Rose Mudderblod

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2016
  • Opdateret: 25 sep. 2016
  • Status: Igang
Rose Price var en normal pige, og havde det der i hendes nye verden ville have været kaldt muggler forældre. Da hun en dag får et brev fra Hogwartz tror hendes far at det er en eller anden form for practikel joke. Derfor får hun ikke lov. Da en ung magiker så dukker op, bliver det straks noget andet, og snart ændres Roses verden sig for evigt. For selv om hun er udset til at redde den magiske verden, er hun stadig den eneste med muggler forældre i femten år på Hogwartz. Og det giver ikke så lidt problemer.

1Likes
0Kommentarer
414Visninger
AA

4. Turen til Hogwarts

Vi gik ned og spurgte efter ham Weasley fyren. En ung fyr, nok på omkring Jonathans alder, men ildrødt hår, bleg hud og fregner dukkede op.

"Ja?" spurgte han. Vi så på hinanden og viste ham så billetten.

"Hvor ligger den perron?" spurgte Claire. Weasley undersøgte den nøje.

"Ah, I må være mugglerungerne," sagde han. "Jeg forstår ikke at så mange ser ned på de af jer der bliver magikere. Min mormor, Hermione Weasley, var muggler, og hun var faktisk en af de bedste magikere i verden. Sådan er det med mange mugglermagikere. I koncentrere jer som regel mere om studierne," fortalte Weasley.

"Virkelig?" spurgte Claire. "Chase har da aldrig koncentreret sig om andet end computerspil."

"Og hvis der dukker zombier op, hvem vil så overleve? Ham her," sagde Chase og vendte tommeltotterne mod sig selv.

"Og du vil dø af ensomhed," sagde jeg. Chase så på mig.

"Næh. Jeg lader Skull overleve sammen med mig," sagde han. Jeg rystede på hovedet.

"Kom med. I må skynde jer ellers kommer i for sent," sagde Weasley.

Vi løb og fulgte efter ham, direkte ind i en murstens mur...

og ud på en perron, fuld af mennesker i alle aldre på vej op i et tog... eller det vil sige, det var kun dem mellem elleve og sytten der gik om bord. Mig, Chase og Claire var jo alle elleve, så vi kravlede op i førsteårselevernes vogn.

Vi fandt os en kabine, og snart sad vi og snakkede.

"Undskyld... men det er vel ikke muligt at være i denne kabine, vel? Der er ikke plads i nogen af de andre," sagde en dreng og bankede på døren. Han var slank og høj, og var iført lidt slidt tøj og hans lyse hår var pjusket.

"Selvfølgelig, hvis det ikke gør nogen forskel for dig at være i nærheden af Mudderblod," sagde jeg surt. Chase stønnede.

"Er du stadig sur over hvad den Malfoy-idiot sagde?" spurgte han. Jeg så ham lige i øjnene.

"Ja."

Drengen kom ind og lukkede døren efter sig.

"Du stødte ind i Jack Malfoy? Så tror jeg dig gerne. Han er led. Men han deler samme synspunkt som mange andre. Personligt har jeg ikke noget imod mugglere. Jeg er faktisk fascineret af dem. Tænk over alt hvad de har udrettet," sagde han.

"Som hvad?" spurgte Claire.

"Fjernsyn. Jeg mener, vi skal bruge magi til at få billeder til at bevæge sig og vi har stadig ikke fået lyd på, andet end malerierne, men mugglere har ikke haft brug for magi i den sammenhæng. Og biler, motercykler, computerspil!" sagde drengen. "Mulighederne er uendelige."

"Du lyder godt nok imponeret. Navnet er Chase Hawk. Det her er min tvillingesøster Clarie, og Rose Price," sagde Chase.

"Samuel Longbottom," sagde drengen. "Jeg havde intet valg med hensyn til kæledyr. Vi har en tudse, Trevor, der er gået i arv siden min forfader, Neville Longbottom, og den løber altid væk," stønnede Samuel.

"Stakkels dig, en tudse," sagde Claire. "Hvis vi havner på samme kollegie må du kæle med Magic når du vil."

"Tak," sagde Samuel og smilede til hende. Chase klemte øjnene sammen.

"Hold nallerne, fra min søster," snerrede han. Samuel fjernede øjeblikkeligt blikket fra Claire.

"Undskyld," mumlede han. Nogen åbnede døren.

"Smut ind til Mudderblodet, I to," sagde Jack Malfoy og smed en dreng og en pige ind til os.

Pigen havde sort hår og lignede Jonathan lidt, mens drengen lignede Weasley meget. De rejste sig op.

"Hvad i alverden fik dig til at tro at du kunne stå op mod en Malfoy, Sarah!?" spurgte drengen vredt.

"Hey, i det mindste turde jeg i modsætning til dig, hr. jeg har magiske evner," hånede pigen.

"Hør her, hvad end der er sket her, hjælper det ikke at diskutere," sagde Claire. Fredsmægleren.

"Du har ret," sagde Sarah. "Jeg er Sarah Potter, den første i flere genrationer uden kræfter."

"Mit navn er Dean Weasley," sagde drengen og satte sig ned. Så var kabinen fuld.

Vi sad lidt i tavshed indtil slikvognen kom forbi. Vi købte alle lidt slik - Samuel købte meget mere end os andre. Der var alt muligt forskelligt slik jeg aldrig havde set før. Vi delte det, så alle fik lidt forskelligt.

"Hvordan kan det være, at du ikke har nogen kræfter?" spurgte Chase Sarah. Hun sank det slik hun havde i sine kræfter.

"Jeg ved det ikke. Min mor var muggler, og alle mine tre brødre og ene søster har magiske evner. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har," sagde hun. Chase nikkede, og så medfølende på hende. Jeg lagde en arm om hende.

"Bare rolig. Jeg skal nok prøve at se om jeg kan overføre nogle af mine kræfter til dig," sagde jeg.

"Det er umuligt. Min bror Jonathan har forsøgt," sagde hun. Jeg smilede til hende.

"Så vil jeg holde alle mobberne på afstand," sagde jeg. Hun smilede til os.

"Det vil vi alle," sagde Samuel, og Dean, Claire og Chase nikkede enigt.

"Ingen skal mobbe nogle af mine venner, så sandt som mit navn er Dean Weasley," sagde Dean. Jeg var nok den eneste der lagde mærke til det blik han sendte hende. Han lignede en forelsket hundehvalp.

 

Turen tog nogen timer og vi lærte hinanden bedre at kende. Det var faktisk så sjovt så meget man kunne snakke på så kort tid. Jeg fik næsten helt ondt i hovedet.

Da toget standsede var vi ved en strandting, og der var en masse både.

"FØRSTEÅRSELEVER HEROVER!" råbte en stor mand. Jeg fulgte de andre derover. Han satte os i nogen både.

Jeg var i samme båd som Chase, Claire og Samuel. Jeg så Dean og Sarah sidde sammen med Malfoy og en anden dreng.

"Malfoy havner nok på Slythering," sagde Samuel pludselig.

"Huh?" spurgte jeg.

"Et af kollegierne," forklarede han.

Vi snakkede ikke mere på vej på øen i midten af havet, med den store borg, for pludselig begyndte bådene at sejle. Der var ingen der styrede. Jeg lænede mig udover rælingen og så den komme nærmere. Den var...

Smuk ville være at underdrive. Den var alle mulige ord. Gammel, unik, smuk, fantastisk, perfekt, en drøm.

Jeg kunne ikke sætte ord på skønheden. Og det var der vist heller ingen andre der kunne. Der var i hvert fald ingen andre der sagde noget.

Båden sejlede op på stranden og Samuel og Chase kravlede ud. Samuel gav Claire en hånd og jeg snublede og ramlede ind i Chase.

Virkelig pinligt.

"Undskyld," sagde jeg. Han smilede - det var vist første gang hele den dag.

"Det er helt i orden, for ved du hvad?" spurgte han.

"Nej."

"Vi er her. Endelig er vi her. Endelig er vi på Hogwarts."

Og han havde ret. Vi var endelig på Hogwarts. Endelig begyndte vores rejse mod at blive magikere. Ægte magikere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...