The runaway

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2016
  • Opdateret: 10 nov. 2016
  • Status: Igang
Mit navn er Celina. Jeg er meget ligesom så mange andre på min alder. Jeg går i skole, laver lektier og snakker med piger på min alder. Der bare en ting, der er anderledens ved mig. Jeg er forældreløs, mine forældre "forsvandt" ligesom så mange andre i S.V.Æ.R. Jeg ved ikke rigtig, hvad der skete med dem, men de "forsvandt" og jeg ved det er skidt. Statens vil også teste vores evner nu, og flere og flere forsvinder, men hvorfor og, hvor forsvinder de hen? The runaway minder meget om System Problem til de af jer, der har læst den. Det er den samme histore, men er alligevel en helt anden. Jeg har slettet System Problem og beklager, at den ikke blev færdig, men jeg synes ikke, at den var ordentlig skrevet og begynder derfor på ny med denne. Jeg håber, at i vil nyde den, jeg glæder mig ihvertfald til at skrive den;-)

1Likes
2Kommentarer
99Visninger
AA

3. kapitel: 2

Da jeg vågner næste morgen er jeg træt, meget træt. Jeg ved med det samme, at den her dag bliver én af de dage, der bare skal skynde sig at blive færdige, så man kan sove igen. Jeg står modvilligt op og reder min seng. Bagefter tager jeg min brune kjole på, børster mit hår og sætter det så op. Efter det vasker jeg mit areal af gulvet, de andre piger er allerede godt igang, mens jeg sløser lidt rundt, stadig ikke rigtig vågen eller parat til dagen. Da klokken ringer er jeg dårligt nok blevet færdig.

Resten af dagen går på samme måde. De andre, der er i fuld gang og mig, der fumler lidt. Det er først da vi skal til og i skole, at jeg vågner lidt op.

I fængslet er der tre klasselokaler, et til de små, dem imellem og et til de ældste. Alle klasselokalerne er på 1. Etage. Der er meget varmt om sommeren og ret koldt om vinteren, så da jeg gik ind i lokalet frøs jeg ret meget, hvilket måske var med til at vække mig lidt.

„ Goddag de damer." Siger fru. Smith. Hvad laver fru. Smith overhovedet her? Hun er slet ikke lærer. Hun har ihvertfald aldrig undervist imens jeg har været her.

„ Vi starter med prøver allerede i dag med prøver i sprog, læsning og skrivning. Jeg vil være her, og overvåge jer istedet, for jeres lærer."

Jeg og de andre sætter os på vores pladser og begynder prøven. Jeg er stadig træt, men det er bedre end før og opgaverne jeg laver er nemme. Jeg bliver hurtig færdig og kigger op. En dreng er også færdig og kigger med et tomt blik ud i luften. Måske er han også træt? Efter lidt tid er resten også færdig. Bagefter får vi udleveret en ny prøve. Matematik jaa. Det er jeg jo nemlig så god tid. Igen begynder jeg, men den her gang er jeg ikke en af de hurtigste, tvært imod jeg bakser med opgaverne, men jeg kan bare ikke huske, hvordan man regner de forskellige ting ud. Jeg når ikke engang at blive færdig, før tiden render ud og jeg føler mig ret dum.

„ Så er vi færdige, i kan godt gå ud og lave jeres pligter." Siger fru Smith og jeg går ud af klasseværelset.

„ Havde i også prøver i dag?" Spørger en dreng mens vi spiser aftensmad.

„ Det havde vi ihvertfald over i min klasse." Siger en pige.

„ Det havde jeg også, så alle har vist haft prøver i dag." Siger jeg.

„ Det var altså nogen svære prøver!" Siger drengen fra før. Ingen kommentere på, hvilket må betyde, at ingen havde på samme måde. Altså bortset fra mig med matematikken. Jeg kigger over på Fru. Smith. Hun ser så bedrøvet ud, gad vide, hvad der er galt? Som om hun har en svær beslutning at træffe. Da vi er færdige med at spise går jeg ud i fængslets lille gård. Jeg har brug for noget luft. Jeg går ud og sætter mig på den lille bænk under træet. Den kolde vinter luft rammer mig brat, og det er ret koldt her under den kolde vinteraften, men det føles rart mod min hud. Det er mørkt og det eneste jeg kan se, er lyset fra fængslets værelser, men det er ligemeget, jeg har brug for at tænke lidt.

„ Hej Celina." Det giver et sæt i mig og i et kort sekund er jeg helt forvirret, før det får op for mig, at det er Fru. Smith, der taler. Hun op og jeg kan dårligt se omridset af hende, kun stemmen afsløre, hvem det er.

„ Må jeg sætte mig ned?" Spørger hun.

„ Selvfølgelig." Siger jeg, lidt forfjamsket over hele situationen. Normalt er fru. Smith ikke en, der hyggesnakker. Hun sætter sig ned og vi kigger begge mod skoleporten, der føre ud mod den virkeligeverden.

„ Hvad er dine så dine fremtidsplaner, efter det her?" Spøger hun. Jeg tænker lidt. Fremtidsplaner er aldrig noget, jeg rigtig har haft. Eller engang havde jeg, men så "forsvandt" mine forældre og efter det virkede fremtiden ligemeget.

„ Noget med børn måske." Siger jeg bare for at sige noget. Jeg sagde jo kun måske.

„ Der er ikke mange, der ville ansætte en fra S.V.Æ.R." Siger fru. Smith.

„ Og alligevel underviser i, i det." Siger jeg.

„ En af statens tåbelige idéer om, at få flere fra S.V.Æ.R i arbejde. Det er ikke gået op for dem, at der ikke er nogen, der stoler på folk fra S.V.Æ.R." Forklare Fru. Smith. Der er stille i lidt tid, jeg aner ikke, hvad jeg skal svare, der er jo ikke rigtig noget jeg kan svare.

„ Men, hvis du nu var en M.I.D, så ville du jo have massere af muligheder." Siger hun. En M.I.D!!! M.I.D'erne er dem, der bliver læger, advokater og har andre yderst gode uddannelser. Hvis jeg var en af dem ville jeg nærmest med garanti få en ret så god løn, men hvordan?

„ Hvad mener du?" Spørger jeg. Fru. Smith smiler, men ikke et glad et, det er sådan trist på en eller anden måde. Hun svarer aldrig, men går bare indenfor. Lige inden hun når indenfor stopper hun op.

„ Åååååå frøken. Moore. Husk nu at dukke op i sovesalen til tiden. De skal være der om to minutter." Siger hun og går så bagefter.

Hvad gik det mon ud på? Hvorfor talte hun overhovedet til mig og, hvad mente hun med M.I.D?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...