Rose Mudderblod

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 sep. 2016
  • Opdateret: 25 sep. 2016
  • Status: Igang
Rose Price var en normal pige, og havde det der i hendes nye verden ville have været kaldt muggler forældre. Da hun en dag får et brev fra Hogwartz tror hendes far at det er en eller anden form for practikel joke. Derfor får hun ikke lov. Da en ung magiker så dukker op, bliver det straks noget andet, og snart ændres Roses verden sig for evigt. For selv om hun er udset til at redde den magiske verden, er hun stadig den eneste med muggler forældre i femten år på Hogwartz. Og det giver ikke så lidt problemer.

1Likes
0Kommentarer
419Visninger
AA

8. Jeg er ikke med i nogen profeti!

Der gik nogle uger, og alle faldt ind i en bestemt rytme. Der kom et Quidditch hold op, og det var faktisk et meget interessant spil. Jeg havde troet det var ligesom mugglernes fodbold, men det var så meget mere. De fløj på koste, der var tre mål i hver ende, kampen sluttede først når det gyldne lyn var fanget, der var to bolde der kunne slå folk ned, og fik jeg sagt at man fløj på koste? Malfoy og de andre Slytherin elever fortsatte med at drille, og det var der også mange andre der gjorde, men Chase var den eneste Gryffindor elev. Malfoy forsøgte faktisk at få ham med i sin gruppe, netop fordi han mobbede mig, men Chase afslog ham gang på gang. Claire og jeg blev hurtigt bedste venner, og ærligt talt, det havde jeg brug for. Hun behøvede ikke undskylde for hver af sin brors latterligheder, hun gjorde det alligevel. Det var simpelthen bare for meget. Men hun lod mig være når jeg havde brug for det. Jeg blev også gode venner med Sarah, Dean og Samuel. Sådan vores lille gruppe.

"Rose Price?" spurgte vicerektor Alexia Potter en dag. Jeg så op.

"Ja?" spurgte jeg. Hun så på mig.

"Kom med. Rektor Potter vil se dig," sagde hun. Jeg fulgte efter hende, ud af biblioteket.

 

"James. Jeg tog hende med, som du ønskede," sagde hun da vi stod på Potters kontor. James så op og smilede da han så mig. Han rejste sig op og kom hen og trykkede min hånd.

"Rart endelig at møde dig personligt. Ved du hvem min far er?" spurgte han.

"Harry Potter, ham der slog du-ved-hvem ihjel," sagde jeg. James smilede.

"Det er rigtigt, men vidste du, at der også blev sagt en anden profeti, kort efter?" spurgte han. Jeg rystede på hovedet. Han fandt et gammelt pergament frem, og gav sig til at læse højt.

"En dag vil der komme/En magiker der ikke er en lomme/Hun vil være stærk/og vil sprede skræk/Hun vil være retfærdig/og ikke mindst vil hun være særlig/Hun vil være anderledes/men hun vil ikke ledes/Hun vil være sin egen herre/og hun vil ikke penge eller magt begærer/Hun vil redde og alle/Fra mørket der komme ville/En dag vi ikke vil opleve."

"Vent, du tror at jeg er den, profetien omtaler?" spurgte jeg overrasket. Han rystede på hovedet.

"Nej. Det er ikke noget jeg tror. Det er noget jeg ved," sagde han.

"Hvordan?" spurgte jeg. Han så på mig.

"Det var noget min far sagde, inden han døde. Hans ar havde aldrig gjort så ondt, og han sagde: Pigen i profetien, vil være muggler, den første i femten år, og hendes efternavn vil være Price. Rose Price," sagde James.

"Så... det er derfor jeg er her? Fordi jeg er med i en eller anden profeti en eller anden gammel tosse har fortalt?" spurgte jeg vredt. "I så fald tager jeg hjem!"

"Rose, jeg ved godt det lyder som noget værre sludder, men det er sandt," sagde han. "Tro mig, jeg troede heller ikke på det i starten, men det er sandt."

"Hvor mange kender til det her?" spurgte jeg og slikkede mine læber.

"Kun dig og mig, og nogle få af spøgelserne," sagde han. "Bare rolig, ikke Peeves eller Den Blodrøde Baron."

"Kun Næsten-Hovedløse-Nick og min far," sagde han.

"Er din far et spøgelse?" Jeg havde nær skreget da et spøgelse dukkede op foran mig. Det var en gammel mand, men et ar i panden.

"Goddag. Mit navn er Harry Potter," sagde han og rakte mig hånden. Jeg prøvede at tage den, men min hånd gik lige igennem.

"Uofficielt er det stadig ham der styrer skolen," sagde James. Jeg nikkede.

"Du kan gå, men fortæl ikke nogen om det her," sagde Harry. Jeg gik, stadig chokeret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...