi er ensomme eller mangler nogle at snakke med - vi holder det for os selv, og det er problemet.

For mange kan det hjælpe at finde et online forum med en masse at snakke med, måske movellas? Jeg kan i hvert fald mærke på mig selv, at movellas har hjulpet mig en del. Og hvis jeg mærker ensomheden, så logger jeg tit på movellas bare for at snakke med jer brugere. For shit det hjælper, i er der altid og det sætter jeg stor pris på - det håber jeg også i gør.

Men det kan også være det hjælper dig at komme udenfor, være omkring mennesker i fx byen. Tag ud og shop med din mor fx, hyg jer på en café eller aftal med en gammel veninde, at i tager en kop kaffe og hyggesnakker. Det kan være små ting der kan hjælpe en, med ikke at føle sig så ensom. Man skal bare finde ud af hvad der hjælper en bedst, prøve en masse ting af, og til sidst finder man noget som der hjælper en.

Det hjælper fx mig rigtig meget at tage ud og shoppe, eller bare tage en gåtur alene i skoven. Tage på café og slappe af, være omkring en masse mennesker, som der har samtaler i gang med andre. For hvis du har mennesker omkring dig, er du ikke så ensom, som hvis du måske sad derhjemme under dynen foran tv'et helt alene.

Du kan også tage ud og handle, sige hej til kassedamen når du alligevel skal betale og have en lille kort samtale. Det er de små ting, som der kan gøre en stor forskel. Og så vil jeg anbefale jer at starte blidt, ikke smide jer selv ud i store opgaver og udfordringer, for så får i måske et nederlag og så føler i at i ikke kan. Start forsigtigt, små ting og så arbejd jer videre.

Men ensomhed behøver ikke at have noget at gøre med, at du er alene eller savner selskab. Du kan sidde sammen med to eller ti af dine gode venner, og stadig føle dig ensom og alene. Og dybest set er ensomhed lig med ekstremt lavt selvværd og lig med, at du har svært ved at elske og anerkende den, du er, så måske arbejd på dit selvværd også? Det er jeg selv i gang med, og små baby skridt betyder også en del.

Måske kan det hjælpe dig at sige: "Jeg er som jeg er, og det er bare skide ærgerligt for dem, der ikke kan lide det."

Mange unge mennesker føler sig endnu mere ensomme, fordi de går alene med deres følelser. De frygter måske at folk ikke vil forstå dem, se dem som nogle underlige nogle, og måske sige at de skal tage sig sammen. Og for mange kan det lette helt at vide, at de ikke er alene med deres tanker og følelser, for når ensomhed er et tabu, så bliver det ikke snakket nok om. Og dermed bliver folk usikre om der mon er noget forkert ved dem, på grund af at de føler sig ensomme og det måske er en ukendt følelse.

For også jeg har gået og tænkt over, om mon der var noget galt med mig, siden jeg gik og følte mig ensom hele tiden. Jeg gik og tænkte over det så mange timer om dagen, og lå også det meste af natten og tænkte over hvad jeg kunne gøre, og om jeg mon kunne sige det til nogle. 

Jeg kan godt indrømme, at der gik lang tid før jeg sagde det højt at jeg var ensom, at jeg manglede nogle at snakke med. Men problemet for mig er bare, at jeg er bange for at snakke med folk, grundet min sociale angst - og hvor er det øv nogle gange, det indrømmer jeg gerne.

Men jeg forsøger hver dag, jeg kigger online for at se hvad der er i nærheden af mig. Jeg tager ud og handle, jeg snakker med dem der arbejder i butikkerne, jeg snakker med folk online osv. Men jeg må indrømme at jeg synes det er hårdt hver gang, for det er en udfordring hver gang og åbne munden og sige noget - men jeg gør det.

Og bagefter får man den bedste følelse i kroppen, og det eneste man kan tænke på er, at man gjorde det. Man kan føle sig helt stolt, stå og smile, og det er det gode ved det.

Jeg prøver også at tænke på, at jeg ikke er alene, og at hende foran mig måske også føler sig ensom en gang i mellem. For jeg er sikker på, at vi alle i nogle tilfælde kan føle os ensomme og alene, også selv om vi måske er omkring en masse mennesker.

For man kan også sidde i klassen, omringet af folk på sin egen alder som snakker og har det sjovt, og stadig føle ensomheden komme kravlende. Det er normalt nu til dags, desværre.

Vi skal bare gøre noget ved det, vi skal gå forsigtigt frem, kæmpe og håbe på, at de bedre dage snart kommer igen.

Du kan godt, jeg tror på dig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...