The runaway

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2016
  • Opdateret: 25 dec. 2016
  • Status: Igang
Mit navn er Celina. Jeg er meget ligesom så mange andre på min alder. Jeg går i skole, laver lektier og snakker med piger på min alder.
Der bare en ting, der er anderledens ved mig. Jeg er forældreløs, mine forældre "forsvandt" ligesom så mange andre i S.V.Æ.R.
Jeg ved ikke rigtig, hvad der skete med dem, men de "forsvandt" og jeg ved det er skidt.
Statens vil også teste vores evner nu, og flere og flere forsvinder, men hvorfor og, hvor forsvinder de hen?

The runaway minder meget om System Problem til de af jer, der har læst den. Det er den samme histore, men er alligevel en helt anden.
Jeg har slettet System Problem og beklager, at den ikke blev færdig, men jeg synes ikke, at den var ordentlig skrevet og begynder derfor på ny med denne.
Jeg håber, at i vil nyde den, jeg glæder mig ihvertfald til at skrive den;-)

1Likes
3Kommentarer
262Visninger
AA

4. kapitel 3

„ Har du lavet lektier til i dag?" Spørger Thea mig, mens hun røster søvnen af sig, liggende i sengen skrot over for mig.

„ Ja har du da glemt at lave det?" Spørger jeg, men kender allerede svaret. Selvfølgelig har hun ikke lavet det, hvorfor skulle hun ellers spøger og mon ikke, at hun vil skrive af efter mig.

„ Nej jeg har ikke lavet det og jeg kan ikke nå det. Kan jeg måske skrive af efter dig?" Thea kigger uskyldigt på mig og giver mig det sødeste smil. Typisk piger som hende, når de vil have en til noget, så kan de være søde og ellers... Når ja så er man jo ikke så vigtig. Men skulle jeg lade hende gøre det eller sige, at jeg er ligeglad? Det nemmeste er helt klart bare at lade hende gøre det, men det ville også være meget rart, ikke at gøre ligesom hendes lille tyranni gerne vil have.

„ Klart jeg har dem lige her." Jeg valgte den nemme løsning okay, jeg burde måske have sagt nej, men hun ville bare være blevet sur og desuden går det jo alligevel ud over hende selv til vores prøver.

„ Tak Celina, det er altså en virkelig stor hjælp!"

„ Rrrriiing!" Larmer det fra klokken.

„ Ååå altså! Hvordan skal jeg nu nå at skrive det ned? Når vi er færdige med at spise morgenmad, skal vi direkte hen til time!" Gaber Thea op. Jeg lidt ondt af hende, men har det på samme måde godt med, at hun ikke tager æren for mit arbejde.

„ Nå det er jeg ked af... Men du ved at fru. Smith bliver sur, hvis hun ser dig skrive ned, mens vi spiser."

„ Hmmm, Celina, hvis du nu bare giver mig dine papirer med nu, så skal jeg nok få det skrevet ned og så får du dine lektier igen før timen begynder. Okay" Thea får et farligt glimt i øjne. Alt i mig tvivler på, at det her er en god idé, men alligevel giver jeg hende, det hun vil have. Da jeg har givet det til hende, smiler hun bare til mig og går ud af sovesalen.

Jeg bliver siddende lidt i sengen. Strækker mig, nyder roen og tænker stadig på fru. Smiths ord.

„ Hvis du var en M.I.D, så ville du have massere af muligheder." Havde fru. Smith sagt.

Hvad mente hun med det?

„ Frøken. Moore, hvad laver De her?" Jeg vender mig og mit hjerte slår et slag over. Var det allerede spise tid? Eller havde Fru. Smith opdaget, hvad Thea lavede? Jeg kigger på fru. Smith og venter på, at hun siger noget.

„ Hvorfor er De ikke henne ved morgenmaden? Nå det er også lige meget, for De skal alligevel med mig." Siger fru. Smith. Jeg går med hende og hun går i et hurtigt tempo.

„ Hvad er det vi skal?" Spørger jeg.

„ Jeg forklare Dem det lige om lidt." Siger fru. Smith.

Jeg er lidt nervøs, jeg aner jo ikke, hvad jeg skal. Vi går gennem de lange gange og går tilsidst ind på fru. Smiths kontor, der ligger ligevedsiden af de små børns afdeling. Hendes kontor er hyggeligt indrettet med et stort brunt skrivebord og tæpper overalt. Fru. Smith fortsætter helt ind i kontoret og sætter sig på en stol ved skrivebordet, selv bliver jeg stående i dørkammen.

„ Hvad ville De tale med mig om?" Jeg er sulten og vil helt bare så hurtigt som muligt hen og få noget mad.

„ Kom her hen og sæt Dem." Fru. Smith peger på en venlig måde hånden mod en stol overfor. Jeg går hen og sætter mig, i noget tid er der stille, måske ved Fru. Smith ikke, hvad hun skal sige selvom det ikke ligefrem ville ligne hende. Jeg kan se på hende, at hun tænker, men over hvad?

„ Jeg har set dine prøver, de er yderst lovende. Jeg ved godt jeg ikke har sagt noget om det, men i virkeligheden vil staten gerne have de bedste elever over i M.I.D. De vil blive skarpt overvåget, men De vil også få mange flere muligheder." Siger fru. Smith og kigger på mig med et blik så jeg helt for myrekrøb. Hvad skal jeg overhovedet svare? Kan det overhovedet passe, at jeg er så god som hun påstår. Jeg kan jo slet ikke finde ud af matematik.

„ Nå, men det var alt De kan godt gå ud nu." Hun vifter lidt med hånden, og jeg skal til at skynde mig ud i spise salen.

„ Men husk, at det her er vores lille hemmelighed, ikke sandt." Jeg nikker for at vise jeg har forstået og går.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...