Landing

Landing er en kort novelle jeg skrev til en terminsprøve engang. Jeg skulle skrive videre på et stykke som allerede var skrevet og dette er så hvad der kom ud af det:

0Likes
0Kommentarer
54Visninger

1. Landing

-Når jeg forlader min rede, bliver jeg usikker, jeg gennemskuer alle, og er bange for at andre kan gennemskue mig.

 

Jeg er på vej, jeg er i flyet, jeg er i luften, på vej. Hvorhen det ved jeg ikke. Hvorfor ved jeg heller ikke Der er to veje; den ene vej er frem, og den anden vej er tilbage, men ligenu er der kun en vej, og det er op. 

 

Ud af det runde vindue kan man igennem de tynde skyer se ned på den verden der ligger dernede. Alle de mennesker der er dernede, som går rundt i deres egen lille tankefulde verden, uden at ane at jeg sidder heroppe og lader tankerne flyve langt over skyerne. 

De voksne passagerer lytter til deres børn, som lalleglade sidder og peger ned på landene og havet, og stiller spørgsmål. 

Tænk sig at have den gave, at rejse som familie, ikke alene om noget. Nogle af de andre passagerer smiler til børnene, mens andre kigger ud af vinduet og smiler til verdenen under dem. Man kan se at de langt fra, har opgivet at følge færden på deres drømme. De er ikke alene, de er ikke fugleunger, som er faldet ud af reden. Men fugleunger, som har lært sig selv at flyve: alene, mod målet. 

Der er kun en vej frem, og det er drømmene.

“Må jeg sætte mig her?”

En fyr på min alder kigger ned på mig, jeg nikker kort til ham.

“Fedt, jeg sidder oppe foran, der sover de alle sammen, og jeg har ikke en levende chance for at have nogen at snakke med”.

Han satte sig og vendte sig mod mig og rakte hånden ud. “Hej, jeg hedder Victor”, smilede han. “Rebecca”, jeg rakte min hånd ud. “Rebecca”, han lød som om, at han smagte på navnet, “Hvad bringer så dig herop?” jeg trak på skuldrene, “Jagten på noget nyt, ville jeg tro. Hvad med dig?” 

“Noget lignende” smilede han. 

Vi begyndte at snakke, mens vi begge kiggede ud af vinduet. “Vi er der vist snart” nikkede han mod vinduet.

Solen spejler sig i vandet, og det virker som om, at det blinker op til mig.

Jeg kan mærke, at der er noget, der føles helt anderledes i kroppen, og det er som om, at jeg flyver ovenpå som om, at det hele var en test af verdenen: Er du klar til livet, og det der gemmer sig, når vi lander? Denne følelse virkede bare som et tegn på, at jeg er blevet godkendt. 

“Alle passagerer bedes lytte efter: Vi lander om lidt, og alle passagerer bedes venligst spænde deres sikkerhedsseler..”

 

Forudbestemt liv bag en mur, bygget med hjælp fra dem jeg holder, men lavet for at holde afstand. Jeg forlod min rede, jeg var bange for, at andre ville gennemskue mig, jeg var bange for at sige farvel til det gamle liv, men nu er jeg ikke længere alene, ikke længere en forvirret fugl, som er faldet fra reden. Jeg er klar.

 

Vi rejste os og gik ud af flyet, ned af korridoren og ud i ankomsthallen. Side om side.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...